Annonce
Udland

Brand i verdenskendt nationalpark indhyller Sydney i farlig røg

Stringer/Reuters
Sydney i Australien er indhyllet i en sundhedsfarlig røg fra flere brande i nationalparken Blue Mountains.

Luftforureningen i det røgindhyllede Sydney og omegn i Australien er tre gange så slem som på noget andet tidspunkt de seneste fem år.

Det viser tal fra miljøministeriet i delstaten New South Wales (NSW) efter de mange bushbrande, der hærger delstaten.

Det rapporterer det australske medie ABC.

Ministeriet måler luftkvaliteten efter et AQI-index, der tæller det maksimale antal af forurenende partikler i luften på en dag.

Hvis tallet er 100, er luftkvaliteten "ringe". Kun fem gange inden for de seneste fem år er tallet nået op på 100.

Indtil videre i november og december er luftkvaliteten nået op på 100 hele 80 gange, og 20 gange er tallet nået op på 200, hvor luftkvaliteten karakteriseres som sundhedsfarlig.

Tirsdag ramte tallet svimlende 669 i forstæder til den australske storby. Det svarer til at ryge 30 cigaretter. Til sammenligning er tallet i København tirsdag morgen 33.

Mandag og tirsdag har Sydney været indhyllet i røg.

En stor brand hærger i øjeblikket turistmagneten nationalparken Blue Mountains, hvor kraftig vestenvind sender røg og aske fra brandene ind over Sydney.

I flere af Sydneys østlige og sydvestlige forstæder vågnede borgerne tirsdag til aske på biler.

Ifølge avisen The Daily Telegraph advarer delstatens ambulanceservice om, at luftkvaliteten er så dårlig, at det kan være sundhedsfarligt også for folk, der ikke normalt har sundhedsproblemer.

Der er fortsat 199 brande i hele delstaten, skriver brandvæsnet i NSW på Twitter.

Ifølge The Guardian har brandene i Blue Mountains indtil videre ødelagt omkring 20 procent af nationalparkens område.

/ritzau/

Annonce
The Daily Telegraph med nyheden
The Guardians artikel
ABC med nyheden
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce