Annonce
Bagsiden

Broken News: Krænkede tv-seere tilslutter sig #MeBuh efter VM-finalen

Danske tilskuere med krænkende adfærd i finalen ved VM i håndbold mellem Danmark og Norge. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Danske tilskueres opførsel ved VM-finalen mellem Danmark og Norge får seere over hele landet til at bakke om om det svenske #MeBuh-initiativ.

Søndag aften vandt de danske håndboldherrer guld ved VM. Både på banen og på tilskuerpladserne, hvor de norske fans blev fuldstændig overdøvet af buhråb fra de 15.000 danske tilskuere, hver gang en norsk spiller havde bolden.

Men det var usportsligt og burde have været stoppet, mener tusindvis af tv-seere og håndboldfans, der i solidaritet med de norske håndboldspillere har tilsluttet sig den svenske #MeBuh-bevægelse.

En af dem er en norsk tv-kommentator:

Annonce

Måske hjælper det at buhe?

- Den buingen mot Norge, og spesielt Sagosen, kler ikke danskene. Jeg kommer ikke til å spise fleskesteg på ett år. Men på banen er Danmark vanvittig gode. Så kanskje buhu hjelper, siger Harald Bredeli, der kommenterer håndbold for Norsk TV2.

Og han har måske fat i noget rigtigt:

- Hvis ikke hjemmepublikum må buhe ad modstanderne, er der jo ingen fordel ved at have hjemmebane. Og hvis det var så synd for spillerne, kunne de vel bare have buet igen, siger Claus Bue Jensen, formand for Danske Buhligans.

Svensk buhepolitik

- Hvis det antas at buingen kan gjøre et lag sterkere, er det ingen grunn til tradisjonelle doping, noe som kan være både dyrt og ulovlig, lyder det i en kommentar fra Norges sports- og sundhedsminister Ole Einar Birkebeiner.

Har foreslår derfor, at Norges paradedisciplin, skiskydning, ændres til buheskydning.

I Sverige har pres fra #MeBuh-bevægelsen medført lovkrav om, at hjemmepublikum skal buhe ad sit eget hold mindst 50 procent af kampen.

Spillernes reaktion

Men hvad med dem, det hele drejer sig om, de norske håndspillere, der befandt sig mellem 15.000 buhende danskere i Boxen?

Norges verdensstjerne, Sander Sagosen, siger, at han faktisk fik en klump i halsen og måtte knibe en tåre, da han hørte de mange buh-råb i finalen:

- Nå har vi spilt to uker i Danmark og blitt omringet av danskere som snakker et helt uforståelig språk. Men til slutt hørte vi noe vi kunne forstå. Tusen takk, Herning, siger en rørt Sander Sagosen.

Broken News er satire. Enhver lighed med kendte folk, steder eller begivenheder kan være tilsigtet og må ikke forveksles med journalistik. For ellers ...

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce