Annonce
Læserbrev

Budget. Grønthøster på kulturområdet

Annonce

Kommentar: Er velfærd kun et spørgsmål om antallet af pædagoger, eller er velfærd også den mentale velfærd, den demokratiske dannelse og retten til et indholdsrigt fritidsliv? Og hvem lægger for, når staten eller kommunen skal prioritere økonomien mellem velfærdsområderne?

Det var spørgsmålet, som i 2016 resulterede i den statslige grønthøster (omprioriteringsbidraget), der årligt har skåret 2% af de statslige tilskud til kunstinstitutionerne, som regeringen har anvendt på andre velfærdsområder. Men mens der i de verserende finanslovsforhandlinger netop forhandles om at stille den statslige grønthøster i laden, har Odense Kommune trukket sin kommunale grønthøster ud af laden. Af det budgetforslag, som netop forhandles og skal vedtages denne måned, fremgår det, at der i alt skal spares 28 mio. kr. på kulturområdet for at prioritere andre områder. Her skal Kommunens tre små storbyteatre – Momentum, Nørregaards Teater og Den Fynske Opera – samlet set i perioden 2020-2023 gennemføre besparelser på ca. 500.000 kr. årligt.

Det er dog ikke det eneste, for samtidig bliver teatrene - som resultat af scenekunstreformen - beskåret i deres formidlingstilskud, som anvendes til at holde billetpriserne nede. Alene på den konto ville Momentum således skulle spare yderligere knap 180.000 kr. årligt. Besparelser i det omfang kan ikke undgå at få konsekvenser. Teatrene har allerede gennemført en række sammenlægninger af og besparelser på administrative opgaver. Der er derfor grænser for, hvor meget mere teatrene kan spare uden, at det går ud over deres kerneopgaver, udbuddet af teater og i sidste instans lokalborgernes pengepung. Selvom teatrene vil forsøge at undgå, at besparelserne får konsekvenser for billetpriserne, vil det i værste fald kunne betyde prisstigninger på børne- og ungebilletter på ca. 32%, hvis Nørregaards Teatret må hente besparelserne ind på billetterne, så en billet ville stige fra 45 kr. til 85 kr. Og er teatret så for alle, eller kun de få, der har råd?

Som det også har lydt landspolitisk, skal besparelserne på kulturområdet anvendes til at opruste andre velfærdsområder og imødegå det demografiske træk for børn og ældre. Men spørgsmålet er, om ét rigt lokalt kulturliv netop ikke også er til glæde for de lokale børn og ældre? I sæsonen 18/19 har Nørregaards Teater spillet forestillinger for over 19.000 børn og unge, Den Fynske Opera for over 25.000 borgere, mens omkring 28.000 publikummer i aldersgruppe 15 år og op har lagt vejen forbi Momentum.

Betydningen af et rigt og varieret kulturliv i landets lokalområder og byer underbygges også af Ugebrevet Mandag Morgens kulturanalyse ”Mellem ballet og biografer”. Hver svarer ca. 65 procent af danskerne, at lokale kulturoplevelser er med til at gøre lokalområdet til et bedre sted at bo samt øger tilknytningen og sammenhængskraften i lokalområdet. Lokale teatre både i og udenfor byerne spiller derfor en central rolle for den lokale fællesskabsfølelse, tilhørsforhold og engagement, ligesom de spiller en afgørende rolle for børns demokratiske dannelse og de værdier, vores velfærdssamfund bygger på. Kunsten og kulturen bør derfor ikke alene betragtes som en velfærdssøjle på linje med sundhed, ældre og uddannelse. Kunsten og kulturen udgør fundamentet, som velfærdssøjlerne hviler på. Og hvis vi filer mere på fundamentet, vælter søjlerne. Derfor bør kommunerne lade grønthøsteren stå i laden og i stedet for at afvikle, bør de udvikle og investere i stærke lokale kunstinstitutioner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Michelsen efter nederlag: - Det var fortjent

OB

Kampen minut for minut: OB tabte til Randers i den første kamp om Europa League-kvalifikation

Annonce