Annonce
Danmark

Bredbåndspulje fik familievirksomhed til at vokse

Bredbåndspuljen har de seneste år haft et budget på omkring 100 millioner kroner. I regeringens finanslovsudspil for 2020, er der afsat 0 kroner til puljen. Foto: Lasse Hansen
Familiefirmaet Flarup Maskiner, der ligger udenfor landsbyen Turup i Assens Kommune, er en af de virksomheder, der har fået gavn at tilskud fra bredbåndspuljen. Dens fremtid er nu i fare, efter S-regeringen er kommet til.

Bredbånd: I et hus nord for Turup på Fyn råber en teenagedreng ud af vinduet: "Faaar, sluk dit wifi. Ellers kan jeg ikke spille!"

I nabohuset sidder Signe Flarup og tæller til ti foran arbejdscomputeren. Hun fortsætter op mod de tyve og når næsten til ende, før den hjemmeside, hun har klikket på, viser sig.

Sådan var en typisk eftermiddag lidt udenfor Turup i Assens Kommune for et par år siden. Signe Flarup husker tydeligt, hvordan internetforbindelsen - på trods af to telefonlinjer ind i kontoret - ved Flarup Maskiner ikke var stærk nok. Hun, hendes far og hans tre ansatte kunne ikke altid bruge det på samme tid, og især om eftermiddagen var det helt galt.

Derfor gav det ikke mening for familievirksomheden Flarup Maskiner at få flere ansatte, selvom resten af forretningen var klar til det, forklarer Signe Flarup.

- Vi kunne ikke udvikle os. Vi var afhængige af at kunne gå ind på vores leverandørs hjemmeside og vise kunder maskinerne. Når vi skulle se billeder og mails, tog det så lang tid. Det kan godt være, det ikke lyder som meget at skulle tælle til 10 eller 20. Men det var for hvert klik, og i en hverdag med fuld knald på betyder det meget, siger hun.

Annonce
Flarup Maskiner lever af at købe landbrugsmaskiner i Tyskland og sælge dem i norden. Ifølge Signe Flarup, der står for marketing, logistik og bogholderi i virksomheden, er hurtigt internet afgørende for deres forretning. Foto: Flarup Maskiner

Op mod 200.000 husstande mangler

På grund af de omfattende problemer virksomheden havde med bredbåndet, blev Signe Flarup i 2017 en del af en gruppe, der ville forsøge at ansøge om midler fra statens bredbåndspulje. De bankede på døre i lokalområdet for at fortælle om muligheden, og da ansøgningen blev sendt, var 113 ud af 140 berettigede husstande i Vedtofte-området med.

Sidste år kunne de høste frugterne af deres indsats. Bredbåndspuljen bevilgede støtte, og fibernet blev rullet ud til Flarup Maskiners kontor og 112 andre husstande i det tyndt befolkede område.

- Nu klikker man, og så er siden der. Det er en virkelig stor hjælp til områder som vores, hvor energiselskaberne ellers ikke ville rulle bredbånd ud, fordi der ikke er økonomi i det. Det er blevet meget nemmere for os at udvikle vores virksomhed og vækste. Siden fibernettet kom har vi fået en ansat mere, og vi søger endnu en, siger Signe Flarup.

Hver husstand i projektet havde en egenbetaling på cirka 4000 kroner, mens Bredbåndspuljen bidrog med omkring en million kroner i alt.

Uden internet intet liv

De seneste år har bredbåndspuljen haft et budget på omkring 100 millioner kroner årligt, men i regeringens finanslovsudspil for 2020, er der ikke afsat nogen midler. Derved er puljens fremtid i fare. Men op mod 200.000 husstande i mindre befolkede områder i Danmark har stadig så dårlig internetforbindelse, at de er berettigede til at søge puljen.

Senest har regeringen dog fremrykket evalueringen af puljen, så der bliver mulighed for at nå at afsætte penge, inden finansloven vedtages, hvis evalueringen er positiv.

Signe Flarup mener, bredbåndspuljen bør fortsætte:

- Vi havde ikke fået bredbånd herude uden de penge. Staten har de sidste mange år gjort meget for, at alt er blevet digitaliseret og foregår via e-boks. Men det er lidt svært, når virksomheder og borgere i områder med dårlig forbindelse har svært ved at tilgå den information, fordi bredbåndshastigheden er så langsom. Der må staten på banen og hjælpe med at få den infrastruktur til at fungere, siger hun og tilføjer, at hun synes, det er fint, at der også er en egenbetaling per husstand.

Hvis bredbåndspuljen nedlægges, frygter Signe Flarup, at det kan betyde en affolkning af landdistrikerne.

- Det er svært at holde liv i tingene ude på landet, når man er udfordret på noget så basalt som internet, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce