”Den husker jeg tydeligt min mor vise mig.”
Jeg studsede, da jeg hørte dronningen sige sådan i en reklame for en tv-udsendelse.
De fleste danskere vil nok sige: ”Den husker jeg tydeligt, at min mor viste mig.”
Men dronningen er som bekendt klassisk dannet. Hun benytter her en grammatisk form, der er almindelig på latin og oldgræsk, men ikke lige så almindelig på dansk.
Men vi har den da. Den findes i sætninger som ”jeg så ham løbe” og ”jeg så dem lege”. Og i sætningen ”jeg hørte dronningen sige sådan”.
Konstruktionen hedder akkusativ med infinitiv. ”Ham løbe” og ”dem lege” er her sætningernes genstandsled, og stedordene står i akkusativ (genstandsfald). Løbe og lege er infinitiv (navnemåde).
Det var på Capri, jeg så hende komme
Ældre læsere husker måske en sang med Four Jacks: ”Det var på Capri, jeg så hende komme. Det var på Capri, jeg så, hun forsvandt.”
Den første sætning indeholder en akkusativ med infinitiv: Jeg så hende komme. Det kunne den anden sætning også have gjort. Den kunne have lydt: Jeg så hende forsvinde. Men så havde der været uorden i rimene længere nede i sangen.
I det hele taget kan man som regel vælge at undgå akkusativ med infinitiv. Man kan omskrive den til en bisætning. ”Jeg så, at han løb.” ”Jeg så, at de legede.”
Det er ikke alle verber, der kan bruges til at danne en akkusativ med infinitiv. Følgende sætning ville f.eks. være noget vrøvl: ”Jeg solgte ham købe.”
Men disse verber fungerer: høre, se, føle, mærke, huske, bede, byde, lade og (til)lade.
Jeg hørte dem spille. Jeg så hende danse. Jeg følte roen hvile over mig. Jeg mærkede inspirationen komme. Jeg huskede begivenhederne ske i den rækkefølge. Jeg bad ham skrubbe af. Jeg bød dem komme ind. Vi lod billedet stå.
I tilfældet lade/tillade er omskrivningen ikke altid helt ordret: ”Jeg lod ham lufte hunden” vil normalt omskrives med: ”Jeg tillod, at han luftede hunden.”
Sanseverber, der smitter
Men er der flere verber end de nævnte, der kan udløse akkusativ med infinitiv? Ja. Sprogforskeren Allan Karker bemærkede helt tilbage i 1976, at de fire såkaldte sanseverber (se, høre, føle, mærke) var i færd med at påvirke andre ord, der betyder nogenlunde det samme. Han nævnte ord som iagttage, fornemme, opleve, tænke sig, forestille sig og vise.
I de følgende 20 år tog han notater, og i 1996 havde han samlet 383 eksempler på akkusativ med infinitiv og gjorde status i bladet Nyt fra Sprognævnet. Her er nogle af eksemplerne:
”Politiet anmoder brandvæsenet slukke bålene.”
”Jeg fornemmer Moskva rejse sig.”
”At opfatte et græsstrå rasle.”
”Man anede mørket komme.”
”En dreng overhører to mænd snakke om …”
”Vi oplever den ene kommune efter den anden kræve arbejde …”
”Han bemærkede Jens Knudsen komme ud.”
”Stevnsfortet observerede skibe krænke dansk farvand.”
”Jeg skimtede nogen ligge henne på sengen.”
”Han overvåger to okser pløje.”
”Tegningen forestiller krigsguden Mars sidde ved en pult.”
”Billedet viser palæstinensere smide sten.”
Allan Karker konkluderede i 1996, at ”der i nutidens sprogbrug er en stærk tendens til at overføre den syntaktiske konstruktion akkusativ med infinitiv fra sanseverberne se høre, føle og mærke til deres nærmere og fjernere synonymer”.
En spidsfindighed
En læser af bladet ”Mål og mæle” stillede i 2005 et spørgsmål om akkusativ med infinitiv:
”Hun kan høre de andre snakke inde ved siden af.” Hvorfor ikke snakker i stedet for snakke? Mit øre siger mig, at man kan sige snakke såvel som snakker, men jeg er ude af stand til at se, hvorfor vi kan have infinitivformen her. Hvad er forklaringen?”
Professor Erik Hansen svarede, at der kan være en betydningsforskel på de to sætninger. Og nu bliver det spidsfindigt. ”Hun kan høre de andre snakke”betyder, at hun (gennem øret) bevidner en begivenhed, et handlingsforløb. Men ”hun kan høre (at) de andre snakker”betyder, at hun konstaterer en kendsgerning.
Forskellen er måske tydeligere i følgende to sætninger. ”Han har aldrig hørt solsorten synge.” Det betyder, at han er gået glip af en smuk naturoplevelse. Mens ”han har aldrig hørt at solsorten synger” betyder, at han slet ikke vidste, at solsorten kunne synge.
Fremtidens fremmede fugl?
Tilbage til dronningen. Hvis hun havde sagt ”den husker jeg tydeligt, min mor viste mig”, havde jeg næppe studset. Min reaktion tyder på, at akkusativ med infinitiv er på vej til at blive en fremmed fugl. I mine ører lød den lidt gammeldags.
Akkusativ med infinitiv er måske ved at blive udkonkurreret af andre sætningskonstruktioner, f.eks. den helt almindelige med en hovedsætning og en bisætning, også kaldet en ledsætning.
Jeg ser gerne nogen samle eksempler de næste 20 år.
Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: sprog@fyens.dk
