Annonce
Middelfart

Budene for små: Konkursramt efterskole ryger nu på tvangsauktion

Kurator har forhandlet med tre forskellige, lokale parter om en overtagelse af den konkursramte Rytmiske Efterskole i Båring. Men deres bud har været for små, og ejendommen sættes nu på auktion den 6. november. Arkivfoto: Sofie Secher Karlsen.

Så lave har budene været på boet efter den konkursramte Rytmiske Efterskole i Båring, at panthaverne nu sender ejendommen på tvangsauktion den 6. november.

Båring: Det er ikke lykkedes kurator, Trolle-advokat Jens Brusgaard, at afhænde boet efter den konkursramte Rytmiske Efterskole i Båring til en pris, panthaverne har villet acceptere. Jens Brusgaard oplyser, at han har været i dialog med fem forskellige interesserede og direkte forhandlet og fået bud fra tre af dem.

Største kreditorer er Merkur Andelskasse med syv millioner kroner, mens Nykredit og LR Kredit har 4,5 millioner kroner til gode i boet. Så lidt har de tre interesseret villet give for boet, at de største panthavere nu har besluttet at teste skolens værdi ved en tvangsauktion den 6. november.

- Vi håber samtidig med en datosat tvangsauktion at skabe større opmærksomhed om boet. Hidtil er det lokale kræfter, som har vist interesse for stedet med henblik på at videreføre bygningerne som højskole, efterskole eller noget lignende, så adressen bevares som lokalområdets kulturelle kraftcenter. Tvangsauktionen offentliggøres automatisk i Statstidende, dermed kommer vi ud til potentielle købere i hele landet, forklarer Jens Brusgaard, der afviser at komme nærmere ind på, hvem der har budt.

Med tvangsauktionen kommer der også en deadline på salget af boet. Opnår panthaverne ikke den forventede pris ved auktionen den 6. november, skal boet ifølge lovgivningen på auktion igen fire uger efter.

- Det betyder, at der senest sidst i november er fundet en ny ejer. Men hvorvidt det bliver en af de store kreditorer, der vælger at købe, fordi budene fortsat er for små, kan man jo først vide på det tidspunkt, siger Jens Brusgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];