Annonce
Sport

BSH-boss: Det er nødvendigt at hente Markussen-erstatning

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nikolaj Markussens forestående farvel til Bjerringbro-Silkeborg sender klubben på markedet efter en afløser.

Ledelsen i Bjerringbro-Silkeborg (BSH) skal blandt andet bruge foråret på at finde ud af, hvem der skal erstatte Nikolaj Markussen, der til sommer skifter til den ungarske storklub Veszprem.

Annonce

Farvellet til den 211 centimeter høje verdensmester tvinger nemlig BSH til at finde en ny bagspiller med et højt niveau. Muligvis skal der mere end en spiller til at erstatte Markussen.

Det siger BSH-direktør Jesper Schou i en pressemeddelelse.

- Når Nikolaj Markussen er bedst, har han nogle kvaliteter, som du ikke lige finder hos andre spillere. Hans topniveau er meget højt.

- Det siger sig selv, at vi skal have tilført mere til truppen, når vi mister Markussen. Der bliver dog ikke tale om en direkte erstatning, da der ikke er mange af en spillertype som Markussen.

- Men så findes der noget andet, der kan bidrage til, at vi uændret vil være i toppen af dansk håndbold, siger BSH-direktøren.

De forskellige klubber har i månedsvis været i gang med at sammensætte truppen til næste sæson. I den henseende kommer salget af Nikolaj Markussen på et ubelejligt tidspunkt for BSH.

- Mulighederne på nuværende tidspunkt af året er selvsagt vanskeligere, end hvis vi havde vidst det i efteråret, men sådan er præmissen.

- Jeg er fortrøstningsfuld og tålmodig i forhold til, at vi finder en tilfredsstillende løsning, siger Jesper Schou.

Han peger på 23-årige Mads Kjeldgaard Andersen som en af de spillere, der vil få mere ansvar, når Nikolaj Markussen er fortid.

Veszprem har udnyttet en frikøbsklausul i Nikolaj Markussens kontrakt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce