Annonce
Danmark

Bredbåndspulje får private aktører til at vågne op

Ifølge Energifyn udlægger de kun bredbånd med støtte fra bredbåndspuljen, hvis det ikke kan betale sig at gøre det på markedsvilkår. Pressefoto: Energifyn
Flere steder, som på Nordfyn, er bredbåndspuljen årsag til, at private aktører udruller bredbånd i stor stil, selvom der ender med ikke at være støttemidler i projektet. Landdistritkternes Fællesråd kalder det bredbåndspuljens afledte effekt.

Bredbånd: Det er ikke kun udrulning af hurtigt internet for 100 millioner kroner, landets yderområder mister, hvis bredbåndpuljen bliver nedlagt, som der er lagt op til i regeringens finanslovsudspil. Det er også forbedringer af internet steder, hvor bredbåndspuljen ikke bevilger støtte. Sådan lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd.

- Der er en afledt effekt af bredbåndspuljen. Ved flere projekter, som ikke ender med at få tilskud, er tilslutningsprocenten så høj, at lokale bredbåndsudrullere siger, de godt kan se en businesscase alligevel. Men det var ikke sket, uden der havde været en proces omkring det, hvor blandt andet tilslutningsprocenten er blevet afklaret. Puljen og det engagement, den skaber, har gjort en stor forskel, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Et af de steder, hvor der er udrullet bredbånd i stor stil uden en eneste støttekrone fra bredbåndspuljen er Nordfyns Kommune. Her satte en arbejdsgruppe sig i 2017 for at få forbedret internettet i seks store landområder i kommunen gennem støtte fra bredbåndspuljen.

Annonce

Tilslutning overraskede

De indgik et samarbejde med Energifyn og begyndte at indsamle bindende tilmeldinger i lokalområdet. Men den store tilslutning til projektet overraskede både de lokale ildsjæle og Energifyn.

- Nordfyns-projektet begyndte med henblik på at søge bredbåndspuljen, fordi vi ikke regnede med, at tilslutningen ville være høj nok til, vi kunne få en businesscase til at hænge sammen. Men da de lokale ildsjæle nået op på en tilslutning på 70 procent af husstandene, kunne vi se, det kunne hænge sammen økonomisk, siger bredbåndsdirektør ved Energifyn, Carsten Nedergaard Hansen.

Derfor endte det med, at projektet slet ikke ansøgte om midler fra bredbåndspuljen. I stedet traf Energifyn i oktober 2017 beslutning om at udrulle fibernet i seks store områder på Nordfyn på kommercielle vilkår. En beslutning, der ikke var blevet truffet, hvis ikke det var for det store forarbejde, der var lavet i forbindelse med arbejdet for at søge bredbåndspuljen.

Energifyn bekræfter, at der på den måde er en afledt effekt af bredbåndspuljen.

- Bredbåndspuljen er medvirkende til at få skabt lyst og interesse til at forsøge at få udrullet bredbånd i mindre befolkede lokalområder, siger Carsten Nedergaard Hansen.

- Bureaukratiske puljepenge

Et af kritikpunkterne mod bredbåndspuljen har været, at den i nogle tilfælde støtter projekter i områder, hvor markedskræfterne på sigt selv ville have sørget for, der blev rullet bredbånd ud. Men hos Energifyn vil de så vidt muligt gerne undgå støtte fra bredbåndspuljen, lyder det fra bredbåndsdirektøren. Derfor skrinlagde de også planen om at søge støtte fra puljen, så snart det viste sig, at de selv kunne få det til at hænge sammen økonomisk.

- Der er rigeligt bureaukrati i at ansøge om bredbåndspulje-midler. Det er ikke noget, vi bare gør for sjovs skyld. De steder vi har fået bredbåndspuljemidler, er projekter, hvor vi ikke ville være kommet med fibernet på almindelige kommercielle vilkår - altså områder, der ville være alt for dyre i forhold til antallet af husstande, siger Carsten Nedergaard Hansen og fortsætter:

- Det ligger i vores tilgang til markedet, at vi agerer efter markedsvilkår. Det er også det, Folketinget vil have, vi skal gøre. Når vi er ude og kigger på et område ser vi på, hvad det vil koste at etablere fibernet der, og hvor stor tilslutning, der skal til, før vores investering kan hentes hjem over en årrække.

Hvis muligheden for at søge bredbåndspuljemidler lukkes, vil borgere i landdistrikter, hvor der er langt mellem husene, skulle betale en langt større etableringsafgift, hvis de ønsker bredbånd.

- Umiddelbart tænker jeg, at en nedlæggelse af puljen vil betyde, at der vil være områder på Fyn, der ikke kommer fibernet ud, siger bredbånddirektøren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce