Annonce
Udland

Britisk passager på virusramt krydstogtskib er død

Athit Perawongmetha/Reuters

En britisk mand i Japan er død, efter at være blevet smittet med coronavirus om bord på "Diamond Princess".

En britisk mand i Japan er død, efter at han var blevet smittet med coronavirus om bord på krydstogtskib "Diamond Princess", rapporterer Sky News. Den uidentificerede mand er den første brite, som er død af sygdommen.

Annonce

Manden var en af fire briter, som blev bedt om at blive i Japan, efter at dusinvis af andre briter i sidste uge blev evakueret til Storbritannien, da de var testet negative for virusset.

Fem japanske statsborgere, som var på skibet, er også døde af virusset.

Over 700 passagerer på skibet blev testet positive for virusset.

Alle passagerer har nu forladt krydstogtskibet, som har været i karantæne i to uger siden 3. februar ud for Japans kyst nær Tokyo.

Skibet blev ramt af karantæne, efter at en passager, der gik i land i Hongkong, blev testet positiv for virusset. Skibet havde oprindeligt 3700 passagerer om bord.

"Diamond Princess" har under karantænen ligget i den japanske by Yokohama, som er en af Japans vigtigste havnebyer og en del af Stortokyo.

To af de briter, som var i karantæne på skibet, var David og Sally Abel fra Northamptonshire. Parret er stadig indlagt på et japansk hospital og behandles for virusset.

David Abel vakte international opsigt, da han lagde en Facebook-video ud fra "Diamond Princess", hvori han blandt andet sagde, at han håbede på, "ah blot at kunne får en banan om dagen" på luksusskibet, som på kort tid blev forvandlet til en form for flydende fængsel.

- Det er en forfærdelig situation for de fleste passagerer. Vi må ikke forlade kahytterne, sagde David Abel, da han blev interviewet af en række af verdens medier om sin ufrivillige isolation.

- Jeg ved, at roomservice også får disse beskeder. Kan nogen derfra give mig en banan om dagen? Og hvis kaptajnen også skulle høre dette: så behøver du ikke tænke så meget på bananen. Det ville være rigtig godt at skylle den ned med et glas whisky, sagde han i en video.

Krydstogtskibet forlod Yokohama 20. januar. Turen skulle egentlig have været afsluttet den 4. februar.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce