Annonce
Sport

Brasiliansk tennisspiller udelukkes på livstid for matchfixing

Paulo Whitaker/Reuters
João Souza, der har været oppe som nummer 69 i verden, er dømt for matchfixing og udelukket på livstid.

Den brasilianske tennisspiller João Souza kommer aldrig til at spille turneringstennis på højt niveau igen.

Lørdag er han blevet udelukket på livstid for gentagne tilfælde af matchfixing. Det skriver Tennissportens Integritetsenhed (TIU) på sin hjemmeside.

I perioden 2015-2019 har han stået bag matchfixing ved ATP Challenger-turneringer og ITF Future-turneringer afholdt i Brasilien, Mexico, USA og Tjekkiet.

I afgørelsen hedder det også, at Souza ikke har været samarbejdsvillig, og at han har forsøgt at destruere bevismateriale i sagen. Desuden har han "opfordret andre spillere til ikke at yde deres bedste".

I tillæg til livstidsudelukkelsen er han idømt en bøde på 200.000 dollar, hvilket svarer til cirka 1,35 millioner kroner.

João Souza har været suspenderet siden marts sidste år, og derfor er han dumpet ned som nummer 742 i verden.

Brasilianerens karriere toppede, da han i april 2015 var oppe som nummer 69 på verdensranglisten. Han er dog aldrig nået forbi første runde ved en grand slam-turnering i single.

I 2015 tabte han historiens længste singlekamp ved Davis Cup, da han efter næsten syv times tennis måtte kapitulere i dysten med argentineren Leonardo Mayer.

/ritzau/

Annonce
Læs TIU''s afgørelse i sagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce