Annonce
Odense

Brian Skov Nielsen stopper i byrådet: Lokalpolitik er uforeneligt med nyt arbejde

Brian Skov Nielsen (EL) stopper i Odense byråd. Genrefoto: Michael Bager

Enhedslistens tidligere rådmand på ældre- og handicapområdet siger farvel til byrådet og kommunalpolitik. Han mener ikke, at hans nye arbejde som leder i Socialstyrelsen kan forenes med ambitionen om også at være en god kommunalpolitiker.

Brian Skov Nielsen, Enhedslistens markante stemme i byrådet, stopper i politik.

Den tidligere ældre- og handicaprådmand kan ikke se, hvordan hans nye arbejde som leder i Socialstyrelsen kan forenes med at være ambitiøs fritidspolitiker.

- Det er svært at være kommunalpolitiker ved siden af en almindelig arbejdsuge på 37 timer eller mere. Sagsmængden er så voldsom, og hastigheden så stor, fordi vi er en kommune, der ledes af fem fuldtidspolitikere og et fagligt dygtigt og hurtigt embedsværk. Vi skal sætte os ind i så meget stof, at det ikke er muligt at nå med et krævende lederjob, hvor jeg har personaleansvar og ingen højeste arbejdstid, siger han.

Brian Skov Nielsen fik femteflest stemmer ved kommunalvalget i Odense i 2017. Og han har lidt ondt i maven over nu at forlade politik:

- Jeg ved, at mange af dem, der har stemt på mig, håbede, jeg ville blive rådmand igen - om ikke andet så efter næste valg. Dem skylder jeg at tage min opgave seriøst. Og her må jeg indrømme, at jeg svigter.

Annonce

- Jeg kan også godt føle, at jeg svigter Enhedslisten. Men jeg er også bare nødt til at erkende, at jeg er 38 år og bliver nødt til at få mit liv til at hænge sammen. Min politiske og erhvervsmæssige ambitioner støder sammen, og så bliver jeg nødt til at træffe et valg. Jeg skal også have smør på brødet, og du kan ikke leve af at være byrådspolitiker - slet ikke, når du også skal betale partiskat af beløbet, siger han.

Brian Skov Nielsens farvel betyder, at første suppleant Reza Javid overtager pladsen i Enhedslistens byrådsgruppe. Han er allerede begyndt, da han er inde som afløser for partiets andet byrådsmedlem, Ulla Chambless, der pt. har orlov.

I dette større interview kan du læse, Brian Skov Nielsens vurdering af det nuværende byråd - blandt andet om en permanent koldkrigstilstand i byrådssalen - og om, hvorfor han ikke kunne drømme om at stille op til Folketinget.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce