Annonce
Nyborg

Busselskab er på vej op igen

Direktør John Kristensen er fortrøstningsfuld, når det gælder fremtiden for familievirksomheden, Nyborg Rejser. Det seneste regnskab gav underskud, men bussen er vendt, siger han. Arkivfoto: Roland Petersen.
Nyborg Rejser A/S fik et underskud på over en halv million kroner i det seneste regnskabsår. Men det lysner allerede, siger ejeren bag den gamle familievirksomhed.

Nyborg: - Det går op og ned, også i busbranchen, og vi er på vej frem igen.

Det siger vognmand, direktør og ejer John Kristensen som kommentar til regnskabet for Nyborg Rejser A/S, der blev offentliggjort for nylig.

Den gamle familievirksomhed kom i 2018/2019 ud med et underskud på 547.000 kroner. Et resultat, firmaets ledelse selv betegner som "særdeles utilfredsstillende".

I regnskabets ledelsesberetning forklarer ledelsen - det vil sige John Kristensen - at regnskabets triste resultat "er præget af manglende omsætning samt lav belægning på afviklede turer i efteråret 2018 og starten af 2019."

Han tilføjer dog også, at Nyborg Rejser i slutningen af regnskabsåret satte gang i nye markedsføringstiltag for at øge belægningen af bussæderne på kommende ture, og at disse initiativer allerede har resulteret i en forbedring i forårs- og sommermånederne 2019.

Ledelsesberetningen indeholder også en forsikring om, at selskabet kan køre videre:

"Baseret på selskabets nuværende aktivitetsniveau sammenholdt med de likvide beholdninger og kreditfaciliteter i pengeinstitut er det ledelsens forventning, at selskabet kan imødkomme sine forpligtelser i takt med, at de forfalder."

Annonce

Nyborg Rejser

Nyborg Rejser A/S er en busvirksomhed og et rejsebureau, der arrangerer rejser, events og udflugter for grupper, private og virksomheder, men også persontransport og bestillingskørsel.
Virksomheden er et privatejet selskab, der blev grundlagt af Peter Kr. Kristensen i 1948 og har været i familien i tre generationer.
Til at begynde med hed virksomheden Budcentralen 1369. Den bestod af en amerikansk lastbil af mærket Federal og en trehjulet budcykel.
Otte år senere havde det udviklet sig til en købmandsforretning, vaskemaskineudlejning, budcentral og en vognmandsforretning.
Året efter blev Nyborg Turisttrafik etableret med et køb af en Triangel-bus, og i 1976 fik firmaet navnet Nyborg Rejser A/S – Rejsebureau og Turisttrafik.
I dag står virksomheden for både rutekørsel og rejser med omkring 27 ansatte og 25 vogne inklusive dem til lokal trafik.
www.nyborg-rejser.dk.

Mistede kørsel

Egenkapitalen i Nyborg Rejser A/S er opgjort til 3,3 millioner kroner mod 4,0 millioner kroner året før.

- Regnskabet er jo afsluttet i juli, og vi er på vej op igen, siger John Kristensen til Fyens Stiftstidende.

Han forklarer, at Nyborg Rejser for nogen tid siden i forbindelse med et udbud mistede en del kørsel for Nyborg Kommune - det er blandt andet kørsel til forskellige specialskoler - og det kostede på omsætningen.

Til gengæld har virksomheden netop vundet licitationen for bybuskørslen i Nyborg de kommende år. Den opgave har selskabet varetaget gennem mange år.

Nyborg Rejser lever dels af konkurrenceudsatte opgaver for kommunerne og dels som rejsearrangør, der selv arrangerer endagsudflugter til et væld af destinationer og ture til diverse kulturarrangementer som musicals, Cirkusrevyen, tv-optagelse af Vild med Dans med mere. Der er også turistrejser over flere dage i programmet.

Traditionen tro udgiver Nyborg Rejser sidst i januar sit årsprogram med rejser og udflugter.

Nyborg Rejser drives sammen med selskabet Nyborg Bybusser aps, der står for bybuskørslen i Nyborg Kommune. Det firma gav i 2018/2019 et lille overskud på 735.000 kroner.

Det er tilsyneladende ikke nemt at være busvognmand og rejsearrangør i disse år. Og mens Nyborg Rejser igen kan se lyset for enden af tunnelen, gik det værre med Frørup Rejser, der i oktober måtte erklære sig konkurs. Virksomheden blev overtaget af Odense-firmaet Bergholdt.dk.

Nyborg Rejser a/S

Regnskab for perioden 1. juli 2018 til 30 juni 2019

Bruttofortjeneste: 3,2 millioner kroner (4,7)

Resultat før skat: - 733.000 kroner (133.000)

Årets resultat: - 547.000 kroner (235.000)

Egenkapital: 3,3 millioner kroner (4,0)

Antal ansatte i gennemsnit: 8 (10)

Tallene i parentes er fra det forrige rengskab

Nyborg Bybusser aps

Regnskab for perioden 1. juli 2018 til 30 juni 2019

Bruttofortjeneste: 8,9 millioner kroner (8,4)

Resultat før skat: 942.000 kroner (786.000)

Årets resultat: 735.000 kroner (613.000)

Egenkapital: 3,3 millioner kroner (4,0)

Antal ansatte i gennemsnit: 18 (17)

Tallene i parentes er fra det forrige regnskab

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce