Annonce
Kerteminde

Brosten eller asfalt?: Politikerne har givet sig selv mundkurv på før afgørende møde torsdag

Jesper Hempler holder, ligesom de andre politikere, fortsat tæt om brostenssagen ved Renæssancehavnen. Foto: Arkiv
Politikerne besluttede i sidste uge, om Renæssancehavnen skal have brosten eller asfalt - de vil bare ikke fortælle det. Heller ikke i dag, hvor de igen holder møde i sagen og forhåbentlig finder den endelige løsning.

Kerteminde: Kertemindes politikere vil ikke ud med sproget, og mystikken omkring vejene ved Renæssancehavnen fortsætter.

I sidste uge skrev Fyens Stiftstidende, at kommunen havde taget en beslutning på onsdagens økonomiudvalgsmøde, men de ville ikke fortælle, hvad beslutningen var, før Realdania var blevet orienteret.

Realdania står nemlig klar med to millioner, hvis kommunen vælger at anlægge stokhuggede brosten, men om kommunen har i sinde at gøre det, det kan hverken borgerne eller pressen få at vide.

Da avisen torsdag før mødet taler med Jesper Hempler, der er medlem af økonomiudvalget og byrådet, vil han stadig ikke fortælle, hvad kommunen har besluttet, ej heller hvad Realdania har sagt til den beslutning. Han vil ikke engang fortælle, hvad han selv mener om sagen.

Annonce

- Hvad har i besluttet jer for, at der skal ske på Renæssancehavnen?

- Det kan du ikke få at vide, for vi har et møde i eftermiddag. Jeg har ikke carte blanche til at sige noget som helst lige nu. Det er den aftale, vi har lavet i økonomiudvalget.

- Hvorfor har i lavet den aftale?

- Fordi, vi først og fremmest ville have dialogen med Realdania, fordi de har brugt 20 millioner på det her projekt. Det har vi så gjort nu.

- Hvorfor vil I ikke sige det til borgerne nu?

- Vi vil gerne kunne melde den endelige løsning ud. Den forventer jeg, at vi kan nå frem til i dag.

- Hvad går du ind for, at der skal ske?

- Det vil jeg fortælle de andre her i eftermiddag, og efter mødet vil jeg stå på mål for det. Jeg har givet håndslag på at holde tæt.

- Er det ikke noget mærkeligt hemmelighedskræmmeri?

- Der kan ske det, at hvis vi begynder at melde noget ud i pressen, så har man en tendens til at kravle op i et træ. Så kan det være svært at mødes om et fornuftigt kompromis. Nu skal vi have en holdbar afgørelse, som er bredt funderet. Der er det klogt ikke at kravle op i træerne inden mødet.

- Det er vel helt almindeligt, at I er uenige i byrådet, så hvorfor holder i tæt i den her sag?

- I den her sag kan man se, at der er det altså bare meget godt, at man har et spillerum og ikke har låst sig fast i offentligheden inden mødet. Så skal man ud bagefter og sige "Nå, nu endte vi et andet sted og det gik jeg med til". Så bliver det svært at finde en løsning.

- Hvorfor går I og gemmer jeres holdninger?

Vi gemmer ikke på det. Hvis man går tilbage og læser, hvad jeg har sagt i avisen, så har jeg givet udtryk for nogen holdninger lang tid tilbage, men jeg skal også se på, hvad vi kan realisere demokratisk. Jeg har jo ikke al magten. Jeg synes bare, at vi skal tage til det her møde med et åbent sind, så vi kan lave et fornuftigt og bredt kompromis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce