Annonce
Bagsiden

Broken News: Chokafsløring - 2020 bliver et længere år end 2019

Vreden og forargelsen over det ekstra lange år har bredt sig via de sociale medier til hele verden. Selv det newzealandske rugbylandshold er chokeret over nyheden. Foto: Henry Browne Livepic/Scanpix
Medhjælper i boghandel opdager, at 2020 år har 366 dage. Kalenderproducent forsøger at forklare sig. Sociale medier i oprør.

- Hvad sker der, Danmark? Vidste I, at I år bliver EN DAG længere end sidste år? Skal vi findes os i det?

Sådan indledes en statusopdatering på Facebook, der på 48 timer er blevet delt, liket og kommenteret af over to millioner danskere og har bredt sig over hele verden.

Flere kalendertrykkerier er blevet stukket i brand, og de sekretærer, der har delt spiralkalendere ud i kontorlandskaber, er blevet udsat for knubbede ord.

Opdagelsen af, at 2020 har 366 dage i modsætning til 2019, der har 365 dage, blev gjort af 17-årige Anastacia Søndergaard, der har fritidsjob med gaveindpakning hos en boghandler i Herregårdscentret i Svendborg.

Annonce

Videnskabeligt bevis

- Vi har solgt ret mange af de der store plakatkalendere til julegaver. Da jeg pakkede en af dem ind, kom jeg til at se, at der ikke var 28, men 29 dage i februar. Jeg lagde dagene fra de 12 måneder sammen, og det gav 366! Først troede jeg, det var en fejl, så jeg lavede et videnskabeligt eksperiment, siger Anastacia Søndergaard, som går i 1.g og har fysik på c-niveau, så hun ved, hvad hun snakker om.

For at være sikker i sin sag mødte hun tidligt næste dag og talte dage i alle 2020-kalendere. De havde alle en ekstra dag i februar og dermed 366 dage på et helt år.

Udansk og umuslimsk

Reaktionen fra de sociale medier har været overvældende.

Den indvandrerkritiske facebookgruppe Stop Islamiseringen af Danmark kalder skudåret en udansk skik, der skyldes strømmen af flygtninge fra ikke-vestlige lande og kræver alle kalenderproducenter udvist.

De lidt mere alment kritiske brugere i facebookgruppen Kaldet til Islam mener, skudåret er endnu et kujonagtigt angreb i Vestens årtusindlange korstog mod den muslimske verden og erklærer derfor hellig krig mod "kalenderisterne".

På Twitter er #no366 og #Free365 ugens mest delte hashtags, og over 1100 facebookgrupper samler underskrifter mod det lange år.

Brugt i over 300 år

Direktør Kjeld Mayland fra firmaet bag den populære plakatkalender skriver i en pressemeddelelse, at han står fuldstændig uforstående over for den shitstorm, hans firma er røget ind i.

- Det ekstra lange år er et menneskeskabt fænomen, der optræder hvert fjerde år. Årsagen er, at vi regner et år som den tid, det tager Jorden at kredse rundt om Solen. Det tager 365 dage og lidt under en kvart dag. Men vores kalender opererer kun med hele dage. Derfor skyder man hvert fjerde år en ekstra dag ind, så kalenderåret passer nogenlunde med solåret. Sådan et år med 366 dage kalder vi et skudår, og det har været brugt i Danmark i over 300 år, forklarer han.

Sagen op i Folketinget

Opdagelsen af det såkaldte skudår bringer røre i den videnskabelige verden.

- Her har vi en klassisk videnskabelig debat, hvor nogle siger det ene, og nogle siger noget andet. Derfor ligger sandheden nok midt­imellem, og det kan vi allerede nu tilbyde et 14-dages sommerkursus i, siger docent i komparativ horologi Arne Gamtofte fra Holistisk Videnscenter på Skarø.

Også Folketinget skal nu se på fænomenet med skudår. Det kræver den fynske DF'er Dorthe Ullemose, som skriver på sin facebookside:

- Jeg er dybt forarget over, at man bare sådan uden videre kan lægge en dag oven i det gode, gamle år. Tænk nu, hvis det aldrig var blevet opdaget? Så kunne vi jo efterhånden ikke vide, hvor gamle vi selv er.

Broken News er satire. Enhver lighed med kendte steder, begivenheder eller livsformer kan være tilsigtet og må ikke forveksles med journalistik. For ellers ...

(NB: Denne artikel er bragt første gang 31. december 2015. Enkelte årstal kan være ændret. red)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce