Annonce
Danmark

Bredbåndspulje fik familievirksomhed til at vokse

Bredbåndspuljen har de seneste år haft et budget på omkring 100 millioner kroner. I regeringens finanslovsudspil for 2020, er der afsat 0 kroner til puljen. Foto: Lasse Hansen
Familiefirmaet Flarup Maskiner, der ligger udenfor landsbyen Turup i Assens Kommune, er en af de virksomheder, der har fået gavn at tilskud fra bredbåndspuljen. Dens fremtid er nu i fare, efter S-regeringen er kommet til.

Bredbånd: I et hus nord for Turup på Fyn råber en teenagedreng ud af vinduet: "Faaar, sluk dit wifi. Ellers kan jeg ikke spille!"

I nabohuset sidder Signe Flarup og tæller til ti foran arbejdscomputeren. Hun fortsætter op mod de tyve og når næsten til ende, før den hjemmeside, hun har klikket på, viser sig.

Sådan var en typisk eftermiddag lidt udenfor Turup i Assens Kommune for et par år siden. Signe Flarup husker tydeligt, hvordan internetforbindelsen - på trods af to telefonlinjer ind i kontoret - ved Flarup Maskiner ikke var stærk nok. Hun, hendes far og hans tre ansatte kunne ikke altid bruge det på samme tid, og især om eftermiddagen var det helt galt.

Derfor gav det ikke mening for familievirksomheden Flarup Maskiner at få flere ansatte, selvom resten af forretningen var klar til det, forklarer Signe Flarup.

- Vi kunne ikke udvikle os. Vi var afhængige af at kunne gå ind på vores leverandørs hjemmeside og vise kunder maskinerne. Når vi skulle se billeder og mails, tog det så lang tid. Det kan godt være, det ikke lyder som meget at skulle tælle til 10 eller 20. Men det var for hvert klik, og i en hverdag med fuld knald på betyder det meget, siger hun.

Annonce
Flarup Maskiner lever af at købe landbrugsmaskiner i Tyskland og sælge dem i norden. Ifølge Signe Flarup, der står for marketing, logistik og bogholderi i virksomheden, er hurtigt internet afgørende for deres forretning. Foto: Flarup Maskiner

Op mod 200.000 husstande mangler

På grund af de omfattende problemer virksomheden havde med bredbåndet, blev Signe Flarup i 2017 en del af en gruppe, der ville forsøge at ansøge om midler fra statens bredbåndspulje. De bankede på døre i lokalområdet for at fortælle om muligheden, og da ansøgningen blev sendt, var 113 ud af 140 berettigede husstande i Vedtofte-området med.

Sidste år kunne de høste frugterne af deres indsats. Bredbåndspuljen bevilgede støtte, og fibernet blev rullet ud til Flarup Maskiners kontor og 112 andre husstande i det tyndt befolkede område.

- Nu klikker man, og så er siden der. Det er en virkelig stor hjælp til områder som vores, hvor energiselskaberne ellers ikke ville rulle bredbånd ud, fordi der ikke er økonomi i det. Det er blevet meget nemmere for os at udvikle vores virksomhed og vækste. Siden fibernettet kom har vi fået en ansat mere, og vi søger endnu en, siger Signe Flarup.

Hver husstand i projektet havde en egenbetaling på cirka 4000 kroner, mens Bredbåndspuljen bidrog med omkring en million kroner i alt.

Uden internet intet liv

De seneste år har bredbåndspuljen haft et budget på omkring 100 millioner kroner årligt, men i regeringens finanslovsudspil for 2020, er der ikke afsat nogen midler. Derved er puljens fremtid i fare. Men op mod 200.000 husstande i mindre befolkede områder i Danmark har stadig så dårlig internetforbindelse, at de er berettigede til at søge puljen.

Senest har regeringen dog fremrykket evalueringen af puljen, så der bliver mulighed for at nå at afsætte penge, inden finansloven vedtages, hvis evalueringen er positiv.

Signe Flarup mener, bredbåndspuljen bør fortsætte:

- Vi havde ikke fået bredbånd herude uden de penge. Staten har de sidste mange år gjort meget for, at alt er blevet digitaliseret og foregår via e-boks. Men det er lidt svært, når virksomheder og borgere i områder med dårlig forbindelse har svært ved at tilgå den information, fordi bredbåndshastigheden er så langsom. Der må staten på banen og hjælpe med at få den infrastruktur til at fungere, siger hun og tilføjer, at hun synes, det er fint, at der også er en egenbetaling per husstand.

Hvis bredbåndspuljen nedlægges, frygter Signe Flarup, at det kan betyde en affolkning af landdistrikerne.

- Det er svært at holde liv i tingene ude på landet, når man er udfordret på noget så basalt som internet, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense For abonnenter

Veteranhjem vidste intet om ulovligt tilskud fra fond: - Det er en møgærgerlig situation

Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce