Annonce
Odense

Brugskunst: Filt som iværksætteri

Nogle af de 11 kvinder, der er i felxjob på Filtværket, er Gurli Thomsen (tv) og Gitte Hammerlund, der her er i gang med et stort stykke filt. Foto: Nils Svalebøg
På halvandet år har Mette Østman løftet sit værksted Filtværket til en arbejdsplads for 11 fleksjobbere, og for nogle af dem er det en vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Hvis det tidligere slagtebord kunne snakke, ville det nok undre sig over, at det ikke længere dagligt bliver fyldt med kødlunser men i stedet med det blødeste uld. I halvandet år har Filtværket holdt til i lokalerne i Østedsgade, der tidligere husede et modelsnedkerværksted - og endnu før var pumpefabrik for Thomas B. Thrige - og stålbordet, der er kommet fra skrothandleren langt senere, fungerer perfekt i sin ny funktion. I dag står flere kvinder omkring det og forarbejder det fine uld, så det bliver til filt, der kan ende som alt fra hatte, æbler, lamper til urner eller Ipad-covers.

- Det kan godt virke sjovt med et slagtebord, men det fungerer perfekt til os, for vi står og plasker med vand, der så kan løbe ud. Tidligere var det bare blodet fra slagtningen, der løb ud i hullet i midten, siger Mette Østman, der er iværksætter og stedets leder.

Genbrug og omtanke er en stor del af både hende og Filtværkets dna. For 15 år siden gjorde hun sin store interesse for filtning til en del af sit levebrød, da hun sammen med andre etablerede Filtlaboratoriet, og i 2018 grundlagde hun så Filtværket for sig selv. Værkstedet er i store træk etableret med genbrugseffekter.

- Vi har altid udelukkende arbejdet med bæredygtige materialer, og hele tanken bag værkstedet er egentlig at være bæredygtigt. Vi bruger ikke tilsætningsfarver eller kemikalier i det, vi arbejder med, og arbejder mod de 17 verdensmål. Derfor er jeg også så glad for at kunne invitere andre mennesker indenfor til at være med i produktionen, siger hun, der efter halvandet år som selvstændig beskæftiger 11 kvinder - alle fleksjobbere, der ser Filtværket som en vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Annonce

Filtværket

Filtværket ligger i Ørstedsgade 20, 1 sal, i Odense C.

Produkterne her fra sælges i udvalgte butikker - blandt andet i museumsbutikken i Møntergården - og fra værkstedets egen webshop www.filtværket.dk

Urnerne kan ses på www.uurna.dk og forhandles gennem bedemænd.

Ud over værkstedsarbejdet består Mette Østmans job i at undervise i filtning. Hun underviser blandt andet lærere og pædagoger sammen med elever i Håndværk og Design. Dertil kommer andre kurser - det foregår på Filtværket og på weekendkurser rundt om i landet.

Fleksjob er et kvantespring

Ligesom fleksjobberne har fået en mulighed for at prøve kræfter med filtens verden, har deres tilstedeværelse gjort Filtværket til virkelighed for Mette Østman. Fleksjobberne kan nemlig bidrage med arbejde, som hun ellers selv ville skulle klare, og som hun nu i stedet kan se giver fremdrift i værkstedet. Desuden betyder de skiftende hænder omkring slagtebordet også et socialt liv på arbejdspladsen.

Mette Østman er uddannet socialpædagog og arbejdede mere eller mindre som sådan indtil 2015, hvor hun begyndte samarbejdet med Odense Kommunes Team Flexjob. Det var i de gamle lokaler, hvor det kom til at knibe med pladsen. Siden kom det nye værksted til.

- For min virksomhed har muligheden for at få fleksjobbere betydet et kvantespring, siger Mette Østman og fortsætter:

- Kommunen har været meget behjælpelig, så medarbejderne og jeg kunne afprøve både håndværket og samarbejdet, og det er vigtigt, for begge parter skulle gerne have lyst til det.

En idé for andre kunstnere

Kvinderne, der alle er +40 år, kommer på forskellige ugedage og har fra fire timer om ugen og opefter. Ifølge Mette Østman kan filtarbejdet godt være hårdt, for det kræver kræfter at arbejde med det våde materiale - især når der skal fremstilles større ting - for eksempel urnerne, som værkstedet har udviklet sammen med billedkunstner Line Eskestad.

- Jeg kunne sagtens forestille mig, at andre kunsthåndværkere kunne have gavn af at ansætte fleksjobbere. I det hele taget er det en ordning, som er virkelig gavnlig - både for kunsthåndværkeren, fleksjobberne, og i det her tilfælde også miljøet, for ud over, at vi bruger vand og sæbe, belastes det ikke af vores håndværk, siger Mette Østman.

Kunsthåndværker-iværksætteren Mette Østman i gang med at prøve en ny urneform af inden i filten. Gitte Hammerlund ser til. Foto: Nils Svalebøg
Urnerne har Mette Østman designet sammen med billedkunstner Line Eskestad. Foto: Nils Svalebøg
Filtæbler undervejs i processen. Mette Østman har haft et Ingrid Marie-æble som inspiration. Foto: Nils Svalebøg
Farver finder Mette Østman i naturen. Foto: Nils Svalebøg
Snakken går om stålbordet, der tidligere var en del af et slagteri, men som i dag danner rammen om en arbejdsplads, hvor der filtes. Fra venstre ses Gitte Hammerlund, Käthe Koordt, Gurli Thomsen. Foto: Nils Svalebøg
Farver finder Mette Østman i naturen. Foto: Nils Svalebøg
Filtæbler undervejs i processen. Mette Østman har haft et Ingrid Marie-æble som inspiration. Foto: Nils Svalebøg
Filtæbler undervejs i processen. Mette Østman har haft et Ingrid Marie-æble som inspiration. Foto: Nils Svalebøg
I-pad-covers med runemønstre. Foto: Nils Svalebøg
Filtede hatte. Foto: Nils Svalebøg
Hynder i uld. Foto: Nils Svalebøg
Mette Østman har et filtværksted i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Kunsthåndværker-iværksætteren Mette Østman med filtæblerne, som hun blandt andet fremstiller til museumsbutikken i Møntergården. Foto: Nils Svalebøg
Mette Østman har et filtværksted i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Mette Østman har et filtværksted i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Mette Østman har et filtværksted i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Mette Østman har et filtværksted i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Mette Østman har et filtværksted i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Mette Østman har et filtværksted i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Mette Østman har et filtværksted i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Mette Østman har et filtværksted i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Mette Østman har et filtværksted i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Mette Østman har et filtværksted i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Mette Østman har et filtværksted i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Mette Østman har et filtværksted i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Mette Østman har et filtværksted i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Mette Østman har et filtværksted i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Mette Østman har et filtværksted i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Assens

Slanger i fokus på Terrariet

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce