Annonce
Nyborg

Budget: Partier i rød blok vil skærme børnene

Sonja Marie Jensen (S), gruppeformand for S i Nyborg, er kritisk overfor de foreslåede besparelser på børneområdet, som hun ved flere lejligheder har kaldt "grimme". Nu har hun fået opbakning i gruppen til at kæmpe for, at forslagene tages af bordet. Arkivfoto: Vibeke Volder

Spareforslag bør ikke komme som lyn fra en klar himmel, mener S i Nyborg, efter at Nyborg Heldagsskole forleden advarede mod spareforslag, der med ét hug vil fjerne syv procent af skolens budget.

Nyborg: Socialdemokratiet og SF i Nyborg vil ikke komme med forslag til nye initiativer, der koster penge, når de to partier sammen forhandler om næste års budget med Venstre og Dansk Folkeparti.

I stedet har den socialdemokratiske gruppe gjort det til sit hovedformål at skærme børnene fra en række af de spareforslag, der allerede ligger på bordet. Det drejer sig blandt andet om et forslag fra forvaltningen om at beskære driften af Nyborg Heldagsskole med 2,3 millioner kroner. Eller hvad der svarer til cirka 23.000 kroner pr. elev.

Både skolens bestyrelsesformand og den daglige leder har i Fyens Stiftstidende advaret mod at gøre et så drastisk indhug i kommunens tilbud til normaltbegavede unge, der har brug for ekstra støtte. Det får denne kommentar med på vejen fra den socialdemokratiske byrådsgruppe, der var samlet søndag for at lægge en fælles strategi for budgetforhandlingerne:

- Grundlæggende mener vi ikke, at vi skal rive ting ned, som fungerer. Og vi kan se, at mange af de indsatser, vi laver i vores skoler og daginstitutioner, fungerer rigtig godt. Derfor mener vi ikke, at børnene skal spændes forrest på sparevognen. Socialdemokratiet mener ikke, at voldsomme besparelser bør komme som et lyn fra en klar himmel, hvilket heldagsskolen for eksempel har følt. Det skal komme af faglige argumenter med et grundigt forarbejde.

Forleden blev forvaltningens sparekatalog sendt på gaden. Det indeholder forslag til besparelser og effektiviseringer for mere end 50 millioner kroner i 2019. En stor del af pengene skal findes på administration og ledelse, men ud en besparelse på heldagsskolen er der blandt andet også lagt op til at spare på normeringerne i kommunens børnehaver, ligesom den såkaldte kvalitetspulje på folkeskoleområdet foreslås reduceret med to millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce