Annonce
Udland

Brandbomber og tåregas fylder Athen på årsdag for oprør

Flammer fra demonstranternes benzinbomber lyser op i det centrale Athen, hvor der lørdag er sammenstød mellem politi og demonstranter, som markerer årsdagen for studenteroprøret mod den tidligere militærjunta.

Demonstranter bygger barrikader i Athens gader og kaster brandbomber, mens politiet svarer igen med tåregas.

Græsk politi og demonstranter er lørdag aften stødt sammen i midten af den græske hovedstad, Athen.

Her markerer tusindvis af grækere årsdagen for det studenteroprør, som den daværende militærjunta i 1973 slog hårdt ned på, men som var med til at gøre en ende på styret.

Politiet har affyret tåregas mod en gruppe hætteklædte demonstranter, der kaster sten og brandbomber mod betjentene.

Græsk tv viser billeder af demonstranter, der bruger stole til at bygge barrikader i gaderne og kaster brandbomber mod politiet fra toppen af etageejendomme.

Politiet har foruden tåregas taget vandkanoner i brug i et forsøg på at sprede demonstranterne.

Urolighederne finder sted i Exarchia-kvarteret, hvor snesevis af mennesker blev slået ihjel på denne dato for 45 år siden.

Inden de voldelige sammenstød var omkring 10.000 demonstranter gået i et fredeligt optog gennem Athen, hvor politiet var til stede i stort antal for at forhindre uroligheder.

Mange af demonstranterne lagde kranse og blomster ved Polyteknisk Institut i Athen, hvor de blodige uroligheder i 1973 fandt sted.

Optoget sluttede ved USA's ambassade. Mange grækere beskylder USA for at have støttet det militære styre, der regerede Grækenland med hård hånd fra 1967 til 1974.

Demonstranterne holdt bannere op med teksten "Modstand" og råbte slagord om den otteårige gældskrise, der har tvunget Grækenland gennem en alvorlig økonomisk hestekur.

De omfattende nedskæringer har ramt millioner af grækeres dagligdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Annonce