Annonce
Middelfart

Butiksåbning: Mødrehjælpen slår dørene op i Østergade 5. januar

Mødrehjælpens lokalformand Else Marie Rask Larsen (t.v.) og butikschef Tove Holm lover, at butikken vil bugne med varer ved åbningen den 5. januar. Foto: Søren Gottwald

5. januar slår Mødrehjælpens lokalafdeling i Middelfart dørene op i Østergade med børnetøj, legetøj og andre ting til børn i alderen 0-10 år.

Middelfart: Selv om der lige nu ser halvtomt ud, så lover butikschef Tove Holm, at de 180 kvadratmeter vil bugne med tøj, legetøj, mindre møbler, klapvogne og andre ting til børn i alderen 0-10 år, når Mødrehjælpen 5. januar slår dørene op for foreningens nye butik i Østergade 58 i Middelfart. Adressen har senest huset den tyrkiske Café Galleon, og de frivillige knokler i disse dage på højtryk med at omdanne de lidt dunkle café-lokaler til en lys og moderne butik.

Med en fortid som økonomichef i den danske tøjkæde Nielsens ved Tove Holm, hvad det vil sige at drive tøjbutik. Hun håber ud fra Mødrehjælpens erfaring med dens over 33 butikker i andre danske byer, at der kan sælges brugt børnetøj og andre genbrugsting til børnefamilier for omkring 400.000 kroner om året i den nye butik.

- Når husleje og andre faste udgifter til strøm og varme er betalt, skulle halvdelen gerne være tilbage til de aktiviteter, vi gerne vil lave for lokalområdets sårbare børnefamilier, for det er jo hele pointen med at åbne, fortæller Tove Holm.

Med indtægterne fra den nye butik er det blandt andet håbet at kunne lave spiseaftener og aktiviteter i naturen for lokale børnefamilier med særlige behov.

Annonce

Mødrehjælpen

Mødrehjælpen er en privat, socialhumanitær organisation, som har til formål at hjælpe gravide og forældre i sårbare situationer samt at bidrage til at udvikle dansk socialpolitik.Mødrehjælpen er en organisation i vækst, der gennem en årrække har hjulpet og rådgivet stadig flere børnefamilier. Mødrehjælpens lokalforeninger er med til at sikre, at Mødrehjælpen kan hjælpe endnu flere både lokalt og på landsplan.

Mødrehjælpen har 130 lønnede medarbejdere og godt 1.400 frivillige ildsjæle landet over. Mødrehjælpen har rådgivningshuse i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Hertil kommer Mødrehjælpens 30 lokalforeninger og 33 butikker rundt om i Danmark. Nummer 34 åbner 5. januar i Middelfart.

Tove Holm er sammen med de andre frivillige ved at male butikkens inventar i friske farver. Foto: Søren Gottwald

38 frivillige

Siden Mødrehjælpen i sommer besluttede at oprette en lokalforening i Middelfart med henblik på at åbne genbrugsbutik i Middelfart har 38 lokale, hovedsageligt kvinder, meldt sig under fanerne. Nogle har som kasserer Tove Holm og formand Else Marie Rask Larsen valgt at melde sig ind i lokalforeningen, mens andre har tilbudt deres arbejdskraft i butikken. Den store opbakning betyder, at Mødrehjælpen kan følge åbningstiderne i byens øvrige butiksliv.

- Det er vigtigt, så folk ikke er i tvivl om, hvornår vi har åbent, siger Tove Holm.

Alle tilknyttet Mødrehjælpen i Middelfart arbejder frivilligt.

- Jeg har taget hul på den tredje alder og vil gerne støtte den gode indsats, Mødrehjælpen gør for udsatte og sårbare børnefamilier, og så har jeg jo en del brancheerfaring fra mit arbejdsliv, forklarer Tove Holm.

Selv om hun er overvældet over opbakningen er der stadig behov for flere frivillige.

- For det er jo mange åbningstimer, vi skal have dækket, forklarer hun.

Genbrugsvarerne får Mødrehjælpen foræret af flinke borgere. Og Tove Holm lover, at det er kvalitetsting ting i god stand, kunderne vil finde i butikken.

- Vi tjekker alt grundigt, og sorterer det fra, som ikke duer længere, eller reparerer de småting, vi selv kan lave, fortæller Tove Holm.

Priserne i butikken kommer cirka til at lige på en fjerdedel af varernes nypris.

Butikken åbner fredag den 5. januar klokken 13.30, hvor borgmester Johannes Lundsfryd (S) har lovet at holde åbningstalen og klippe den røde snor.

Der males på livet løs for at være klar til åbningen i det nye år. Foto: Søren Gottwald
Det første tøj er ankommet til butikken. - Men vi modtager gerne mere, og folk kan aflevere det hos os igen fra tirsdag i næste uge, siger Tove Holm. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce