Annonce
Middelfart

Broarbejde alle ugens dage: Vanskelig mission kræver stop for togtrafik

En betonkanon var i august kørt i stilling for at pumpe beton ned over de jerngitre, som skal binde betonen og sikre vejbanen på den gamle Lillebæltsbro mange år frem. Nu gentages processen på den sidste del af broen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
  • Der skal arbejdes fra klokken 7 morgen til klokken 22 aften alle ugens dage for at overholde tidsplanen på Den Gamle Lillebæltsbro.
  • Første store delprojekt er afskærmning mellem vej og togskinner, så den store betonkantbjælke kan skiftes. Det kræver stop for tog i to weekender i februar.

Lillebælt: Der skal arbejdes alle ugens dage fra klokken 7 morgen til klokken 22 aften, hvis tidsplanen på 35 uger til den sidste del af renoveringen af Den Gamle Lillebæltsbro skal holde.

- I 2018 blev der sat begrænsninger på arbejdet på grund af støj. Har I tilladelser på plads til at arbejde alle ugens dage?

- Vi har søgt både Fredericia og Middelfart kommuner om tilladelse til at arbejde inden for den ramme, og det håber vi at få ja til. Vi er kommet længere væk fra beboelse på Jyllands-siden, men vi har blandt andet et hotel på Fyns-siden at tage hensyn til, siger projektleder Janie Ipsen, Vejdirektoratet.

- Men I forventer at tidsplanen på 35 uger holder?

- Det tror vi på, siger Janie Ipsen.

- I sætter arbejdet i gang i en vinterperiode. Hvordan ser tidsplanen ud, hvis der melder sig hård vinter?

- Vi er selvfølgelig nødt til at tage et vist forbehold, hvis der pludselig ligger to meter sne, men arbejdet, vi skal i gang med, er ikke som sådan vejrfølsomt, siger Janie Ipsen.

Brorenoveringen har været en belastning for erhvervslivet især i Middelfart, og der har således været pres på for at få renoveringen afsluttet hurtigere. Med den aktuelle tidsplan er der tale om lukning i fem uger færre, end det var meldt ud i første omgang.

Annonce

Broarbejde med konsekvenser

Når der lukkes for trafik på den gamle Lillebæltsbro 29. januar, så iværksættes aftalen fra sidste år transport via den nye Lillebæltsbro.Trafikanter kan tilmelde sig en eskortering, som kører to gange om dagen henholdvis ved 4-tiden om morgenen og 20-tiden om aftenen.

Broarbejdet kommer til at strække sig over 35 uger.

Der arbejdes efter planen hver dag fra kl. 7 til kl. 22.

Der er skruet ny armeringsjern ned i brodækket, og det tidskrævende arbejde skal fortsætte i 2019. Men først skal det eksisterende betondække bankes op. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Svær mission lukker togdrift

Det er sidste etape af den omfattende renovering af blandt andet brodækket, som sættes i gang 29. januar. En af de første opgaver bliver at få etableret en afskærmning mellem vejbane og togskinner.

- Vi skal have skiftet den store kantbjælke mellem vej og bane. Der er ikke meget plads at arbejde på, og af sikkerhedsmæssige årsager skal vi have etableret en afskærmning ind mod skinnerne. Den sætter vi op i de to første weekender i februar, siger Janie Ipsen.

Det betyder, at der fra fredag aften til mandag morgen bliver indsat togbusser fra henholdsvis Middelfart og Fredericia, mens entreprenørerne arbejder på broen.

- Når vi har fået skærmet af, skal vi have skåret den eksisterende bjælke ned. Den er slidt ned, så armeringen flere steder er kommet til syne. Den skal erstattes af elementer, som vi har bestilt og skal hejse på plads. Det bliver klart den mest omfattende del af renoveringen i år, siger Janie Ipsen.

Allerede i gang

Ved siden af den vanskelige mision med kantbjælken, skal den sidste halvdel af brodækket renoveres. Det vil sige, at betondækket skal fræses af, armeringen fornyes, og derefter lægges ny beton og til sidst asfalt.

Efter planen er arbejdet afsluttet 1. oktober.

- Entreprenører har været i gang på broen på det seneste. Hvad udfører de?

- Det er betonarbejde under broen, som de har arbejdet med, og det fortsætter sideløbende med de øvrige renoveringsarbejder, siger Janie Ipsen.

- Kommer arbejdet på nogen måde til at forstyrre Bridgewalking-aktiviteten?

- Nej, den kan fortsætte uforstyrret, siger Janie Ipsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce