Annonce
Fyn

Butikken, der lever og har det godt: - Man kan jo ikke sende smag og duft ud på nettet

H.J. Hansens købmandsgård har ligget her i Vestergade siden 1829, og butikken er stadig fyldt med smag, dufte og levende mennesker i en verden med internethandel og store forandringer. Ejeren af familievirksomheden, Jens Hempel-Hansen, viser rundt i den 190 år gamle forretning. Foto: Kim Rune
I Vestergade i Odense ligger H.J. Hansens 190 år gamle købmandsgård midt i en global verden med e-handel, ændrede forbrugsmønstre og fysiske butikker, der bukker under. Har H.J. Hansen fundet opskriften på at overleve i de moderne tider?

Hvidvin, rødvin, rosé, champagne. Tusindvis af flasker, og hvis man blev spærret inde her i kælderen med en proptrækker og et vinglas, ville man ønske, at man ikke blev befriet igen lige med det samme.

Oppe på en hylde står en af rødvins-kongerne fra Bordeaux, en Mouton Rochchild fra superårgangen 1982. Men hov! Flasken er tom ...!??

- Jeg vil tro, at den ikke var tom, lige før den blev stillet dér, siger Jens Hempel-Hansen, ejer af virksomheden H.J. Hansen og den 190 år gamle købmandsgård i Vestergade midt i Odense.

- Her i kælderen har vi vores smagelokale, hvor vil holder vinsmagninger og kunde-arrangementer, og det er noget, vi gør meget ud af. Men selve vinkælderen er herhenne, siger Jens Hempel-Hansen og går længere indad. Længst inde låser han en kraftig ståldør op og byder indenfor til et skatkammer af topvin.

I det kølige rum finder vi endnu en flaske Mouton Rochschild '82, og den er ikke tom. Den er derimod til salg for vel omkring samme beløb, som en familie med to voksne og to børn kunne rejse på sommerferie for.

Annonce

H.J. Hansen

H. J. Hansen Vin A/S, der omfatter flere forretninger i Danmark, havde i 2018 et overskud på 5,5 millioner kroner.

H.J. Hansen-koncernen fyldte søndag 190 år, og købmandsgården i Vestergade i Odense har været hovedkvarter alle årene.

H.J. Hansen udtales "H.I. Hansen", fordi det var skik i 1829 at udtale J som I, når der var tale om et navn.

Smag og duft

Oppe i butikslokalet, hvor man kan købe flasker til mere medgørlige priser, er klokken blevet 10, og dagens første kunder er ankommet. De er trådt ind i et bombardement af smag, duft og synsindtryk. Kaffe, te, chokolade, delikatesser - og så selvfølgelig vin, som fylder de fleste kvadratmeter.

Hele atmosfæren i butikken er årsagen til, at Jens Hempel-Hansen ikke er så bange for konkurrencen fra internettets giganter, der i mange tilfælde sælger de samme typer varer, som man kan få her.

- Man kan jo ikke sende smag og duft ud på nettet, siger han og peger rundt på hylder og borde, der bugner af specialiteter.

- Og her i butikken har vi personale, der ved noget om det, de sælger, og kan give kunderne ny viden om det, siger han og giver samtidig en stor del af forklaringen på, at H.J. Hansens 190 år gamle købmandsgård stadig lever godt her i Vestergade. En adresse, der i 1829 lå i byens udkant, men i dag ligger i hjertet. Og i øvrigt også rummer medarbejdere, der sælger butikkens varer på H.J. Hansens egen hjemmeside.

- Man skal ikke bare sælge varer, man skal også give nye indtryk og oplevelser til kunderne, og det, synes vi, er det, vi gør her. Vi vil gerne kunne lære kunderne noget nyt og måske rådgive dem til for eksempel at prøve en anden flaske vin, end den, de plejer at drikke. Og hjælpe dem, så de får det rigtige, tilføjer Jens Hempel-Hansen.

Den store test

Men for at teste chefens påstand om personalets store indsigt beder pressens udsendte om at få anvist en god flaske hvidvin fra området Chablis i Frankrig, og en ekspedient bliver fluks tilkaldt. Nu bliver det spændende at se, om han så også kan sit stof.

Men det viser sig hurtigt, at den unge mand, der hedder Martin Wielandt Lund, med både indsigt og detaljerigdom formår at beskrive en flaske sprød Chablis, så tænderne løber i vand. Testen er dermed bestået, og der er ret heldigt for Martin Wielandt Lund, der er 23 år og elev i butikken.

- Jeg har en baggrund i restaurations-branchen, og så syntes jeg, at det kunne været interessant at komme i lære som vinhandler, så derfor er jeg her, fortæller han.

Martin Wielandt Lund bliver bedt om at finde en flaske Chablis frem og beskrive den, så pressen kan teste direktør Jens Hempel-Hansens forklaring om, at personalet har stor viden om det, de sælger. Foto: Kim Rune

De særlige varer

Men så er der også dét der særlige, som tit kun kan fås her i butikken. For eksempel den specielle flaske portvin, som H.J. Hansen på grund af sine gode, udenlandske kontakter har fået hjem.

Martin Wielandt Lund bliver bedt om at åbne en kasse, og en Graham's portvin fra 1940, der først for nylig er blevet tappet på flaske, kommer frem.

- Vi har fået 100 flasker, som vi sælger her og i vores andre butikker, og det er sådan noget, der bliver solgt hurtigt, siger Jens Hempel-Hansen og fortsætter hen til lille hylde med vin, som H.J. Hansen selv har dyrket.

- Nede ved ved Kirke Søby har vi 0,8 hektar med vinstokke, og de flasker, der kommer ud af det, sælger vi her. Vi har en wimemaker fra New Zealand, der kommer og laver vinen for os. Senest har vi haft held til at lave rødvin på pinot noir-druen, som ellers er meget sart og vanskelig at have med at gøre, og de flasker er allerede udsolgt, siger han og peger på en tom plads på hylden mellem de andre flasker fra Kirke Søby.

- Vi synes, at det er meget sjovt at kunne lave sådan noget, selv om det ikke er ret meget.

Jens Hempel-Hansen ejer og driver familievirksomheden H.J. Hansen. Ved åbningen i 1829 solgte butikken blandt andt akvavit, og det gør den også i dag. Muleposer er en af de varer, der er udgået. Foto: Kim Rune

Skibsdæk på gulvet

Rundt omkring i baglokalerne er der mange tegn på, at H.J. Hansen også har udviklet sig til en virksomhed, der genindvinder metaller fra skrot. Flere skibe er endt deres dage hos H.J. Hansen, hvor de er blevet hugget op.

Gulvene i købmandsgården er mange steder lavet af gamle planker fra skibsdæk. Oppe i bestyrelseslokalet kan man gå på noget af dækket fra den gamle fregat Peder Skram, der blev købt og hugget op af H.J. Hansen i 1949. Fregattens tårn står stadig som vartegn på virksomhedens afdeling for genindvinding på Odense Havn.

- Vi har historien med i fortællingen om vores virksomhed, og det er også noget af det, vi lever af, forklarer Jens Hempel-Hansen.

To flasker vin til den tykke tegnebog. Tv. en Chateau Latour 1970 og th. en Chateau Mouton Rochschild 1982. Vine i mange-tusinde-kroners-klassen. Foto: Kim Rune
Nina Hansen er salgsassistent blandt de mange velduftende varer i butikken, blandt andet kaffe og te. Foto: Kim Rune
I kælderen ligger blandt andet det store lokale, hvor H.J. Hansen holder vinsmagninger. Foto: Kim Rune
H.J. Hansen har fået 100 flasker hjem af Graham's port 1940. Pris: Op imod 8000 kroner, men de bliver solgt hurtigt, fortæller direktøren. Foto: Kim Rune
Facaden ud mod Vestergade. Foto: Kim Rune
Jens Hempel-Hansen foran fire portrætter af mænd, der har været afgørende for, at virksomheden overhovedet findes. Foto: Kim Rune
Alle steder er der historie i den gamle købmandsgård i Vestergade. Foto: Kim Rune
I vinkælderen ligger også tre flasker af Rosenborgvinen, der kan føres helt tilbage til 1580'erne og altid serveres til kongehusets nytårstaffel. Foto: Jesper Friesmand
Jens Hempel-Hansen i vinkælderen, hvor de eksklusive flasker ligger. Foto: Kim Rune
Nina Hansen er salgsassistent blandt de mange velduftende varer i butikken, blandt andet kaffe og te. Foto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce