Annonce
Nyborg

Budget 2019: Ingen "fattighjælp" til Nyborg

Byrådet med borgmester Kenneth Muhs (V) må selv lappe hullerne i budgettet. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

I 2018 fik Nyborg Kommune tildelt fire millioner kroner i tilskud fra pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner. Denne gang er der ingen hjælp at hente udefra, selv om der er udsigt til store besparelser på budgettet.

Nyborg: Besparelser. Effektiviseringer. Eller en regulær rundbarbering. Mens lokalpolitikerne har travlt med at diskutere, hvilket mærkat de skal sætte på forvaltningens udspil næste års budget, står det nu klart, at Nyborg Kommune ikke får en økonomisk håndsrækning fra staten i denne omgang.

Det var dog også næsten for meget at håbe på, lyder reaktionen fra borgmester Kenneth Muhs (V).

- Sidste år ved denne tid modtog vi fire millioner kroner, og man kunne forestille sig noget i samme størrelsesorden. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så troede jeg ikke for alvor på det. Derfor har vi heller ikke lagt det ind som en forudsætning i budgettet. Det, at vi ikke får penge fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner, er bare endnu et bevis på, at Nyborg Kommunes økonomi er sund og rask. Og det er jo glædeligt, konstaterer han.

Overfor det står altså et udspil fra forvaltningen med forslag til besparelser - eller effektiviseringer om man vil - for mere end 50 millioner kroner på næste års budget. I et læserbrev langer tidligere byrådskandidat Jens Hald ud efter byrådet og borgmesteren i særdeleshed, der beskyldes for at have ført befolkningen bag lyset.

Kenneth Muhs afviser kritikken.

- Det er et frit land, og han kan mene, hvad han vil. Men vi har altså en rigtig god økonomi i Nyborg. Det er også derfor, at vi kan gøre det, vi gør. Afskaffe gælden, for eksempel. Vi har råd til at investere og til at betale vores udgifter, uden at vi skal ind og genåbne budgettet, som det har været tilfældet andre steder, siger borgmesteren.

Han minder om, at mange af forvaltningens forslag består af tekniske tilretninger af budgettet til de faktiske udgifter. Og at besparelsen på de cirka 50 millioner kroner allerede fremgik af den budgetaftale, partierne underskrev sidste år.

Ifølge forvaltningens egne beregninger svarer det samlede beløb til, at der nedlægges cirka 20 stillinger i 2019. Det vil især ramme de ansatte på Jobcentret i Nyborg, der har fået mindre at lave, fordi den generelle ledighed er lav.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];