Annonce
Bagsiden

Broken News: Fund af fredet alge på konfliktramt strækning forsinker letbanen

Arbejdet med letbanen har ligget stille så længe, at et grønt algelag har bredt sig. Foto: Michael Bager
Byggeri af Odense Letbane har ligget stille så længe, at fredet alge har bredt sig. Så nu skal der bygges florapassager.

Efter en måned uden byggeaktivitet på grund af en tvist mellem Odense Letbane og en entreprenør har et grønt algelag bredt sig over betonen.

Algerne er ikke farlige, men en laboratorieundersøgelse gav et overraskende resultat, der kan forsinke letbanen yderligere:

- Der er tale om den iberiske fugealge, som man troede var uddød for 1500 år siden, siger biolog Annika Aakanne fra Naturpatruljen i Region Syddanmark.

Annonce

Stammer fra romertiden

Den iberiske fugealge har sit navn, fordi man hidtil kun har fundet fossiler af den på romerske ruiner i det område, vi i dag kender som Spanien.

At den pludselig dukker op midt i Odense 1500 år efter romerrigets opløsning og 2000 kilometer fra sine naturlige omgivelser kan der være flere grunde til.

- Sandsynligvis har ansatte fra det spanske firma, der lægger sporene til letbanen, haft algen med sig under arbejdsskoene. Og så har den jo haft fred og ro til at brede sig på frisk beton over længere tid, siger Annika Aakanne.

Totalfredet alge

Den iberiske fugealge er totalfredet og må derfor ikke fjernes med algefjerner. Men det findes der en løsning på.

- Vi vil naturligvis ikke forstyrre plantelivet unødigt, så vi anlægger en florapassage, hvor den iberiske fugealge kan gro uforstyrret, siger dyreværnskoordinator Bente Vesterdal fra Odense Letbane.

Florapassagen betyder, at seks kilometer af letbanesporet skal hæves 10 cm over betonen, så algerne får fri passage under skinnerne. Arbejdet ventes at vare 14 til 18 måneder.

Billigere i længden

Men det vil ikke fordyre letbanen, snarere tværtimod, forsikrer direktør Mogens Hagelskær:

- Med den forsinkelse kan vi jo tage det roligt på andre strækninger. På resten af letbanen kan vi derfor nøjes med at arbejde tre-fire dage om ugen. Derved sparer vi et betydeligt beløb på weekend-, aften- og overarbejde, siger direktøren.

Broken News er satire. Enhver lighed med kendte steder, begivenheder eller livsformer kan være tilsigtet og må ikke forveksles med journalistik. For ellers ...

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce