Annonce
Læserbrev

Brexit. Ussel måde at gøre en nation til grin på

Læserbrev: Først griner man, så undres man og til sidst et anfald af stor foragt.

Jeg taler om det britiske underhus og Brexit. Det er dog den absolut usleste måde at gøre en hel nation til grin på. Alene det at nationen har haft en folkeafstemning med et givet resultat, som en flok politikere af partitaktiske årsager ikke kan finde ud af at respektere. Man kan sige meget om Boris Jonson, men han forsøger i det mindste at gøre noget.

Uanset overbevisning har det britiske folk krav på en hurtig afklaring. Det er åbenbart ikke folket, men de der narrehoveder i underhuset der bestemmer, og gør nationen til grin i en her verden.

Skammeligt at Brexit efter tre år ikke er ført ud i livet. Nøøøjjeee hvor får man politikerlede, og nul respekt. Folket har talt, og så er det bare respekt og ud. Det viser hvor problematisk det er at komme væk fra noget en befolkning ikke ønsker. Men vil man have folkets støtte en anden gang må man osse vise respekt når det går politikerne imod.

I vor egen lille andedam er det osse slemt. Vi får en letbane der har været så mega økonomisk belastende, som er utidssvarende og forældet når den starter. Har en strækning på sølle 14 kilometer og har en (spytte)afstand mellem stoppestederne. Lidt mening kunne have været hvis letbanen forbandt Nyborg og Middelfart samt Otterup og Svendborg.

Ja, man undres.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce