Annonce
Bagsiden

Broken News: - Stop nu det fredspis - eller rejs væk fra Ærø

- Vi er mange, der mener, at tilbageflyttere skal holde deres meninger for sig selv, mener Erik Hale. Foto: Colourbox
Indfødte ærøboer er dødtrætte af tilbageflyttere, der forsøger at nedbryde fjendskabet mellem øens byer.

"Stop nu det fredspis - eller rejs væk fra Ærø". Så kontant lyder budskabet til en tilbageflyttet ærøbo, som har vakt opsigt med et læserbrev med overskriften ”Please, vil I ikke godt stoppe med at skide vores rede til?".

Budskabet står på et banner, der markerer et usædvanligt samarbejde mellem de tre gamle søfartsbyer:

- Det var noget fordrukkent sludder, hun skrev. Men hun åbnede vores øjne for, at det traditionelle fjendskab på øen kan være på vej væk. Derfor har vi dannet et netværk af ærøboer, der kan holde liv i gammelt nag, siger Erik Hale fra Marstal.

Annonce

Skulle helst ikke ses

Han bakkes op af Henning Dejrø, Ærøskøbing, og Ellen Mommark fra Søby, som har indvilliget i at møde reporteren fra Broken News på en lidt tilbagetrukken rasteplads ved Øhavsstien nær Bregninge.

- Folk skulle jo helst ikke se os tre snakke sammen, det kunne ødelægge det højt udviklede fjendskab, vores forfædre har oparbejdet gennem generationer, som Henning Dejrø formulerer det.

- Jaja, dine forfædre, måske, ikke mine, bemærker Erik Hale og udløser en fælles, rå latter.

Fri debat, men ...

Protestbevægelsen går ind for en fri - og også gerne bramfri - debat.

- Medmindre man mener noget om færger, for det er der ingen andre end ærøboer, der ved noget som helst om, siger Ellen Mommark.

De to andre nikker bifaldende, men får øje på hinanden, hvorefter Henning Dejrø ryster på hovedet med himmelvendte øjne.

Stor, lokal opbakning

Bevægelsen mener, at folk uden tilstrækkelig livserfaring generelt bør holde deres meninger for sig selv.

- Men for tilbageflyttere gælder det i tre generationer. Det vil under hver femte ærøbo have noget imod, siger Erik Hale.

- Fire. Det skal være fire generationer. Det mener fire ud af fem ærøboer, siger Henning Dejrø.

- Fem generationer. Det bakker 80 procent af ærøboerne op, siger Ellen Mommark.

Traditionel hilsen

Mødet er slut og banneret pakkes sammen.

De tre deltagere nægter på traditionel vis at give hinanden hånden og vender sig i stedet mod Deres Udsendte, mens de ruller ærmerne op og hvisler:

- Hvilken færge sagde du, du kom med?

Broken News er satire. Enhver lighed med kendte steder, begivenheder eller livsformer kan være tilsigtet og må ikke forveksles med journalistik. For ellers ...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce