Annonce
Kerteminde

Brostenshelvede skaber igen debat: - Det er skatteydernes penge, de klatter væk

Kerteminde Kommune vil nu finde ud af, om der er penge i kassen til at fjerne brostenen fra Renæssancehavnen igen. Arkivfoto
Fyens Stiftstidendes historie om, at Kerteminde Kommune nu formentlig ønsker helt at sløjfe de støjende brosten i Renæssancehavnen, har fået læserne til tasterne. Nogle glæder sig over beslutningen, mens andre mener, at kommunen allerede har brugt for mange penge på brostene.

Torsdag kunne Fyens Stiftstidende fortælle, at Kerteminde Kommune har begivet sig ud i en kovending, når det gælder brostenshelvedet i Rænessancehavnen i Kerteminde.

Selvom der egentlig var lavet en aftale med Realdania om at skifte brostene ud med nogle mere støjdæmpende af slagsen, har kommunens miljø- og teknikudvalg i stedet besluttet at finde ud af, hvad det vil koste at fjerne stenene helt.

Det har skabt debat både på Fyens.dk og på avisens facebookside Vores Kerteminde, hvor læserne blandt andet mener, at Kerteminde Kommune spilder for stor en sum penge på havnens vejbelægning.

- Mon ikke der er masser af penge i grupperne børn, unge og ældre. Det er jo som regel dem, det skal gå ud over, når pengene ikke rækker til andre projekter, lyder det blandt andet i en kommentar fra Niels Lauridsen.

- Kan man regne på, om vi har råd til at have et byråd, skriver Jakob Larsen.

- Det kan da ikke passe, at ingen hos Kerteminde Kommune har bemærket alle de gange, hvor de brosten var brækket op. Det er skatteydernes penge, de gang på gang klatter væk på fikse idéer, der ikke har nogen som helst nytteværdi, påpeger René Nissen.

Annonce

Glædelig nyhed

Enkelte læsere er kede af at skulle undvære brostenene, som de mener klæder Renæssancehavnen.

- Elsker de smukke, gamle brosten som besøgende i byen. De klæder de gamle, smukke huse og byen i det hele taget. Men jeg kan godt forstå, at folk skal kunne bo i byen - hvis de giver gener. Men alligevel er det trist, de skal fjernes, skriver Susanne Rude i en kommentar.

Dog er der en del af læserne, der glæder sig over kommunens beslutning om at gå tilbage til asfalt, så støjgenerne fra brostene kan blive en saga blot.

- Glædelig nyhed. Mon ikke prisen for asfaltering går cirka lige op med den pris, man kan få for de sten, der skal hives op, skriver Henrik Hansen.

- Det var da dejligt, mener Hanne Pedersen.

Hvis økonomien er til det, skal brostene formodentlig fjernes i efteråret, fortæller formand for Miljø- og Teknikudvalget Jesper Hempler (SF).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce