Annonce
Indland

Bupl efter dokumentar: Behov for minimumsnormeringer er akut

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ud af 5,5 timer, hvor treårig blev optaget, har hun 17 minutters kontakt med en voksen, viser dokumentar.

Ny TV2-dokumentar viser, hvor presset dagligdagen er for pædagoger i danske daginstitutioner, og hvor akut behovet for at få tilført flere ressourcer til området er.

Sådan lyder det fra Elisa Rimpler, formand for pædagogernes fagforening, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (Bupl).

- Vi har alt for længe hørt kommuner og politikere gemme sig bag, at vi skal organisere os bedre og have bedre skemaer og pædagogiske koncepter.

- Men når alt kommer til alt, så handler det om ressourcer, siger hun.

Med tilladelse fra forældre og pædagoger har TV2 i programmet "Eksperimentet med vores børn" sat kameraer op i to daginstitutioner i Jylland.

Formålet er at dokumentere, hvor meget voksenkontakt et udvalgt barn - treårige Merle - får på en dag i institution. Og ikke mindst hvilken type kontakt.

Ud af de 5,5 timer, hvor hun er blevet optaget, har hun 17 minutters kontakt med en voksen, viser dokumentaren. I 12 af minutterne får hun læst historie.

- Det vidner om pædagoger, som er hamrende dygtige, men som kommer fuldstændig til kort, fordi der ikke er tid til at imødekomme børnenes behov.

- Det er beskæmmende og hårdt at se på, men det er desværre den virkelighed, som vi også hører fra vores medlemmer, siger hun.

Tv-stationen har undersøgt forholdene i to almindelige daginstitutioner.

Ifølge kommunens tilsyn hører den institution, hvor treårige Merle går, under kategorien "grøn", som er den bedste kategori for daginstitutioner.

Men mærkningen er ligegyldig, siger Elisa Rimpler, for det vigtigste er, at børnene oplever et trygt miljø.

- At vi tror, vi kan forlade os på skemaer og ratingsystemer, det virker simpelthen ikke, hvis problemet er, at der ikke er nok ressourcer. Og det er der ikke i de danske daginstitutioner.

- Selvfølgelig har det også betydning, at man har god efter- og videreuddannelse, og at man har faglig ledelse tæt på, men vi og lederne kan ikke trylle.

- Vi kan ikke organisere os ud af dårlige normeringer, det er den skinbarlige sandhed. Det handler om at sætte i gang, for det skal prioriteres allerede ved den her finanslov, konstaterer hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce