Annonce
Kerteminde

Brosten eller asfalt?: Politikerne har givet sig selv mundkurv på før afgørende møde torsdag

Jesper Hempler holder, ligesom de andre politikere, fortsat tæt om brostenssagen ved Renæssancehavnen. Foto: Arkiv
Politikerne besluttede i sidste uge, om Renæssancehavnen skal have brosten eller asfalt - de vil bare ikke fortælle det. Heller ikke i dag, hvor de igen holder møde i sagen og forhåbentlig finder den endelige løsning.

Kerteminde: Kertemindes politikere vil ikke ud med sproget, og mystikken omkring vejene ved Renæssancehavnen fortsætter.

I sidste uge skrev Fyens Stiftstidende, at kommunen havde taget en beslutning på onsdagens økonomiudvalgsmøde, men de ville ikke fortælle, hvad beslutningen var, før Realdania var blevet orienteret.

Realdania står nemlig klar med to millioner, hvis kommunen vælger at anlægge stokhuggede brosten, men om kommunen har i sinde at gøre det, det kan hverken borgerne eller pressen få at vide.

Da avisen torsdag før mødet taler med Jesper Hempler, der er medlem af økonomiudvalget og byrådet, vil han stadig ikke fortælle, hvad kommunen har besluttet, ej heller hvad Realdania har sagt til den beslutning. Han vil ikke engang fortælle, hvad han selv mener om sagen.

Annonce

- Hvad har i besluttet jer for, at der skal ske på Renæssancehavnen?

- Det kan du ikke få at vide, for vi har et møde i eftermiddag. Jeg har ikke carte blanche til at sige noget som helst lige nu. Det er den aftale, vi har lavet i økonomiudvalget.

- Hvorfor har i lavet den aftale?

- Fordi, vi først og fremmest ville have dialogen med Realdania, fordi de har brugt 20 millioner på det her projekt. Det har vi så gjort nu.

- Hvorfor vil I ikke sige det til borgerne nu?

- Vi vil gerne kunne melde den endelige løsning ud. Den forventer jeg, at vi kan nå frem til i dag.

- Hvad går du ind for, at der skal ske?

- Det vil jeg fortælle de andre her i eftermiddag, og efter mødet vil jeg stå på mål for det. Jeg har givet håndslag på at holde tæt.

- Er det ikke noget mærkeligt hemmelighedskræmmeri?

- Der kan ske det, at hvis vi begynder at melde noget ud i pressen, så har man en tendens til at kravle op i et træ. Så kan det være svært at mødes om et fornuftigt kompromis. Nu skal vi have en holdbar afgørelse, som er bredt funderet. Der er det klogt ikke at kravle op i træerne inden mødet.

- Det er vel helt almindeligt, at I er uenige i byrådet, så hvorfor holder i tæt i den her sag?

- I den her sag kan man se, at der er det altså bare meget godt, at man har et spillerum og ikke har låst sig fast i offentligheden inden mødet. Så skal man ud bagefter og sige "Nå, nu endte vi et andet sted og det gik jeg med til". Så bliver det svært at finde en løsning.

- Hvorfor går I og gemmer jeres holdninger?

Vi gemmer ikke på det. Hvis man går tilbage og læser, hvad jeg har sagt i avisen, så har jeg givet udtryk for nogen holdninger lang tid tilbage, men jeg skal også se på, hvad vi kan realisere demokratisk. Jeg har jo ikke al magten. Jeg synes bare, at vi skal tage til det her møde med et åbent sind, så vi kan lave et fornuftigt og bredt kompromis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce