Annonce
Erhverv

Bunker-firma fortsatte leverancer til Syrien trods advarsler

Anas Al-Dyab/Ritzau Scanpix
Fynske Dan-Bunkering leverede brændstof til russiske kampfly trods advarsler fra USA, skriver DR.

Amerikanske myndigheder advarede mindst to gange det danske Udenrigsministerium om, at den fynske virksomhed Dan-Bunkering var involveret i leverancer af jetbrændstof til Syrien.

Trods advarslerne fortsatte leverancerne, selv om de tilsyneladende var i strid med EU's sanktioner.

Det skriver DR på baggrund af centrale kilder og dokumenter, som mediet har fået aktindsigt i.

Fire andre danske myndigheder fik også besked om advarslerne, uden at det stoppede leverancerne. Jetbrændstoffet blev brugt af russiske fly i Syrien.

Den første advarsel fik den danske ambassade i Washington i oktober 2016.

På det tidspunkt var det amerikanske forbundspoliti, FBI, og den amerikanske anklagemyndighed i gang med at optrevle en sag om russiske tankskibe, der i strid med internationale sanktioner sejlede jetbrændstof over Middelhavet til Syrien.

Brændstoffet skulle bruges til bombetogter til støtte for den syriske præsident, Bashar al-Assad.

Efter første advarsel overbragte Udenrigsministeriet i november 2016 sagen om Dan-Bunkering til bagmandspolitiet.

Udenrigsministeriet modtog anden advarsel fra USA den 22. december 2016.

Dagen efter sendte ministeriet sagen til Erhvervsstyrelsen. Også Politiets Efterretningstjeneste, PET, blev orienteret.

I februar 2017 blev sagen overdraget til Fyns Politi af bagmandspolitiet.

Leverancerne fortsatte alligevel i syv måneder, efter den første advarsel fra USA, skriver DR.

Dan-Bunkering var ifølge DR involveret i mindst fire leverancer af en samlet mængde på omkring 20.000 ton brændstof.

Nicolaj Holst, lektor i strafferet ved Aarhus Universitet, vurderer, at de danske myndigheder har handlet for langsomt i sagen.

- Det kunne godt ligne, at de danske myndigheder ikke nødvendigvis var klædt godt nok på til at samarbejde og reagere hurtigt på sådan en forespørgsel fra de amerikanske myndigheder, siger han til DR.

/ritzau/

Annonce
Læs DR''s historie om de ulovlige leverancer her:
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce