Annonce
Livsstil

Buffeten på Trapholt holder

Indretningen af Trapholts café er flot og stilfuld, men måler sig ikke helt med udsigten. Foto: Martin E. Seymour
Du kan roligt spise din frokost på Café Trapholt. Buffeten er varieret og velsmagende, hvis du vel at mærke kommer i god tid. Udsigten er helt exceptionel.
Annonce

Åh, buffet. Jeg forstår fuldt ud konceptet set fra en logistisk synsvinkel: Det er nemt og kræver ikke meget fra personalets side. Men det har nu aldrig gjort noget godt for maden, at den skal stå fremme i flere timer, mens gæsterne blander det hele sammen på en tallerken i et forsøg på at få mest muligt for pengene.

Nu kan der være stor forskel på buffeter, og buffeten på Trapholt - Museum for moderne kunst og design hører absolut til i den bedre ende. Jeg er bare glad for, at jeg ikke kom senere, for så havde min vurdering været en lidt anden. Men mere om det senere.

Jeg tager plads i det rummelige lokale. Desværre er der ikke flere ledige borde ved de høje vinduespartier. Forståeligt nok. Det smukke vue ud over haven og Kolding Fjord er i sig selv køreturen værd.

På et museum med fokus på design, sidder man naturligvis på designstole - Myren. Bordene er af stål med hvide, blanke bordplader. Lokalet er mere stilfuldt end hyggeligt. Små lamper hænger i meterlange ledning ned fra det høje loft, og på den grå betonvæg bag buffeten er myriader af ens gårdlamper hængt op - nærmest som en installation. Flot, men også lidt køligt.

Uden for muser en rovfugl med blikket fast rettet mod sit bytte. Jeg går op og tager bestik af buffeten. Der er mange spændende anretninger, men det er også tydeligt, at gæsterne ved vinduespladserne har været i gang i et stykke tid.

Jeg lægger fra land med en håndfuld små fiskeretter og en Carlsberg Nordic. Skaldyrsrouladen med srimifyld er frisk og køleskabskold med et tilpas lille spark fra chilien. Det lynstegte tun ser flot ud med mørk midte og lys kant, men desværre er kødet ikke af den bedste kvalitet og er en smule sejt. Den bagte laks med sesam har fået lige til kanten og måske lidt mere til, men jeg har oplevet det, der er meget værre. Her er der stadig saft og velsmag til stede, og den diskrete thousand island-agtige creme fraiche-dressing går fint til. Sidste ret på min første tallerkenen er vitello tonnato. I dette tilfælde er det med, hvad jeg vil skyde på, er roastbeef. Det fungerer fint. Tunsaucen har en god konsistens og er fint afstemt med syre fra kapers. Hertil en lille salat med rucola, babyleaves og peanuts. Ikke tosset.

På stedet eller i byen

Vi kender det allesammen. Man står og kigger på en Miró-skulptur eller et Kvium-maleri og pludselig begynder maven at blande sig i samtalen om former, farver, struktur og lys.

Åndelige kalorier kan være fine nok, men når sulten melder sig, forsvinder koncentrationen, og nysgerrig fordybelse bliver erstattet af mere basale behov: at få noget i skrutten.

Men hvor? Skal man tage en chance og tage plads i museumscaféen? Eller skal man finde en restaurant eller café ude i byen for at være sikker på at få et nogenlunde måltid mad?

I løbet af det kommende år vil vi i dette tillæg teste maden på nogle af landets museumscaféer- og cafeterier, netop med henblik på at finde ud af, om maden og priserne kan måle sig med, hvad du ellers kan finde ude i byen.

Velbekomme.

Anmeldt tidligere:

Aros: Spis på stedet

Annonce

Kom i god tid

Buffeten består i det hele taget af en del salater. De smager fint. Kun broccolisalaten er slatten og har et armygrønt udtryk. Jeg parrer rødbedesalaten med kyllingen, der i forvejen er anrettet med bagte rødbeder. Begge variationer af rodfrugten har bid og saft, hvilket er en mangelvare i resten af det, jeg har valgt at sætte sammen. Mit stykke kyllingebryst har overraskende nok stadig varme og smager af fjerkræ. Desværre har det taget farve fra de bagte rødbeder. Lilla striber på lyst kød ser ikke ligefrem appetitligt ud. Desuden er kødet tørt. Bygottoen mangler cremethed, så der er ikke meget smørelse at hente her. Kornene er dog møre, og der er god umami fra osten.

Den rustikke råkostsalat med gulerødder og kål er en fedtfattig variant, som smager hen ad coleslaw og går fint i spænd med den lille krydrede pølse som udgør anden del af min tallerken nummer to.

Da jeg går op efter ost, er der ikke meget mere at komme efter i buffeten. Flere af retterne deler nu samme fad. Det tager sig ikke særlig pænt ud, og havde jeg betalt fuld pris for det, der var på det tidspunkt, havde jeg været ret skuffet. Selv ostene er der ikke meget tilbage af. Der er dog nok til, at jeg kan få smagt på alle tre: en rødkit ost a la Port Salut, en dejlig cremet gorgonzola, samt en Comté. Alle tre oste er af en fin kvalitet og det tilhørende hjemmebagte brød er frisk med en dejlig krumme.

Jeg runder frokosten af med kaffe og kage til 60 kroner. Tilbuddet gælder kun filterkaffe, men den smager friskbrygget. Jeg vælger chokoladekage frem for drømmekage. Den vinder ingen priser for udseende, men er svampet og smager, som den skal: af chokolade.

Alt i alt var det en godkendt frokost på Trapholt. Der er altså ingen grund til at køre ind til Kolding for at finde en café eller lignende. Prisen på 125 kroner for buffeten (på en hverdag) er helt rimelig niveauet taget i betragtning - hvis du vel at mærke påbegynder din frokost mens, buffeten stadig er nogenlunde uberørt.

Kunsten ved at spise buffet er at anrette få retter på tallerkenen, der passer sammen og gå op flere gange. Foto: Martin E. Seymour
Der var kø ved buffeten på Trapholt. Til sidst var det sparsomt med udvalget. Foto: Martin E. Seymour.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce