Annonce
Nyborg

By og Land kritiserer slotsprojektet

Det er svært at forstå, at nogen skal søge om at få lov til at sætte et skilt op ved et fredet fortidsminde, hvis staten giver sig selv lov til at bygge et stort hus lige oven en gammel kongeborg, mener Landsforeningen for By- og Landskabskultur. Illustration: Cubo Arkitekter.

Den store landsforening går stille med sin kritik - formanden indrømmer, at man er fem år for sent ude.

Nyborg: Hvis det store slotsprojekt i Nyborg gennemføres med byggeri af udstillingsfløj og nye ringmure oven på det det gamle fortidsminde, vil det få stor betydning for fredningen af alle fortidsminder i Danmark. Derfor anbefaler Landsforeningen for By- og Landskabskultur, at der ikke gives dispensation til Nyborg projektet.

Det skriver bestyrelsen for landsforeningen i en udtalelse. Udtalelsen er dateret den 29. april, men den er aldrig sendt til pressen eller offentligheden. Den kritiske udtalelse er heller ikke at finde på foreningens hjemmeside. Stiftstidende har kun fået udtalelsen, fordi en borger i byen har sendt den til avisen.

- Vi har skrevet denne udtalelse, for det er det, vi mener, siger formanden for Landsforeningen for By- og Landskabskultur, Karen Margrethe Olsen, Præstø.

- Men vi er ikke gået ud med kritikken, for vi ved jo godt, at vi burde have kommet med vores holdning for fem år siden og ikke nu. Vi har ikke været opmærksom på det, og det er beklageligt, siger hun.

Annonce

Præcedens

Landsforeningen, der arbejder for bevaring af de arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark, er ellers klar nok i sin kritik af slotsprojektet i Nyborg:

"Det er en skam at dette gamle, historiske bygningsværk ikke får lov til at tale for sig selv og dermed overlade en smule til fantasien. Et par virtuelle briller og dygtige guider, kan forløse en stor del af formidlingen. Landsforeningen finder det meget betænkeligt, at der på Nyborg Slot kan bygges på et fredet fortidsminde, når der på andre fortidsminder afvises byggeri og aktiviteter, som er af langt mindre omfang og langt mindre indgribende."

Landsforeningen er ikke mindst bekymret for den præcedens - afsmittende virkning - det kan have, når staten giver sig selv lov til at bygge en stor bygning oven på et fortidsminde:

"Som Landsforeningen forstår det, har den hidtidige praksis været, at fredede fortidsminder bevares med så få ændringer som overhovedet muligt. Der skal således være ganske særlige forhold til stede, før der gives dispensation til ændringer og der er ingen bagatelgrænse for, hvad der skal søges dispensation til. Typiske ændringer af fortidsminder kan f.eks. være nedlægning af ledninger, opsætning af skilte, borde og bænke, som der alle skal søges dispensation til. Det er godt og fornuftigt."

Og bestyrelsen fortsætter i sin udtalelse:

"Det er derfor forståeligt, at såvel private ejere af fredede fortidsminder og andre stiller sig uforstående overfor, hvordan der kan gives tilladelse til et så omfattende nybyggeri som tilfældet er på Nyborg Slot, når de selv har fået besked på at flytte f.eks. havebænke eller nedrive huse på volden i Christiania."

"Ejeren af Nyborg Slot er den danske stat. Vi må kunne forvente, at såvel staten som kommuner går foran og efterlever reglerne for fortidsmindefredninger. Det er ikke rimeligt, at et statsejet fortidsmindeanlæg, i formidlingens hellige navn, kan få vidtrækkende dispensationer, når andre skal følge statens regler til punkt og prikke."

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce