Annonce
Odense

Burhønsenes hønemor: Lina har reddet over 1.500 høns

Lina Lind Christensen har siden 2015 arbejdet som kampagnechef hos dyrevelfærdsorganisationen Anima. Foto: Mathias Banke
I en baghave i Næsby har burhønsfristedet Frie Vinger reddet og bortadopteret mere end 1.500 burhøns. Bag Frie Vinger står ægteparret Lina Lind Christensen og Stefan Leenborg, som i år kan fejre initiativets otteårsdag.

En flok på 12 klukkende brune og hvide høns stormer hen mod Lina Lind Christensen, så snart hun åbner døren til sin indhegnede baghave. De følger hende tæt, mens hun går ind i midten af haven og sætter sig på hug med en dåse majs. Flere af hønsene tøver ikke med at hoppe op på hendes knæ for at nippe til majsene.

Sådan har Lina Lind Christensens baghave set ud de seneste otte år. Siden 2011 har parcelhuset i Næsby nemlig været et fristed for burhøns, der har udtjent deres værnepligt som produktionsdyr.

Det hele startede, kort tid efter Lina Lind Christensen og hendes mand, Stefan Leenborg, flyttede til Næsby. Hun faldt tilfældigvis over en organisation i England, der reddede burhøns og fandt nye hjem til dem.

- Jeg tænkte, at nu når vi har en have, kunne vi lige så godt bruge den til at lade nogle høns flytte ind og få det godt. Jeg prøvede at finde ud af, om der var nogen danskere, der gjorde noget lignende, men der var ingen. Så jeg besluttede selv at ringe rundt til burægproducenter, fortæller Lina Lind Christensen.

Det førte til grundlæggelsen af Frie Vinger, der den første juni i år kunne fejre otteårs fødselsdag. På de otte år er over 1.500 burhøns blevet reddet fra en skæbne som minkfoder, som mange af dem ender som, når de ikke længere producerer nok æg.

Annonce

Burægproduktion

Kravene til de berigede bure, som siden 2012 har været et krav til burproducenter fra EU's side, er således:

Hønsene skal have 750 kvadratcentimeter burareal per høne. De skal have en rede, strøelse til at hakke og skrabe i og siddepinde med mindst 15 centimeter mellem hver høne. Der må maksimalt være 10 høns per bur.

Hønsene starter deres liv i hønnikeopdræt, hvor de er i tætpakkede bure i fem måneder. Derefter begynder de at producere æg. Samlet set producerer de i 13 måneder, inden de kasseres, fordi ægproduktiviteten falder.

Det begyndte med seks høns

Det var ikke uden problemer at få overtalt burægsproducenter til at give afkald på deres brugte høns. Når hønsene er 13 måneder gamle, producerer de ikke nok æg mere, og derfor er de som produktionsenheder så godt som affald.

- Så når der pludselig ringer en kvinde og spørger, om hun må få de her dyr, som egentlig bare er et affaldsprodukt for producenterne, så er det et meget anderledes syn på de dyr, end de er vant til. En af dem, jeg ringede til, troede, at jeg lavede telefonfis med ham. Han sagde, at han ikke kunne forstå, hvad vi ville bruge hans affald til, siger Lina Lind Christensen.

Det lykkedes dem at overtale producenten, som gav dem lov til at hente seks høns.

- Jeg fik lov til at komme med ind i stalden. Jeg vidste godt i forvejen, at der var dyrevelfærdsproblemer for burhønsene, men det var en meget stærk oplevelse at se det selv, fortæller Lina Lind Christensen.

Det var første gang, hun så burhønsenes leveforhold med egne øjne. Hønsene var stimlet sammen i bure, der gik fra den ene ende af hallen til den anden. 45.000 høns stod i hallen uden naturligt dagslys, i luft, der var tyk af støv og i øredøvende larm.

- Det er ikke det, jeg synes er et godt dyreliv. Det gjorde et meget stort indtryk på mig, erindrer Lina Lind Christensen.

Skulle lære at være høns

Lina Lind Christensen havde forestillet sig, at hønsene ville begynde at opføre sig som høns, så snart de blev sluppet fri i baghaven. Men livet i buret havde sat spor.

- De stod bare og gjorde ingenting. Der gik timer, hvor de stod helt stille. Jeg begyndte at tænke, om de overhovedet kunne få et ordentligt liv, eller om de var for ødelagte af deres liv i buret.

Efter et døgn begyndte der dog at ske noget. Det gik op for hønsene, at de kunne bevæge sig frit, og inden længe løb de rundt i haven, støvbadede, fandt regnorme og spiste ukrudt. Også deres udseende ændrede sig. Mange burhøns plukker egne og andre høns' fjer på grund af stress, og deres kamme og hagelapper var blege. Men hønsene fik nye fjer, og den karakteristiske røde farve vendte tilbage til huden på hønsenes hoveder.

Burhønsenes forandring blev fulgt på Facebook, hvor Lina Lind Christensen lagde billeder og videoer af hønsene op til familier og venner. Det bredte sig dog hurtigt til flere end det.

- Folk begyndte at dele det, så pludselig var der fremmede, der syntes, det var spændende at følge med i projektet. Det gik op for mig, at det her lille projekt med seks høns kunne være med til at gøre hele diskussionen om dyrevelfærd og buræg mere håndgribelig for folk, forklarer Lina Lind Christensen.

Hun mener, at mange forbrugere ændrer holdninger, når de konkret kan se, hvordan burhønsene ændrer sig til det bedre, når de kommer ud af burene.

Anima støtter Frie Vinger ved at producere videomateriale for dem, som de deler med deres over 100.000 følgere på Facebook. Foto: Mathias Banke

Hårdt og givende arbejde

I takt med at hønsefristedet steg i popularitet, begyndte folk at henvende sig for at spørge, om de kunne adoptere nogle af hønsene som kæledyr eller til deres egne hønsegårde. Det fik Lina Lind Christensen til at overveje, om de kunne arrangere større redninger.

- Vi ringede til nogle af burægproducenter igen og fik flere af dem med. Vi begyndte at redde 100-200 høns per gang. Det er et kæmpestort arbejde. Vi lejer en varevogn, og så kører vi ud til producenter med masser af transportkasser. I mellemtiden bookede vi aftaler med familier, som fulgte os på Facebook, som gerne ville adoptere, fortæller hun.

Hjemme i parcelhuset bliver hønsene tjekket af en dyrlæge, så de kan komme videre med deres nye liv.

- Det er hårdt arbejde, men det er også virkelig givende, siger Lina Lind Christensen.

Foto: Mathias Banke

Det bliver bedre

Over de seneste otte år har Lina Lind Christensen mærket en ændring i holdningen til burægproduktion. Generelt er danskerne blevet mere bevidste om de dyrevelfærdsproblemer, der er forbundet med burhøns.

Dyrevelfærdsorganisationen Anima, som Lina Lind Christensen har arbejdet for siden 2015, har lavet en undersøgelse af danskernes holdning til burægproduktion gennem YouGov. Undersøgelsen, der blev foretaget i maj 2019, fandt, at 70 procent af danskerne gerne så burægproduktionen forsvinde helt. De strømninger har allerede vist sig i selve burægproduktionen.

- Buræggene er allerede ude af mange butikker, og der er ikke mange producenter tilbage. Mange af dem er allerede i gang med at lægge om. Vi hører fra mange producenter, der har lagt om, at de faktisk er rigtig glade for det. Det er vigtigt, at de ikke føler, det er noget, der bliver hevet ned over dem, siger Lina Lind Christensen.

Den politiske interesse for dyrevelfærd er også steget indenfor de sidste otte år. Senest besøgte den tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Dan Jørgensen (S) under den netop afsluttede valgkamp Frie Vinger. Det har været med til at gøre Lina Lind Christensen optimistisk for dyrevelfærden i Danmark.

- Med den store opbakning jeg mærker fra lokalmiljøet, forbrugerne og nu også politikere, er jeg sikker på, at burhøns nok skal blive fortid i Danmark.

Hønsene er tossede med majs, og Lina Lind Christensen er nødt til at reserve plads i budgettet kun til majs. Flere af hønsene er også meget kælne. Foto: Mathias Banke
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1994: Bølge af tyverier på Odense Friskole

1994 Eleverne på Odense Friskole skal til at holde vagt i klasselokalerne under den fælles morgensang. På skift skal en enkelt elev fra hver klasse blive tilbage, når de andre er til morgensamling i gymnastiksalen. Årsagen er, at skolen i den sidste halvanden uge er blevet ramt af en bølge af tyverier – blandt andet fra elevernes tasker, der ubevogtet er ladt tilbage i klasselokalerne under morgensangen. - Nogle personer har tilsyneladende fået øje på, hvor let det er at komme ind på vores skole. Så nu har vi skærpet agtpågivenheden og aftalt en vagtordning. Eleverne har også fået besked på, at de skal undgå at efterlade penge eller andre værdier i skoletasken, siger skolebestyrer Torsten Johannesen. 1969 Den 21-årige Eva Haraldsted fra Aarhus har stævnet den engelske fodboldspiller George Best, Manchester United, for brudt ægteskabsløfte. Et forlydende i London vil vide, at den danske pige vil have sin tidligere forlovede til at betale hende 20.000 pund ( cirka 360.000 kroner). George Best bekræfter, at han har modtaget stævningen fra den danske pige men har ingen kommentarer ud over, at ”det vist er bedst, at hun rejser hjem til Danmark nu”. Eva Haraldsted traf Georg Best, da hun forsøgte at skaffe hans autograf til sin daværende, danske forlovede. Hun rejste senere til England og blev midtpunktet i mange romantiske forlydender, der opstod om hende og den engelske fodboldspiller. 1944 Prisudvalget i Odense Købstad offentliggør i dag en bekendtgørelse, hvorefter der straks træder maksimalpriser i kraft for juletræer, der sælges her i byen såvel i engros- som i detailhandel. Priserne er fastsat specielt gældende for Odense og godkendt af Prisdirektoratet. De må derfor ikke overskrides uanset tidligere indgåede aftaler om højere priser og avancer. Efter de nye prisbestemmelser må juletræer i almindelige sorter gran koste fra 1,25 kroner til syv kroner pr. stk., medens der for finere træsorter, ædelgran, nordmannsgran og lignende, må tages fra to kroner til 11,75 kroner. Priserne gælder for størrelser fra mellem 60 centimeter til højest 3 ½ meter. Handlen med juletræer er kun så småt begyndt i byen.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Annonce