Annonce
Udland

Budgetbisser og storforbrugere lægger arm i EU-budgetkrig

Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Det kommer til at tage tid med budgetforhandlinger i EU, erkender Mette Frederiksen efter første møde.

En svær diskussion om EU's kommende langtidsbudget (MFF) endte uden vindere - eller tabere.

EU's stats- og regeringschefer tog fredag eftermiddag en første runde om budgettet, der skal dække årene fra 2021 til 2027.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, kan ikke se, at EU-landene når et kompromis i december.

- Jeg håber, at de rykker sig, så vi kan komme tættere på en løsning. Men det var et statusmøde, for alle gentog holdninger, som vi allerede kendte. Der var intet nyt, siger Jean-Claude Juncker.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), tog ordet på vegne af en gruppe på fire lande - Holland, Sverige, Østrig og Danmark - som trækker i retning af det tyndest mulige budget.

- Der var betydelig modstand. Det er, fordi en række lande mener, at vi skal udvide budgettet ganske meget.

- Men vi må bare forudse, at det er en position at indtage rollen som budgetbisse, men for Europa mener jeg, at det er en rigtig rolle, og den er vigtig, siger Frederiksen.

Danmark går efter at skære i landbrugsstøtten og strukturfondene. Der skal mere fokus på klima, mens udgifterne til administration skal ned.

- Det her kommer til at tage lang tid, for vi står rigtig langt fra hinanden, siger statsministeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce