Annonce
Udland

Britisk minister åbner for mulig udlevering af Assange

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

Det er nu op til en britisk domstol at afgøre, hvorvidt WikiLeaks-stifteren skal udleveres til USA.

Den britiske indenrigsminister, Sajid Javid, siger til det britiske medie BBC, at han har underskrevet en begæring fra USA om at få udleveret Julian Assange.

Det er det formelle skridt, der baner vejen for, at en britisk domstol at afgøre, hvorvidt WikiLeaks-stifteren skal udleveres til amerikanerne. Det siger Javid til BBC.

- Assange er retmæssigt fængslet her. Der foreligger en anmodning fra USA om at få ham udleveret. Det er op til en domstol at afgøre i morgen. Jeg underskrev i går begæringen fra USA og godkendte, at sagen behandles ved en domstol i morgen, siger han torsdag til BBC's radio.

Javid har med underskrivelsen åbnet muligheden for, at Assange kan udleveres til USA.

Javid understreger, at beslutningen i sidste instans er op til domstolene.

- Men en meget vigtig del er op til indenrigsministeren, og jeg ønsker at sikre, at retfærdigheden hele tiden sker fyldest, så jeg har underskrevet udleveringsbegæringen.

Det amerikanske justitsministerium sendte formelt begæringen om en udlevering i sidste uge. Dette blev først offentliggjort tirsdag.

Assange er i USA anklaget for gennem WikiLeaks at offentliggøre store mængder fortrolige amerikanske dokumenter om krigene i Afghanistan og Irak. Ifølge ministeriet har Assange forbrudt sig mod loven om spionage.

I sidste måned rejste det amerikanske justitsministerium 17 nye sigtelser mod Assange. Han sigtes for at have hjulpet den tidligere amerikanske efterretningsofficer og whistleblower Chelsea Manning med at skaffe fortrolig information.

Ifølge anklagerne har Julian Assange "risikeret alvorlig skade" mod USA. Det skal være sket ved offentliggørelsen af flere tusinde hemmelige dokumenter. Assange skal blandt andet have bragt fortrolige kilder for de amerikanske styrker i potentiel fare.

Sverige har besluttet sig for at genoptage efterforskningen af en voldtægtssag mod Assange. Men Sverige har ikke begæret ham udleveret endnu.

Assange blev 11. april anholdt på Ecuadors ambassade af britisk politi. På det tidspunkt havde han opholdt sig på ambassaden i næsten syv år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce