Annonce
Indland

Butikkerne har opgivet: Antallet af anmeldte butikstyverier falder på Fyn

Der bliver anmeldt færre og færre butikstyverier på Fyn. Det skyldes blandt andet vagter som Suran Biston (billedet), der patruljerer på gader og i butikker. Men tallene er også et udtryk for, at butikkerne ikke mener, at det kan betale sig at anmelde butikstyverier. Arkivfoto: Mads Nissen/Scanpix
  • Antallet af anmeldte butikstyverier på Fyn er faldet knap en tredjedel på fem år. Det skyldes dels et øget fokus på at sikre butikkerne, men er også et udtryk for, at butikkerne har opgivet at anmelde butikstyverierne, lyder meldingen fra Dansk Erhverv og Dansk Detail.
  • Fyns Politi fastholder, at det altid kan betale sig at anmelde butikstyverier.

Det går den rigtige vej for butikkerne, hvis man skal se på antallet af butikstyverier.

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af anmeldte butikstyverier på Fyn faldet fra 1723 i 2012 til 1222 i 2017. Det svarer til et fald på 29 procent.

Umiddelbart glædelige tal, men de har ikke nødvendigvis hold i virkeligheden, mener brancheforeningerne.

Ifølge Dansk Erhverv er butikstyverier fortsat et kæmpe problem.

- Det går den rigtige vej, det kan vi selvfølgelig se på statistikkerne. Og jeg vil tro, at en øget indsats i forhold til vagtpatruljer og sikring af butikkerne har haft en god effekt. Men der er stadig et meget stort mørketal. Dels fordi mange af tyverierne ikke bliver opdaget, og dels fordi de ikke bliver anmeldt. Butiksejerne har givet op. De oplever ikke, at det har de store konsekvenser for tyvene, og det er heller ikke noget, der efterforskningsmæssigt bliver prioriteret hos politiet, lyder det fra administrerende direktør i Dansk Detail Jens Birkeholm.

Den udmelding bakkes op af detailhandlens egen database kaldet 'Crimestat', der blandt andet fører statistik over butikstyverier. Ifølge databasen bliver en tredjedel af butikstyverierne aldrig anmeldt.

Og det er der en god grund til, mener chefkonsulent Henrik Lundgaard Sedenmark fra Dansk Erhverv.

- En af de væsentligste årsager er, at det koster for mange ressourcer i forhold til resultatet. Hvis de ikke fanger butikstyven på fersk gerning, går der halve eller hele år med efterforskning, der kan ende ud i ingenting. Og selv hvis de fanger tyven, ender det ofte med en mindre bøde eller et tiltalefrafald. Så det har ikke de store konsekvenser, mener han.

Annonce

Butikstyverier

Antallet af butikstyverier på Fyn er faldet 29 procent fra 2012 til 2017. I 2012 var antallet af anmeldte butikstyverier 1723, mens det i 2017 var faldet til 1222.

Ifølge en rapporten fra 2013 udgivet af sikkerhedsvirksomheden Checkpoint System, udgør svindet i de danske butikker 1,14 pct. af omsætningen. Det svarer til mere end én milliard kroner årligt ud af en omsætning på 111 milliarder kroner.

Butikstyverier hører under berigelsesforbrydelse og hører i reglen under straffelovens § 287. For mindre værdifulde genstande straffes med bøde på minimum 500 kroner Er værdien af det stjålne over 500 kroner er bøden det dobbelte af det stjålnes værdi.

Bliver man dømt for butikstyveri, vil det stå på straffeattesten i to år.

Alle tyverier bør anmeldes

Men det er ikke rigtigt, mener politiinspektør ved Fyns Politi Morten Bujakewitz. Han er bekymret over, at mange af tyveriene ikke ender på politiets bord.

- Det kan absolut betale sig at anmelde butikstyverier. Jeg vil tillade mig at kalde vores sigtelsesprocent ret høj. I 2017, hvor vi havde 1219 sager, har vi rejst sigtelser i 82 procent af sagerne, så det er ret godt. Hvis man ikke anmelder, bliver vores statistik og datamateriale dårligere. Så det vil jeg opfordre til, at man gør, siger han.

Ifølge politiinspektøren er det ikke altid nødvendigt at rykke ud til et butikstyveri. I de mere ukomplicerede sager, hvor tyven er fanget på fersk gerning og har erkendt tyveriet, kan butikken selv udfylde en blanket, som bliver sendt ind til politiet.

- Men vi rykker selvfølgelig ud ved de mere komplicerede sager. For eksempel hvis det er en voldelig gerningsmand- eller kvinde, der er tale om større grupperinger, eller tyverierne har karakter af, at de er organiserede, siger Morten Bujakewitz.

Forbrugerne betaler prisen

Ingen af de to brancheforeninger har tal på, hvor mange penge danske forretninger mister på grund af butikstyverier. Men noget tyder på, at der er tale om milliarder.

Rapporten The Global Retail Theft Barometer fra 2013, der er udgivet af sikkerhedsvirksomheden Checkpoint System, viste, at svind i de danske butikker udgør 1,14 procent af omsætningen. Omregnes et svind på 1,2 procent til kroner i dansk dagligvarehandel, betyder det, at branchen samlet set lider et tab på 1,3 mia. kr. årligt ud af en omsætning på 111 milliarder kroner.

Og det er de handlende, der betaler den pris.

- I sidste ender regningen for dette svind hos den almindelige forbruger, fordi det skal inkluderes i omsætningen. Så vi har allesammen en interesse i, at der bliver gjort noget ved dette her problem, lyder det fra direktør i Dansk Detail Jens Birkeholm.

I 2016 blev 743 personer dømt for butikstyveri. Tallene for sidste år er endnu ikke opgjort.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kemisagen: Odense Kommune har været absurd langmodig

Det er overraskende og opsigtsvækkende, at der stadig ikke findes en plan for, hvordan de efterladte kemikalier fra den krakkede virksomhed Printline i det nordøstlige Odense vil blive bortskaffet. Overraskende, fordi problemet har været kendt i årevis. Opsigtsvækkende, fordi kommunen har udvist en helt absurd langmodighed med ejeren af den industribygning, hvori kemikalierne opbevares. Realiteten er, at der siden 2016 – nu skriver vi som bekendt 2020 – har stået tonsvis af kemikalier i en erhvervsejendom beliggende tæt ved et boligkvarter i Seden. Til overflod er der, som avisen beskriver i dag, øjensynligt ikke udsigt til, at kemikalierne kommer væk foreløbig. Det bør Odense Kommune ærlig talt håndtere bedre. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er Odense Kommunes skyld, at kemikalierne står, hvor de står. Ansvaret er først og fremmest Printlines, for man burde, da konkursen nærmede sig, have afsat midler fra virksomhedens side til at få bortskaffet kemikalierne. Det havde ethvert moralsk ansvarligt firma gjort. Det gjorde Printline bare ikke. Og det gjorde Seden Ejendomsinvest, der ejer den pågældende industribygning, heller ikke. Det er ryggesløst. Der er overhovedet ingen tvivl om, at det direkte ansvar for, at kemikalierne ryddes på forsvarlig vis, hviler på de to private virksomheder. Odense Kommune har imidlertid et ansvar for borgerne i området, og derfor er det på sin plads, at kommunen påtager sig opgaven med at få ryddet grunden for de mange ton kemikalier, herunder stærke koncentrationer af salpetersyre og svovlsyre. Også selv om kommunen ikke mener, at "der er en overhængende miljørisiko ved opbevaringen af kemikalierne", sådan som en kontorchef i Odense Kommune forklarer i dagens avis. Regningen må man efterfølgende få kradset ind fra de ansvarlige virksomheder. Sagen bør give myndighederne anledning til at gennemtænke, hvordan man skærper kravene til virksomheder, der anvender eller opbevarer kemikalier. For sådanne virksomheder skal drives ansvarligt. Også i Seden.

Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];