Annonce
Kerteminde

Brostenssagen løst efter fem år: - Vi brugte tiden på at slås i jeres avis

Borgmester Kasper Olesen og formand for miljø og teknikudvalget Jesper Hempler ved Renæssancehavnen. Foto: Peter Ammitzbøll

Realdania har givet to millioner kroner til nye brosten i Renæssancehavnen.

Kerteminde: Borgmester Kasper Olesen var i julestemning, da han torsdag kunne afsløre, at Kerteminde Kommune og Realdania har indgået en aftale om en ny belægning på Renæssancehavnen, der skal afslutte fem års støjhelvede for naboerne.

- Renæssancehavnen er et tilløbsstykke i Kerteminde, derfor har det været ærgerligt, at der har været så negativ en debat om brostenene. Forhåbentligt har vi med den her aftale med Realdania fundet den rette løsning, siger Kasper Olesen.

Realdania og Kerteminde Kommune har aftalt, at de vil bruge tre millioner kroner på at udskifte de larmende brosten. Reladania betaler de to, og Kerteminde betaler den ene million kroner.

- Vi kan ikke vide helt nøjagtigt, om det kommer til at koste tre millioner kroner, men det er Realdanias vurdering, forklarer Kasper Olesen.

Det er Schønherr Landskabsarkitekter, der var rådgiver på det oprindelige projekt, der har fået opgaven med at sikre, at de nye brosten bliver lagt, så de både er lydsvage og det æstetiske udtryk passer til Renæssancehavnen.

- Vi har fundet en løsning, hvor vi holder fast i udtrykket i Renæssancehavnen samtidig med, at støjen kommer ned, fortæller Kasper Olesen.

For at være helt sikker på, at de nye brosten bliver lagt ordentligt, vil der i Renæssancehavnen blive udvalgt et testområde, hvor de nye brosten først skal afprøves, førend de lægges i hele området.

Annonce

Uenighed i byrådet

Renæssancehavnen blev åbnet under stor festivitas i december 2013, og lige fra første åbningsdag har kritikken haglet ned over de larmende brosten.

Gæsterne har ikke kunnet sove på Tornøes hotel, ruderne klirrer hos naboer, og ældre borgere og cyklister er havareret på stribe på de ujævne sten.

Gennem årene har politikerne flere gange forsøgt at finde en løsning. Skulle brostenene skiftes ud med granitplader? Var det en bedre idé at asfaltere hele Renæssancehavnen? Eller var støjen fra stenene, bare noget naboerne måtte lære at leve med?

Hver gang er de mulige løsninger strandet i byrådssalen, hvor politikerne havde forskellige holdninger til, hvordan problemet med de skæve brosten skulle løses.

- I de første par år var der ikke politisk enighed. Vi brugte tiden på at slås i jeres avis, fortæller formand for miljø- og teknikudvalget, Jesper Hempler, der, selvom han ikke var med til at tage beslutningen om renæssancehavnen, har brugt en stor del af sin tid som formand på at finde en løsning på brostenssagen.

Forhandlingerne med Realdania

- Til at starte med, var der jo en stor del af politikerne i byrådet, der var med til at tage beslutningen om Renæssancehavnen, supplerer Kasper Olesen.

Det ændrede sig efter byrådsvalget sidste år, hvor der blev blev skiftet ud på pladserne i byrådssalen, og politikerne i det nye byråd blev hurtigt enige om at finde sammen om en fælles løsning på støjproblemerne i Renæssancehavnen.

- Det er først nu og her, der har været enighed, forklarer Kasper Olesen, der vurderer, at det aldrig var lykkedes at få en aftale med Realdania om den nye belægning, hvis det ikke var fordi, det er et samlet byråd, der står bag den nye løsning.

Det var vigtigt for Realdania at fastholde det æstetiske udtryk i Renæssancehavnen, og derfor blev tidligere forslag om at lægge asfalt hurtigt taget af bordet.

- Det er dem, der har vendt tilbage til os og sagt, at det er den her løsning, vi kan se, fortæller Kasper Olesen om de nye brosten, der skal lægges i havnen.

Dialogen med Realdania er forgået bag lukkede døre de sidste par måneder, hvor det kun har været medlemmerne af økonomiudvalget, der har været orienteret om forhandlingerne.

- Og den sidste måneds tid har vi vidst, at det ville komme op i bestyrelsen i Realdania torsdag aften, fortæller Kasper Olesen.

Torsdag aften valget bestyrelsen i Realdania så at nikke ja til planerne om en ny belægning, og hvis alt går efter planen, er de nye brosten på plads en gang før sommerferien 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce