Annonce
Danmark

Bred aftale skal stoppe lav løn til udenlandske chauffører

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Onsdag bliver der indgået en aftale, der skal forhindre løndumping på transportområdet.

Fremover skal udenlandske chauffører ikke køre rundt i Danmark til lønninger, der ligger langt under, hvad deres danske kolleger får i løn.

Det er resultatet af en politisk aftale, som et bredt flertal i Folketinget er enig om, erfarer Ritzau.

- Det er et kæmpe, kæmpe skridt imod social dumping, siger Henning Hyllested, der er transportordfører hos Enhedslisten.

- Det har været et kæmpe problem, og det har plaget godstransporten og bustransporten i rigtig mange år, at der kører især østeuropæiske chauffører rundt til polske, rumænske og bulgarske lønninger, siger han.

Der har i en årrække været et stigende pres for at sikre bedre arbejdsvilkår for udenlandske chauffører efter flere sager.

I 2018 kom Padborg-sagen for offentlighedens lys, da chauffører fra Filippinerne og Sri Lanka blev fundet i lejre på sønderjyske rastepladser.

Onsdagens aftale skal sikre danske minimumslønninger for såkaldt cabotagekørsel, som det hedder, når udenlandske lastbiler kører ind og ud af Danmark med varer.

Det bliver de toneangivende danske overenskomster, der bliver gældende, når niveauet for de udenlandske chaufførers lønninger skal lægges.

Ritzau er i besiddelse af aftaleteksten, som er sendt ud til transport- og beskæftigelsesordførerne i Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Aftalen skal endeligt bekræftes ved et møde onsdag morgen klokken 9, hvorefter aftalepartierne klokken 9.30 præsenterer aftalen ved et doorstep i Beskæftigelsesministeriet.

I aftaleteksten fremgår det også, at kontrollen med chaufførerne skal skærpes.

Det skal dels ske som et led i politiets eksisterende vejsidekontrol og dels hos en administrativ særmyndighed.

Der vil både kunne udstedes tvangsbøder og gives strafferetlige sanktioner.

De udenlandske transportvirksomheder får pligt til at overholde en række dokumentationskrav, som skal medbringes under kørslen og skal kunne forevises, herunder ansættelseskontrakt og lønsedler.

- Det er altafgørende, at kontrollen er i orden. Det har den ikke været indtil nu, siger Henning Hyllested.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce