Annonce
Udland

Brasiliens præsident angriber Norge - men laver en bøf

Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix
Norge har stoppet hjælp til Brasiliens regnskove. Præsident svarer igen med video om hvalfangst - på Færøerne.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, er stærkt utilfreds med, at Norge stopper sin store økonomiske bistand til Brasilien til beskyttelse af regnskoven. Og det har fået ham til at fare i det moderne blækhus - Twitter.

Det er gået temmelig galt.

I et tweet beskylder han Norge for brutal hvalfangst, og han bakker det op med billeder.

- Se, hvordan hvaldrab bliver sponseret af Norge, skriver han.

Herefter dukker der en video og nogle billeder op, som viser folk på en strandbred, hvor mange hvaler på lavt vand bliver aflivet af mænd med knive, mens havet får en blodrød farve.

Ja, den slags sker, bare ikke i Norge. Videoen og billederne er taget på Færøerne, hvor den årlige grindefangst finder sted.

- Vi kan bekræfte, at videoen/billederne ikke er fra Norge, skriver det norske ministerium for fiskeri.

Bolsonaro tror ikke på, at fældning af de enorme brasilianske skove betyder noget for klimaet. Han har derfor givet tilladelse til at udvide skovhugningen i amazonskovene.

Det har fået Norge sammen med Tyskland til at reagere. De har stoppet deres bistand til Brasilien til bevarelse af amazonskovene.

Ifølge klimaforskere er det afgørende, at de brasilianske skove ikke reduceres. Ellers bliver det umuligt at nå de klimamål, som blev aftalt på FN's klimakonference i Paris i 2016.

Norge er et af de få lande, som har tilladelse til kommerciel hvalfangst. Hvalerne fanges med harpun fra hvalfangerbåde.

På de sociale medier bliver der gjort nar af Bolsonaro for at forveksle Færøerne med Norge.

- Falske oplysninger er en forbrydelse, lyder en af kommentarerne.

Norge har været en af de mest generøse donorer til den såkaldte Amazon-fond. Landet har de seneste 11 år givet knap 5,6 milliarder kroner til beskyttelse af den brasilianske regnskov.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

112

390 gram skunk fundet under forsæde

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce