Annonce
Assens

Budget 2020: Sparede penge bliver på skolerne

Skolerne skal se på, hvordan lærernes arbejdsdag er planlagt. For hvis de kan gøre det rigtigt, kan der frigives op mod fem millioner på den enkelte skole. De penge bliver på skolen. Arkivfoto: Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Bedre planlægning af lærernes og pædagogernes arbejdstid skal give op mod fem millioner kroner om året på folkeskolerne. Det er penge, som skolerne må beholde og selv disponere over.

Lærerne og pædagogerne på Assens Kommunes skoler kan se frem til en ændret arbejdsdag, når næste skoleår starter til august 2020.

For selvom politikerne undgik at skære i tildelingen til skolerne, sådan som revisionsfirmaet BDO ellers have anbefalet, så er der fokus på at optimere driften af skolerne i det budgetforlig, som 25 af byrådets 29 medlemmer lørdag eftermiddag blev enige om.

I forligsteksten står der således, at der er kan realiserest "et betydeligt potentiale ved, at man ledelsesmæssigt er meget opmærksom på, hvor meget lærerne underviser, og hvor meget der anvendes pædagoger i den understøttende undervisning."

- Det er en opfordring til, at man kan forbedre økonomien på den enkelte skole ved, at man lever op til de her indstillinger. Det vil sige, at man ikke mister penge, men at der faktisk er mulighed for at frigøre penge på den enkelte skole, hvis man stræber ind efter det her, forklarer Mogens Mulle Johansen (SF), der er formand for Uddannelse, Børn og Familie.

- Skal lærerne så undervise mere?

- Nej, det er et gennemsnitstal, der afhænger af forholdene på den enkelte skole. Men det er klart, at hvis man planlægger bedst muligt, vil der mulighed for at frigøre økonomi til andre ting på skolen. Det er sådan, det skal forståes.

- Hvad så med pædagogerne? Skal man bruge flere af dem, da de er billigere?

- Man kan sige, at hvis man erstatter en lærer, hvad man godt kan i det, der hedder understøttende undervisning, med en pædagog, så er det effektivisering, og man frigiver økonomi til nogle andre ting.

- Og så kan læreren lave andre opgaver?

- Ja, understøttende undervisning er eksempelvis lektiehjælp, så det er et spørgsmål om at sige: ’husk nu at optimere mest muligt, det vil gøre penge fri til andet’. Når vi ikke er i stand til at tildele flere penge til skolevæsenet, så er det her en måde at vise dem, at der er muligheder for, at man selv kan gøre det.

Annonce
Mogens Mulle Johansen (SF) fortæller, at det er et mål i budgetaftalen, at flere børn bliver inkluderet i folkeskolen. Arkivfoto:Yilmaz Polat

Skole beholder penge

Det vurderes, at hvis skolerne laver den rigtige planlægning, så kan der frigøres 4-5 millioner kroner til sammen på skolerne.

De penge, der frigøres på den enkelte skole, får skolen lov til selv at beholde.

- Kan skolen bruge pengene, som den vil, eller skal de bruges på inklusion, som der også nævnes i aftalen?

- De kan bruge dem på de områder, som de har mest brug for eller lyst til, men det er rigtigt, at inklusion er et sted, hvor vi kan se, at skolerne mangler penge, eller bruger flere end de reelt har og derfor må tage dem fra andre steder, så det er en reel mulighed. Det er klart. Men det er forskelligt fra skole til skole. Den decentrale ordning er der stadig, så den enkelte skole og ledelse bestemmer selv, hvordan den internt bruger sine penge, siger Mogens Mulle Johansen.

Ifølge BDO er der et potentiale på tre millioner, som kan realiseres ved mere inklusion.

- Ved at frigøre økonomi har man muligheden for at hjælpe flere på den enkelte skole og slippe for at ekskludere dem og sende dem væk og dermed skulle betale prisen for det, siger udvalgsformanden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Brøler i styrelse banede vejen for skandaleramt omskæringslæge

Fyn

Mordsigtet død i cellen: Det ved vi lige nu

Annonce