Annonce
Odense

Byens Bro fylder fire år og får kritik: En kæmpe fejldisposition, siger stålekspert

Byens Bro forbinder Odenses centrum med havnen og spiller på den måde en vigtig rolle i den samlede byomdannelse, som i disse år finder sted. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Fire år efter broens åbning er der stadig ikke rettet op på broen kendetegn - den sjuskede udførte pylon. Stålekspert tvivler på, der nogensinde kommer en løsning og kritiserer, at pylonen blev rejst, før problemerne var afhjulpet.

Onsdag er det præcis fire år siden odenseanerne for første gang gå og cykle den direkte vej fra Kongens Have til Odense Havn over togbanearealet via Byens Bro.

Broåbningen og den nye forbindelse i byen blev fejret med taler, der blev talt om, at Odense havde fået et nyt vartegn, og tusindvis af mennesker dukkede op til festen. Senere samme år blev broen hædret med en pris fra The European Convention for Constructional Steelwork for den "enestående og kreative brug af stål". Men der var et problem.

Allerede inden åbningen stod det klart for Odense Kommune, at broens kendetegn - den 40 meter høje spidse pylon udført i glanspoleret stål - ikke var udført i nær den håndværksmæssige kvalitet, man kunne forvente. Alligevel blev den rejst - og nu stod den så der. Som et vartegn til 116 millioner kroner med buler i stålet og dårlige svejsninger, der blandt andet kan ses som mørke bælter på pylonen på de steder, hvor de enkelte stålstykker er sat sammen.

Projektchef for Byens Bro, Poul-Ivan Ikkala Andersen forklarede kort efter indvielsen til Fyens Stiftstidende, at når pylonen var blevet rejst på trods af sine fejl, skyldtes det dels, at den skulle være færdig til tiden, og dels at leverandøren Bladt Industries havde oplyst, at fejlene med tiden "ville forsvinde af sig selv" under påvirkning fra vejr og vind.

Annonce

Byens Bro kort fortalt

Broen åbnede 29. maj 2015 - samme dag som det års Havnekulturfestival blev skudt i gang.

Den indgår som en vigtig del af den samlede byomdannelse, fordi den for fodgængere og cyklister forbinder det "gamle centrum" i Odense med den nye bydel på havnen.

Broen er tegnet af af Gottlieb Paludan Architects.

Dem består af 435 tons stål og har kostet 117 millioner kroner.

Eksperter undrede sig

Flere eksperter fra stålbranchen undrede sig meget over at se det, der blev kaldt decideret dårligt udført håndværk på Odenses nye ikon-byggeri.

Pylonen burde have stået helt blank, hvis den udført korrekt, men det gjorde den bare ikke, konstaterede de.

- Det er sket. Der skal laves en helt ny. Jeg tror ikke, den kan rettes op, lød det fra Claus Andersen fra Claus Andersen Rustfrit Stål.

En anden fagmand fra stålbranchen slog fast, at "materialet har trukket sig sammen og er deformeret. Noget gik galt, da den blev lavet, og det kan du ikke rette ud igen."

Odense Kommunes adm. direktør for By- og Kulturforvaltningen, Anne Velling, var heller ikke tilfreds.

- Vi står 100 procent fast på, at vi ikke er tilfredse med finishen på pylonen, lød det få måneder efter åbningen fra hende, hvor hun samtidig gjorde det klart, at forvaltningen ville forfølge sagen, indtil der var fundet en tilfredsstillende løsning.

Stål-direktør: Løbet er kørt

Siden 2015 har avisen løbende spurgt til sagen, og hver gang har svaret fra By- og Kulturfovaltningen lydt noget i retning af: Vi arbejder på at finde en løsning.

Og sådan lyder svaret i det store hele stadig fra Poul-Ivan Ikkala Andersen, der var projektchef på bro-projektet. Han oplyser i en mail:

- Vi har så sent som i dag (torsdag i sidste uge, red.) fået en telefonisk tilkendegivelse fra Bladt Industries om, at vi i løbet af de næste par uger vil modtage et konkret forslag til, hvordan de forventer at afhjælpe den manglende finish på overfladen af pylonen.

Han oplyser også, at en udskiftning af stålpladerne kan blive løsningen.

- Det er de tynde rustfri stålplader, som har den manglende finish, og som kan komme på tale at udskifte.

Spørger man en af kritikerne fra dengang, broen lige var åbnet, Claus Andersen fra Claus Andersen Rustfrit Stål, så kan det dog vise sig mere end svært nogensinde at få broen til at se ud, som den burde, hvis håndværket var udført rigtigt fra starten.

- Det er meget svært at udskifte pladerne og få et godt resultat, når pylonen står oprejst, siger han.

Claus Andersen slår fast, at uanset størrelsen af betalingen, så ville hans firma ikke påtage sig opgaven, fordi han anser den for noget nær umulig at udføre på en tilfredsstillende måde.

- Jeg tror desværre, at løbet er kørt. Der bliver aldrig gjort noget ved den, for så skal man i gang med at ændre hele broen, siger stål-direktøren.

Pylonen skulle aldrig have været rejst, når den så sådan ud ved levering, mener Claus Andersen.

- Det er jo en fuldstændig vanvittig beslutning, at man sætter den op, når man kan se, hvor elendig en forfatning, der er i. Det var en kæmpe fejldisposition. Man skulle have krævet at få leveret en helt ny pylon og så have levet med det, hvis der var gået to måneder mere, inden man kunne åbne broen, siger han.

Direkte adspurgt om, hvem der tog beslutningen om at sætte pylonen op trods det, at man var klar over, at den havde væsentlige fejl, svarer Poul-Ivan Ikkala på denne måde:

- Odense Kommune har den tilgang til sagen, at det er entreprenøren der har ansvaret for at levere det, der er indgået aftale omkring. Det er på baggrund heraf, at kommunen har bedt entreprenøren Bladt Industries afhjælpe de mangler, som er konstateret på pylonen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra Bladt Industries, som ikke har reageret på avisen henvendelse.

Bulerne og de dårlige svejsninger gør, at pylonen, der broens kendetegn, slet ikke fremstår glat og spejlblank i overfladen, som den burde. Det er dårligt håndværk, har krikken lydt. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce