Annonce
Erhverv

Butikker - skab oplevelser eller dø

Superbrugsen i Augustenborg havde tidligere i år dækket op midt i butikken for at lade kunderne spise og tale med hinanden - og lægge deres indkøb i butikken, for fremtidens kunder ønsker oplevelser. Pr-foto

Hvordan køber du egentlig mælk, juice, frugt og leverpostej om 10 år? Spørgsmålet er meget sværere at svare på, end man skulle tro. Og mens vi som forbrugere kan være ligeglade og tage tingene, som de kommer, er man nødt til at tage fremtidens indkøbsvaner dybt alvorligt ude i de butikker, hvor vi typisk handler.

Konkurrencen om danskernes årlige dagligvareindkøb på 116 milliarder kroner er benhård, og kæder som Netto, Rema 1000, Føtex, Superbrugsen, Aldi, Lidl og alle de andre skal ramme plet, når de lægger planer for de næste mange år.

Ét af deres værktøjer er den årlige prognose om dansk dagligvarehandel, der udgives af firmaet Retail Institute Scandinavia. Det er en slags bibel for butikkerne, der får et kontant bud på, om de er på vinder- eller taberholdet i de næste ti år.

Avisen Danmark har fået lov at kigge med. Og Retail-instituttet er ikke i tvivl. Butikkerne skal snart træffe et valg: Enten skal deres mission være at gøre hverdagen nemmere for forbrugerne. Det handler om at spare tid, komme hurtigt ind og ud af butikken og tilbyde nemme løsninger på at tilberede mad til familien.

Eller også skal de gøre det til en oplevelse at handle i butikkerne. 86 procent af forbrugerne svarer, at de er villige til at betale mere, hvis de bare får en god oplevelse i butikken.

- Med andre ord skal kundeoplevelsen enten være så god, at du er værd at bruge tid sammen med, eller også skal dit koncept hjælpe kunderne med at optimere og spare tid, skriver Retail Institute Scandinavia i prognosen.

Danmark adskiller sig fra andre lande ved at være en nation af rabatjægere, der er nemme at lokke med slagtilbud på Stryhn’s leverpostej eller - det store julehit - smør. I lande som USA er man nået længere med at tilbyde oplevelser i butikker som Whole Foods, fordi forbrugerne både i ord og gerning belønner inspirerende butikker, selvom priserne ikke er hamret i bund.

Vi ser dog forsøg på det herhjemme. Et af de vildeste eksempler er Coop, der vil have danskerne til at tale sammen på tværs af alder, geografi og kultur med såkaldte samtalearrangementer spredt rundt i landet. Så inviteres Coops medlemmer indenfor til spisning ved langborde midt i butikken, imens de drøfter et emne, der optager nærmiljøet lige nu.

Den slags tiltaler både unge og ældre. Hele 67 pct. af de helt unge 15-18-årige forbrugere mener, at det er vigtigt, at shopping har en social dimension, og samtidig er generationen også den, der sætter en god atmosfære i butikkerne højest. Den unge generation er måske kendt for at være digitalt indfødt, men det er også en social generation. Butikkerne har selvfølgelig øje for, at købekraften i denne gruppe eksploderer i de næste ti år i takt med, at de unge kommer ud på arbejdsmarkedet og får flere penge mellem hænderne.

Men hvad så med dem, der bare vil have fyldt køleskabet i en fart? Her er det højest usikkert, hvad der kommer til at ske. De forskellige butikskæder er uenige om, hvordan de gør det nemmest at være forbruger. Coop sælger dagligvarer på nettet - lige som pioneren Nemlig.com, der slet ikke ejer en fysisk butik.

Hos Bilka sælger man også kød og mælk på nettet, men kunden skal selv forbi varehuset og samle de fyldte indkøbsposer op. Hos Netto kan man nu abonnere på at få tilsendt toiletpapir og vaskepulver direkte hjem til hoveddøren. Og Rema 1000 klarer e-handlen med deleøkonomi, hvor din nabo belønnes for at fragte dagligvarer hjem til dig.

Den udvikling går lige nu så stærkt, at det er umuligt at se ti år ud i fremtiden. Ifølge Danmark Statistik voksede det digitale salg af dagligvarer sidste år med 11 procent til 3,4 milliarder kroner, men siden er der kommet nye tjenester til. Retail Institute Scandinavia forudser derfor, at væksten årligt vil være på 15 procent. Hvis det er rigtigt, skal vi danskere handle dagligvarer på nettet for 12 milliarder kroner i 2029.

Prognosen nævner ikke en tredje gruppe: Dem, der bare gerne vil cruise rundt med en indkøbsvogn og selv klare deres indkøb uden den store hurlumhej. Fortvivl ikke. Efter alt at dømme vil der stadig være 2700 dagligvarebutikker at vælge mellem om 10 år. Og de skal nok have smør på tilbud op til jul.

Annonce
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];