Annonce
Bagsiden

Broken News: Slut med der, die, das: Tysk får kønsneutrale navneord

Begestrede tyskere, der nu kan bruge det samme kendeord foran alle navneord i bestemt form. Foto: Colourbox

EU-anbefaling får Tyskland til at droppe kønsopdelte navneord. Der, die og das erstattes af låneord fra vestjysk.

Generationer af danske skolebørn har knoklet med at lære, om tyske navneord er han-, hun- eller intetkøn. Men det er slut nu.

Oberamt für Germanisches Rechtsschreibregeln bei Bundesministerium für Bildung und Forschung (det tyske sprognævn) har meddelt, at fra og med på mandag skal samtlige tyske navneord i bestemt form optræde kønsneutralt. Det er derfor ikke længere tilladt at bruge der, die eller das som kendeord.

Ændringen skyldes en netop udsendt vejledning i kønsneutralt sprog fra Europa-Parlamentet, hvori tysk kritiseres for at holde fast i forældede og fordomsfulde navneord, hvorimod svensk, dansk og engelsk roses for højere grad af kønsneutralitet.

Annonce

The bliver til ze

Specielt fremhævelsen af engelsk nager de tyske sprogfolk.

- Engelsk er et utroligt primitivt sprog, hvor man bare sætter "the" foran alle navneord i bestemt form. Alligevel har englænderne vundet de to seneste krige. Og det har vi da skelet lidt til, siger dr. Herbert Sprachwurst, direktør i Oberamt für Germanisches Rechtsschreibregeln.

Afløseren for der, die og das skulle egentlig have været det engelske kendeord "the".

- Men "the" er svært at udtale for en tysker, og det lyder ikke så godt med "ze Fussballe" eller "ze Mittelfeldspieler", siger dr. Herbert Sprachwurst.

Derfor vendte man blikket mod et andet naboland: Jylland. Eller rettere: Vestjylland.

Jysk med Umlaut

På klassisk vestjysk har navneord i bestemt form kun ét køn, fælleskøn, der rummer alle tællelige størrelser.

Således siger en vestjyde: æ hus, æ bord og æ hest.

Ved at låne det jyske kendeord æ i stedet for det engelske the forventer de tyske sprogfolk, at tyske sprogbrugere lettere vil kunne sluge den grammatiske revolution.

Da dansk æ ikke findes på tyske tastaturer, bliver det a med Umlaut: ä Haus, ä Tisch og ä Pferd.

Sprognævnet følger sproget

Med sætninger som "Ä Mann fährt auf ä Autobahn" ("manden kører på motorvejen") bliver det fremover noget lettere for danskere at gøre sig forståelige i Tyskland. Især for de danskere, der behersker vestjysk.

Dansk Sprognævn anbefaler derfor, at det sproglige nulpunkt for rigsdansk, den såkaldte lingualmeridian, rykkes længere mod vest.

Sprognævnet vil opsige sit lejemål i Bogense og er på udkig efter egnede lokaler i Varde eller Skjern.

Broken News er satire. Enhver lighed med kendte folk, steder eller begivenheder kan være tilsigtet og må ikke forveksles med journalistik. For ellers ...

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce