Annonce
Assens

Bror og søster viet - med hver deres udkårne

Noget usædvanligt blev bror og søster viet på rådhuset i Assens mandag - med hver deres kæreste. Avisen så med.

Assens: - Er de blevet forgiftet, siger et lille barn til en voksen ved den sammenstimlede forsamling ved Assens Rådhus.

Nej. Så slemt er det nu ikke, mens der mandag formiddag finder et noget udsædvanligt bryllup sted i rådhussalen i Assens. To brudepar skal vies lige efter hinanden, men det særlige er, at det er bror og søster, der hver har taget deres udkårne med. Den ene brudgom dukker endda op i Batman-jakkesæt. Det er Jan Midjord, som skal vies med Helle Straarup, de er begge fra Årslev.

- Jan og jeg har ni-årsdag i dag. Daniel og Diana (det andet ægtepar, red.) fortalte, de skulle giftes. Så fortalte vi, at vi har ni-årsdag. Og så syntes de, vi skulle giftes sammen, siger Helle Straarup.

- Jamen, så gør vi det, siger bruden.

Jan Midjord var næsten mere iøjefaldende end sin hustru i sit Batman-dress, han har skaffet sig på nettet.

- Jeg ville prøve at skille mig ud. Sort/hvid, det er for gammeldags, siger Jan Midjord, der som sin hustru er studerende.

Hustruen har sågar også lidt Batman-logoer på bagdelen.

Jan Midjord havde gået lidt og leget med tanken om at være Superman. Men det blev Batman - og han er sikkert stadigvæk en supermand af den grund for Helle Straarup.

Parret har tre unger på to, fire og seks år, så bryllupsrejsen venter de lige lidt med.

Annonce

- Nu arbejder jeg i landbruget og så kom hun herop. Så arbejdede hun på den samme gård og så mødte jeg hende. Vi snakkede lidt og jeg tænkte: 'Skal jeg se, om jeg kan få fat i hende?'

Daniel Straarup, brudgom fra Vissenbjerg.

- Skal jeg se, om jeg kan få fat i hende?

Storebror Daniel Straarup blev viet med rumænske Diana Harbatesco. De var indtil mandag kærester gennem fire år.

- Jeg synes, det er fedt, siger han om at blive viet samtidig med sin søster.

- Det var lidt anderledes og det gjorde det lidt sejere, mener brudgommen.

Daniel Straarup valgte dog ikke at bære et andet superhelt-kostume, selv om han havde tænkt lidt på idéen om at være Superman, fortæller han.

- Arrhhh ... Det var lidt for lyst, mener brudgommen med et smil i mundvigen.

D plus D, Daniel og Diana, fandt hinanden i landbruget, afslører brudgommen.

- Nu arbejder jeg i landbruget og så kom hun herop. Så arbejdede hun på den samme gård og så mødte jeg hende. Vi snakkede lidt og jeg tænkte: 'Skal jeg se, om jeg kan få fat i hende?'

Det kunne han. Daniel Straarup scorede på gården i Ørritslev på Nordfyn blandt 400 malkekøer. Fra mandag fik han papir på, at han er Diana Harbatescos ægtemand. Hun er med brudgommens ord fra Iași i retning af Moldova - som udtales i retning af yash-ee som lyder i retning af en sund te.

Faktisk var Daniel Straarup for et par år siden med i datingprogrammet "Landmand søger kærlighed" på TV2. 62 kvinder var vilde efter at få fingrene i landmanden, men han løb i stedet med rumæneren, han mødte kort tid efter, optagelserne til programmet sluttede.

Et smukt land

Bryllupsrejsen mener Daniel Straarup nok går til Italien.

- Hun kan godt lide Italien, fortæller brudgommen, som kun en enkelt gang har besøgt sin hustrus hjemland.

- Det er et smukt land, bemærker han.

Det var til et bryllup hos en af hustruens veninder, at han var med.

Bryllupsoptoget - med bror, søster, ægtefæller, familie og venner - skal videre i dagens anledning. De skal ind til Odense og spise middag på Dalle Valle.

Det ligner umiddelbart en frokostbuffet med lidt af det hele. Sådan som et ægteskab også er; det sure med det søde - med eller uden superheltekræfter til at klare turen.

Risene fik det til at kilde. Foto: Kim Rune Jessen
Et usædvanligt bryllup i Assens mandag. Jan Midjord - i Batman-jakkesæt - blev viet med Helle Straarup. Hun er søster til Daniel Straarup, som blev viet med rumænske Diana Harbatesco. Foto: Kim Rune Jessen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce