Annonce
Odense

Brian Skov Nielsen: Han er stadig en vred ung mand

Når Brian Skov Nielsen ikke er på arbejde som rådmand, kan han godt lide at drikke øl med sine venner og se fodbold - gerne tysk fodbold. Ofte går turen til Hamburg, hvor favoritklubben Hamburg-St.Pauli spiller. Foto: Vibeke Volder

Enhedslistens spidskandidat Brian Skov Nielsen vil stemme for enhver forbedring af velfærden og imod enhver forringelse. Men han vil hellere sidde med ved forhandlingsbordet end være udenfor i protest.

Annonce

Utilpasset. Sådan har Enhedslistens spidskandidat Brian Skov Nielsen altid følt sig. Fra han i teenageårene trampede vredt rundt i Viborgs gader i kasket, militærstøvler og skovmandsskjorte til nu, hvor han som rådmand bevæger sig på de bonede gulve og nipper mousserende vine til åbninger af det ene og det andet.

I dag er han utilpasset på en anden måde end dengang i 90'erne. Det var for eksempel lidt af en overvindelse at vænne sig til at have både sekretær og direktør og tage en pæn jakke på, da han blev rådmand. Og han nægter stadig pure at gå med slips.

- Slips er da den mest fjollede påklædningsgenstand, jeg nogensinde har set. Det begrænser luftvejene og ligner nærmest et forsøg på at hænge sig selv. Jeg tager det aldrig på, som han siger.

Brian Skov Nielsen blev rådmand nærmest fra den ene dag til den anden. Det var en fredag i august 2015, at partikollegaen Per Berga Rasmussen blev indlagt og besluttede, at han ikke kunne være rådmand fra sin sygeseng. Mandag var Brian Skov Nielsen chef for en forvaltning med 3500 ansatte og et budget på 2,1 milliarder kroner. En forvaltning, der er på 5000 besøg i odenseanske borgeres hjem hver dag.

- Det er et kæmpe ansvar, for hjælpen skal være i orden for borgerne. Men det er også enormt spændende. Jeg møder mange skæbner, og det er godt. Jeg har jo hverken erfaring i at være handicappet, sindslidende eller gammel. Derfor har det ligget mig meget på sinde at være åben og dialogorienteret, siger Brian Skov Nielsen, der har besluttet at møde Stiftstidende på Rytterkasernen midt i Odense.

Brian Skov Nielsen

Født i 1980 i Hobro.2007 Cand. Scient. Soc. fra Aalborg Universitet.

Fra 2006 til 2011 ansat i Enhedslisten som organisationsmedarbejder. Boede i Aalborg og Aarhus.

Flyttede i 2011 til Odense, hvor han fik arbejde på Center for Frivilligt Socialt arbejde under Socialministeriet.

2013 valgt ind i Odense Byråd for Enhedslisten med 404 personlige stemmer.

August 2015 rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen.

Kæreste med Mette Bæhrenz.

Brian Skov Nielsen kan ikke længere tage sig af enkelt-sager, som da han var menigt medlem af byrådet. Når borgere henvender sig til ham med en sag, beder han dem altid sende en mail, så han kan lade embedsværket se på det. - Man brænder jo helt sammen, hvis man går ind i alle sager. Det kan ikke lade sig gøre, siger han. Foto: Vibeke Volder
Annonce

Årets rådmand

Her blandt de handicappede føler Brian Skov Nielsen sig knap så utilpasset. Rytterkasernen huser Kulturhuset, et beskyttet værksted for handicappede, og i løbet af 2017 og 2018 vil yderligere to beskyttede værksteder for handicappede flytte ind på den gamle kaserne.

Da handicapområdet sidste år slap for at spare millioner og fik kroner tilført, satte Brian Skov Nielsen gang i en proces, hvor borgerne selv kunne være med til at bestemme, hvordan pengene bedst blev anvendt. Det blev de mange handicappede borgere så glade for, at de i år i fællesskab har kåret Brian Skov Nielsen til Årets Rådmand.

- Det er jeg den eneste, der nogensinde er blevet kåret til, og det er jeg meget stolt af. Jeg har faktisk undersøgt det. Heller ikke i Aarhus eller Aalborg er nogen blevet kåret som Årets Rådmand nogensinde, smiler han og fortæller om processen op til beslutningen om at samle tre beskyttede værksteder midt i byen.

- Da jeg blev rådmand, stod handicapområdet til at skulle spare fem millioner kroner stigende til 15 i de kommende år, og værksteder skulle lukke. Jeg var med til en kæmpe demonstration på Gråbrødre Plads sammen med en masse handicappede borgere, og det lykkedes ved budgetforhandlingerne i efteråret 2016 at bremse udviklingen blandt andet på grund af pengene fra velfærdsprocenten (skattestigningen. red). Det er det største eventyr i min rådmandsperiode, og jeg er så glad for at have været med til at give handicapområdet den her opblomstring.

At Brian Skov Nielsen føler sig bedre tilpas i Kulturhuset end på diverse direktionsgange skyldes måske hans oprørske ungdom, hvor han holdt til i de stærkt venstreorienterede miljøer i det midtjyske.

- Jeg elsker steder, der emmer af skabertrang og kreativitet. Derfor kan jeg godt lide at komme her og også i seniorhuset. Det minder mig lidt om de ungdomshuse jeg har været en del af, mens jeg studerende. Seniorhuset er jo i virkeligheden en slags ungdomshus for seniorer. Det kan godt være, at det ikke er punkkoncerter, men i stedet folkedans, og at det ikke er vegansk folkekøkken, men smørrebrød i cafeen. Princippet er det samme. Som by skal vi sørge for at give folk mulighed for at være del af et fællesskab. Sørge for at give folk mulighed for at deltage, og det gør vi på de steder her, siger rådmanden.

Kandidaterne (EL)

Brian Skov Nielsen, 37 år, rådmand Ulla Chambless, 45 år, pædagogReza Javid, 57 år, lektorFrederik Kronborg, 24 år, studerendeMathilda Printzlau-Paulsen, 20 år, tjener Barzan Shekhow, 26 år, studerendeAsja Karkov, 19 år, bartender Michael Gorm Nielsen, 62 år, faglig sekretær Mathias Jæger, 23 år, sekretærLene Lautrup, 42 år, lærerKim Schultz Frederiksen, 33 år, pædagogSøren Freiesleben, 42 år, lærerRegnar Hansen, 61 år, faglig sekretærDiana Møller, 53 år, buschaufførAdrian Bøgh Salo, 29 år, studerendeMogens Döör, 72 år, pensionist

Hvis det ikke lykkes Brian Skov Nielsen at blive rådmand igen, skal han tilbage på jobbet som konsulent i Center for Frivilligt Socialt Arbejde under Socialministeriet. Kontoret ligger i Odense. Foto: Vibeke Volder
Annonce

Med ved forhandlingsbordet

I årevis har Enhedslisten stået udenfor de store politiske forlig og markeret sig ved at sige nej til det meste. Det har ændret sig i denne valgperiode, hvor venstrefløjspartiet for først gang har haft en rådmandspost og været med i flere budgetforlig.

Det var været en omvæltning og har til tider også krævet ofre - som eksempelvis sænkningen af dækningsafgiften i dette års budget, indrømmer Enhedslistens spidskandidat, der dog overordnet er helt tilfreds med partiets politiske resultater.

- Politik handler jo om at ville ændre noget, og det har jeg haft bedre muligheder for som rådmand end som menigt byrådsmedlem. Men jeg er ikke kommet i politik for at blive rådmand og for at få mig en eller anden fin karriere. Jeg er gået ind i politik for at lave om på de ting, jeg synes er forkerte. For at sørge for, at vi vælger de fælles løsninger og prioriterer den fælles velfærd. Jeg vil gøre noget ved uligheden. Det kæmper jeg for, om jeg er rådmand eller ej.

Hos Brian Skov Nielsen lurer den politiske kampgejst altid lige under overfladen. Der er stadig for mange socialt udsatte og fattige, der bliver ladt i stikken, og det bliver han vred over.

- Det er måske i højere grad social indignation, jeg føler, for jeg er ikke vred på samme måde, som da jeg var ung. Den gang følte jeg afmagt og frustration over at ville lave verden om, men ikke vide hvordan. I dag har jeg mulighed for at lave noget om, og i stedet for at stå udenfor og råbe røv af alting, arbejder jeg indenfor spillereglerne, påpeger han.

Når Enhedslistens rådmand vælger at tage en habitjakke på i sit nuværende job, kan det ses som en slags indrømmelse. Han har indset, at det også kan være udtryk for respekt over for jobbet. Men han har sin egen grænse. Gummiskoene bliver på for eksempel, og under jakken har han altid en T-shirt.

Medarbejderne på Kulturhuset kender godt deres rådmand. Her viser Jakob Bossow Brian Skov Nielsen rundt i et af værkstederne. Foto: Vibeke Volder
Annonce

Rock mod slips

Modstanden mod slips, jakkesæt og laksko stikker dybere end blot uvilje mod at binde et stykke stof om halsen, forklarer Brian Skov Nielsen.

Som ungt medlem af Rebel, revolutionære socialister, arrangerede den unge Brian rock på torvet i Viborg. "Rock mod slips", kaldte de det og sluttede den ikke særligt vellydende koncert af med at klippe slipsene, husker Brian Skov Nielsen.

- Slipsene var symbolerne på en elite, vi den gang syntes, vi skulle have et opgør med og stod i modsætning til. Og modsætningen er der sådan set stadig. Grunden til, at jeg har noget imod banditter i habitter, er, at politik basalt set handler om fordeling. Lige nu lever vi i et samfund, hvor man laver reformer for arbejdsløse, syge og førtidspensionister, og provenuet derfra bliver brugt til at finansiere skattesænkninger til de rigeste, afgiftsnedsættelser på bilen og meget andet. Det betyder, at man aktivt omfordeler fra fattig til rig. Det fællesskab, der tidligere kendetegnede Danmark, er på vej væk. Ved hjælp af lighed og fællesskab hjalp vi hinanden til at blive de bedste versioner af os selv. Det er den fælles velfærd og de socialt udsatte, der betaler prisen. Jeg synes i høj grad, at der stadig er grund til at være kritisk over for eliten.

Skulle rådmanden en enkelt gang glemme, hvorfor han gik ind i politik, så kommer han hurtigt i tanke om det igen på de ugentlige løbeture. Nogle gange vælger Brian Skov det, han kalder "tour de klasseskel," hvor turen først går ad Langelinie og siden omkring Vollsmose hjem.

- Så bliver jeg hurtigt motiveret igen, når jeg bliver mindet om den skæve fordeling af goderne her i landet, siger han.

- Det kan godt være, at jeg til daglig fiser rundt på de bonede gulve med titlen af rådmand og er øverste chef og har en direktør og en sekretær, der hjælper med at komme igennem dagen og vejen. Men jeg skal huske, hvem jeg er her for. Jeg er her for de borgere, der ikke har de samme muligheder og sidder med andre slags udfordringer, og det er dem, jeg skal hjælpe.

Brian Skov Nielsen er en populær rådmand på Kulturhuset. Her er han på væveværkstedet sammen med Jacob Bossow, der producerer blandt andet viskestykker og dækkeservietter til Kulturhusets butik. Foto: Vibeke Volder
Annonce

Frem over stepperne

Den vækstdagsorden, der har hersket i Odense de seneste år, lægger Brian Skov Nielsen sig i slipstrømmen af - også selvom han var imod, at der i sin tid blev sat 100 millioner kroner af til vækst i de kommunale budgetter.

- Det er vigtigt, at vi som by gør, hvad vi kan for at anerkende, at vi skal frem over stepperne, så vi kan skabe udvikling og arbejdspladser. Vi er jo allerede godt i gang. TBT-projektet kører, letbaneprojektet kører. Hvis man kigger på området omkring universitet, så er der gang i den, og vi trækker masser af investorer til. Situationen er jo vendt, og vi er gået fra at være den grimme ælling til at være den flotte hvide svane, og det skal vi sørge for at holde fast i, konstaterer han.

Men smykker Enhedslisten sig ikke med lånte fjer, når det den gang hed sig, at pengene hellere skulle gå til velfærd?

- Nej, mener Brian Skov Nielsen ikke overraskende og uddyber:

- Den politiske uenighed består i, at nok skal vi støtte erhvervslivet som kommune, men erhvervslivet skal også være med til at betale sin del af kagen. Alle andre partier end netop Enhedslisten synes, at det er en god ide at sænke erhvervsbeskatningen med 100 millioner om året og tiltrække erhvervsvirksomheder fra eksempelvis Assens Kommune. Det, synes jeg ikke, giver mening. De 100 millioner havde jeg hellere brugt på velfærd. Det skal jo heller ikke være sådan, at folk kommer her på arbejde, men bosætter sig i Faaborg-Midtfyn Kommune, fordi de har bedre normeringer i daginstitutionerne.

- Rent fordelingspolitisk synes jeg, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Der er aldrig nogen, der har bevist, at der er en sammenhæng mellem at sænke erhvervsbeskatningen i en kommune og fremgang. Det er et ideologisk spørgsmål, og her ærgrer det mig, at Socialdemokratiet og SF er forfalden til den salgs. Her omfordeles penge fra den fælles velfærd til erhvervslivet, og det forstår jeg ikke er socialdemokratisk politik.

Wall of fame. Medieværkstedet har mødt mange kendte mennesker gennem tiderne og hængt billeder op i redaktionslokalet. Også Brian Skov Nielsen er blevet interviewet adskillige gange. Foto: Vibeke Volder
Annonce

En proletarknægt på godt og ondt

Brian Skov Nielsen beskriver sig selv som en proletarknægt på godt og ondt. Navnet Brian havde i 80-erne og 90'erne nogle kedelige betydninger, som gjorde den unge politisk aktive rod i Viborg hårdhudet. Men han ville trods alt gerne have heddet noget andet.

- Jeg var ikke irriteret over at hedde Brian, men jeg syntes godt, mine forældre kunne have udvist lidt mere kreativitet, da de fandt et navn til mig, som han siger.

Selv om han ikke ejede en bil eller var knallertbølle, så passede navnet måske alligevel godt til ham på nogle fronter, må han medgive.

- Jeg var utilpasset. Det der med de gode manerer har aldrig faldet mig særligt naturligt, men det går bedre. Jeg øver mig hver dag, smiler han.

Om det var de slette manerer eller utilpassetheden, der stod i vejen for en god afgangseksamen i folkeskolen, er lidt uklart, men den unge Brian endte med at få et "uegnet" til gymnasiet.

Heldigvis var der den gang det, man kaldte "Den Frie Ungdomsuddannelse" og det uddannelsespolitiske tiltag gjorde Brian Skov Nielsen til mønsterbryder.

- Jeg havde ingen ide om, hvad jeg ville den gang, og for mig var det godt, at der fandtes Den Frie Ungdomsuddannelse, hvor man kunne stykke sin egen uddannelse sammen af gøglerkurser, musiktimer, udenlandsrejser og 10. klasses enkeltfag. Her kunne jeg vokse og finde mig selv, husker han og ærgrer sig over, at unge i dag ikke har den mulighed.

Ældre- og Handicapforvaltningens rådmand går stadig ind for aktivisme, og for ikke særligt længe siden overnattede han på Flakhaven sammen med en gruppe hjemløse for at protestere over den stigende ulighed og for at sætte fokus hjemløshed.

- Hvis man ønsker at gøre opmærksom på et problem, så må man jo forsøge at gøre det på kreative og underfundige måder, der kan interessere dagspressen og andre, så det bliver et tema, der bliver taget op. Jo mere aktivitet, der kan komme ind over, jo sjovere er det også at være politiker. Der er stadig grund til at demonstrere, aktionere og protestere. Så længe vi lever i et samfund, hvor forskellen mellem rig og fattig bliver større, så må vi råbe op.

Og Brian Skov Nielsen har fortsat tænkt sig at råbe op - også selv om han er rådmand og på den måde en del af systemet.

Han er sådan set stadig en vred ung mand - han er bare blevet lidt ældre.

Det bedste middel mod stress er en løbe- eller cykeltur, mener Brian Skov Nielsen. Favoritruten på cykel går til Kerteminde og en god løbetur går langs kanalen i Odense. Foto: Vibeke Volder
Brian Skov Nielsen er spidskandidat for Enhedslisten til KV17. Foto: Vibeke Volder
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce