Annonce
Middelfart

Broarbejde alle ugens dage: Vanskelig mission kræver stop for togtrafik

En betonkanon var i august kørt i stilling for at pumpe beton ned over de jerngitre, som skal binde betonen og sikre vejbanen på den gamle Lillebæltsbro mange år frem. Nu gentages processen på den sidste del af broen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
  • Der skal arbejdes fra klokken 7 morgen til klokken 22 aften alle ugens dage for at overholde tidsplanen på Den Gamle Lillebæltsbro.
  • Første store delprojekt er afskærmning mellem vej og togskinner, så den store betonkantbjælke kan skiftes. Det kræver stop for tog i to weekender i februar.

Lillebælt: Der skal arbejdes alle ugens dage fra klokken 7 morgen til klokken 22 aften, hvis tidsplanen på 35 uger til den sidste del af renoveringen af Den Gamle Lillebæltsbro skal holde.

- I 2018 blev der sat begrænsninger på arbejdet på grund af støj. Har I tilladelser på plads til at arbejde alle ugens dage?

- Vi har søgt både Fredericia og Middelfart kommuner om tilladelse til at arbejde inden for den ramme, og det håber vi at få ja til. Vi er kommet længere væk fra beboelse på Jyllands-siden, men vi har blandt andet et hotel på Fyns-siden at tage hensyn til, siger projektleder Janie Ipsen, Vejdirektoratet.

- Men I forventer at tidsplanen på 35 uger holder?

- Det tror vi på, siger Janie Ipsen.

- I sætter arbejdet i gang i en vinterperiode. Hvordan ser tidsplanen ud, hvis der melder sig hård vinter?

- Vi er selvfølgelig nødt til at tage et vist forbehold, hvis der pludselig ligger to meter sne, men arbejdet, vi skal i gang med, er ikke som sådan vejrfølsomt, siger Janie Ipsen.

Brorenoveringen har været en belastning for erhvervslivet især i Middelfart, og der har således været pres på for at få renoveringen afsluttet hurtigere. Med den aktuelle tidsplan er der tale om lukning i fem uger færre, end det var meldt ud i første omgang.

Annonce

Broarbejde med konsekvenser

Når der lukkes for trafik på den gamle Lillebæltsbro 29. januar, så iværksættes aftalen fra sidste år transport via den nye Lillebæltsbro.Trafikanter kan tilmelde sig en eskortering, som kører to gange om dagen henholdvis ved 4-tiden om morgenen og 20-tiden om aftenen.

Broarbejdet kommer til at strække sig over 35 uger.

Der arbejdes efter planen hver dag fra kl. 7 til kl. 22.

Der er skruet ny armeringsjern ned i brodækket, og det tidskrævende arbejde skal fortsætte i 2019. Men først skal det eksisterende betondække bankes op. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Svær mission lukker togdrift

Det er sidste etape af den omfattende renovering af blandt andet brodækket, som sættes i gang 29. januar. En af de første opgaver bliver at få etableret en afskærmning mellem vejbane og togskinner.

- Vi skal have skiftet den store kantbjælke mellem vej og bane. Der er ikke meget plads at arbejde på, og af sikkerhedsmæssige årsager skal vi have etableret en afskærmning ind mod skinnerne. Den sætter vi op i de to første weekender i februar, siger Janie Ipsen.

Det betyder, at der fra fredag aften til mandag morgen bliver indsat togbusser fra henholdsvis Middelfart og Fredericia, mens entreprenørerne arbejder på broen.

- Når vi har fået skærmet af, skal vi have skåret den eksisterende bjælke ned. Den er slidt ned, så armeringen flere steder er kommet til syne. Den skal erstattes af elementer, som vi har bestilt og skal hejse på plads. Det bliver klart den mest omfattende del af renoveringen i år, siger Janie Ipsen.

Allerede i gang

Ved siden af den vanskelige mision med kantbjælken, skal den sidste halvdel af brodækket renoveres. Det vil sige, at betondækket skal fræses af, armeringen fornyes, og derefter lægges ny beton og til sidst asfalt.

Efter planen er arbejdet afsluttet 1. oktober.

- Entreprenører har været i gang på broen på det seneste. Hvad udfører de?

- Det er betonarbejde under broen, som de har arbejdet med, og det fortsætter sideløbende med de øvrige renoveringsarbejder, siger Janie Ipsen.

- Kommer arbejdet på nogen måde til at forstyrre Bridgewalking-aktiviteten?

- Nej, den kan fortsætte uforstyrret, siger Janie Ipsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce