Annonce
Odense

Butikstyve i Odense tog et-årig datter med på tyvetogt

Politiet i Odense måtte onsdag rykke ud, da to butikstyve med deres et-årige datter stjal varer i Føtex i Bolbro. Genrefoto: Michael Bager

Hun er kun et år gammel. Alligevel valgte to butikstyve at tage deres lille datter med på "arbejde", da de onsdag eftermiddag ville stjæle varer hos Føtex på Middelfartvej i Bolbro.

Ifølge anmeldelsen til Fyns Politi blev forældrene og datteren opdaget klokken 16.20, da de forsøgte at gå gennem scan-selv-linjen i supermarkedet uden at betale for flere varer.

Alarmer på varerne udløste en alarm, og personalet i butikken holdt dem tilbage og kontaktede politiet. En nærmere undersøgelse viste, at parret havde lagt flere stjålne varer under klapvognen, som datteren sad i.

De to kan nu se frem til en bøde, hvis ikke de tidligere er taget for butikstyveri. Det hører til sjældenhederne, at butikstyve ligefrem tager deres mindreårige børn med ud for at stjæle.

Onsdagen bød i øvrigt på butikstyve to andre steder i byen. I Hans Mules Gade tæt på politigården, blev en mand anholdt for at forsøge at stjæle underbukser og flere drikkevarer i en Netto-butik, mens to tyve i Bilka på Niels Bohrs Allé blev stoppet af en butiksdetektiv, da de ville luske ud af forretningen med barbergrej, parfume, tøj og sko, der ikke var betalt for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce