Annonce
Indland

Brancherne bløder, men opskriften er simpel: Kvinder kan redde klassiske mandefag

Kodning skal på skemaet allerede i folkeskolen, som her på Skt. Klemesskolen i Odense, lyder det fra it-branchen. Arkivfoto: Michael Nørgaard
Flere brancher bløder medarbejdere og vil om få år komme til at mangle arbejdskraft. 60.000 faglærte, siger de i Dansk Arbejdsgiverforening, mens man i den danske techbranche i 2030 vil mangle 19.000 it-specialister. Derfor skal der gøres noget nu, og ét tiltag er at få flere kvinder ind i det, man traditionelt kalder mandefag.

Mangel: Om ti år vil bygge- og anlægsbranchen mangle 17.000 faglærte, i techbranchen anslår de, at vi i 2030 vil mangle 19.000 it-specialister, og en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening fra 2016 viser, at vi allerede i 2025 vil mangle 60.000 faglærte i Danmark. Vi står over for en akut mangel på arbejdskraft, og derfor skal der sættes ind nu, lyder det enstemmigt fra de forskellige brancher.

En måde at løse problemerne på er at få flere kvinder til at vælge de brancher, der bløder, for det er brancher, hvor kvinder generelt er stærkt underrepræsenterede. Et initiativ er Dansk Byggeris kvinderåd, der i januar præsenterede en rapport med otte anbefalinger til at få flere piger til at vælge uddannelserne, og ikke mindst få dem til at blive i brancherne.

En af anbefalingerne er, at håndværk skal fylde mere i både folkeskolen og i fritidsklubben.

Den anbefaling kan direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen Mette Lundberg nikke genkendende til, for skal der sættes ind, skal det gøres tidligt, og it-branchen har derfor udviklet det, den kalder "coding classes", hvor børn lærer at kode. Det bliver nu på tredje år tilbudt folkeskolernes sjetteklasser, så især piger i en tidlig alder kan få vækket interesse for teknologi.

- Det er en måde at lære børn at være kreative og skabende med teknologi, og vi kan se, at når vi rammer pigerne så tidligt, rammer vi dem inden de kønsstereotype forestillinger for alvor sætter sig fast. Og så synes de faktisk, det er spændende - og de er supergode til det, fortæller Mette Lundberg.

Annonce

Otte anbefalinger fra Byggeriets Kvinderåd

Dansk Byggeri nedsatte i marts sidste år Byggeriets Kvinderåd, som fik til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan bygge- og anlægsbranchen kan tiltrække flere kvinder, fastholde dem i branchen i længere tid og fortælle den gode historie om branchen til kvinderne, deres familie og venner.

I januar offentliggjorde Byggeriets Kvinderåd rapporten "Flere kvinder i bygge- og anlægsbranchen", hvor de blandt andet kommer med otte anbefalinger:

  1. En nytænkt kommunikationsindsats der også virker inkluderende for kvinder.
  2. Håndværk skal fylde meget mere i undervisningen i folkeskolen.
  3. Oplysning om og oplevelser indenfor håndværk skal tænkes ind i fritids- og ungdomsklubber.
  4. Erhvervsskolerne skal gå forrest i arbejdet med at få skabt en anden tone og kultur i branchen.
  5. Der skal mere fokus på kammeratskab og god tone ude på arbejdspladserne.
  6. Mentorordninger skal sikre, at kvinderne får øjnene op for udviklingsmulighederne i branchen.
  7. Mere fokus på hjælpemidler til eksempelvis tunge løft og på indretning af omklædningsfaciliteter.
  8. Det skal være lettere at passe familieliv ind i branchens arbejdsvilkår.

Kilder: Dansk Byggeri, Danske Kloakmestre.

Afgørende for fremtiden

Odense Kommune tilbyder som den første kommune i landet "coding classes" til samtlige sjetteklasser, og det er blandt andet, fordi teknologi er afgørende for fremtidens samfund, sigler borgmester Peter Rahbæk Juel.

- Vi er lige nu i gang med at udarbejde en strategi for teknologiforståelse, hvor vi vil investere 50 millioner kroner i det næste årti, og et af målene er at få det gjort naturligt for piger at beskæftige sig med teknologi. Min ambition er også, at det skel, der er i interessen for teknologi og dermed også valg af uddannelse og karrierevej, bliver udvisket mellem drengene og pigerne.

- Der er jo et paradoks i, at flere piger end drenge får en studentereksamen, og at de har også højere karaktergennemsnit. Vi kan se på optag på ingeniøruddannelsen, at kvinderne er i rasende undertal, og det er afgørende vigtigt blandt andet i robotbranchen, at der kommer en mangfoldighed ind på det område, hvis man skal udvikle de bedste idéer. Alle bør have en interesse i at få fokus på det her, og den diskussion vil vi gerne være med til at kickstarte, siger Peter Rahbæk Juel, der fredag er vært for en minikonference på Syddansk Universitet om, hvordan man får flere kvinder i it- og robotbranchen.

Ni procent kvinder

I bygge- og anlægsbranchen er 91 procent af alle ansatte mænd, og det tal har ikke ændret sig de seneste 20 år. Ni procent er altså kvinder, og langt de fleste af dem arbejder enten på kontor eller i ledelse. Der mangler kvindehænder.

Derfor hilser formand for Danske Kloakmestre Tom Lisberg Ewers dansk byggeris kvinderåds anbefalinger velkomne. Han driver selv en entreprenørforretning og har en enkelt kvinde ansat.

- Erfaringerne er rigtig gode, og kvinder er et friskt pust i vores verden, hvor tonen godt kan være rå. Samtidig knokler de bare på, og ofte er de mere grundige og omhyggelige end mænd, siger Tom Lisberg Ewers.

Et andet argument for flere kvinder i både it-, robot-, bygge- og anlægsbrancherne er, at det smitter af på bundlinjen.

- Diversitet er godt i produktudviklingen, men vi har også tal, der viser, at diversitet er rigtigt godt for bundlinjen i virksomhederne. Derudover har en analyse fra konsulentfirmaet Boston Consulting Group vist, at virksomheder med diversitet i ledelsesteamet har en højere omsætning end virksomheder med lav diversitet. Vi får altså udfordret hinanden, når vi har forskelligt perspektiv, og den syretest, der ligger i at få udfordret vanetænkningen, er god for innovationen, siger direktør for politik og kommuniation i IT-Branchen Mette Lundberg.

Ikke nok på kort sigt

Men selv om kvinder på langt sigt kan være med til at sikre branchernes overlevelse, er det på kort sigt ikke nok. 2025, hvor vi kommer til at mangle 60.000 faglærte i Danmark, er lige om hjørnet.

- Det største problem i dansk økonomi lige nu er mangel på arbejdskraft – især inden for erhvervsfaglige områder. Vores fokus på den korte bane er derfor at skaffe folk ind udefra. Men på længere sigt er vi med på, at vi skal have flere kvinder ind i fagene, siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Jens Troldborg.

Borgmester i Odense Peter Rahbæk Juel er fredag vært for en minikonference på Syddansk Universitet, om hvordan man får flere kvinder til at vælge it- og robotbrancherne, for det er afgørende, mener han, at kvinder er med til at forme morgendagens teknologi. Arkivfoto: Lasse Hansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

Stort træ spærrede hovedvej: Bilister hjalp med at slæbe grene og dirigere trafik

Leder For abonnenter

Parkering på fortove: Helt ærligt, vi er jo ikke Sverige

Lov er lov, og lov skal holdes, og derfor er vi på denne plads normalt stærke tilhængere af at overholde loven. For landets love, regler, forordninger, cirkulærer, rammer og aftaler er med til at skabe et samfund, hvor alle er stillet ens, uanset økonomisk, aldersmæssig, social, politisk, seksuel eller trosmæssig baggrund og orientering. Alligevel vil vi gøre en undtagelse i sagen om de rigide parkeringsregler, der omtales i avisen i dag. Regler, der gør, at en flyttemand ikke kan parkere sin flyttebil uden for den ejendom i et par timer, mens han bærer sofaer, lænestole og køkkengrej i flyttekasser ud i den ventende bil. Regler, der gør, at en vvs'er ikke kan parkere sin varevogn på et fortov for at løse et akut opstået problem med et lækkende vandrør i en etageejendom. Det er ganske enkelt for stift, for rigidt, for drakonisk. Danmark er et regelsamfund, og hurra for det. Men vi er ikke Sverige. Og vi skal have plads til, at vi også kan bo og leve i vores egne byer. Derfor skal en håndværker selvfølgelig kunne foretage en midlertidig parkering på et fortov uden at skulle frygte en parkeringsbøde. Det er klart, at vores gader og stræder ikke må ende i det rene kaos med biler parkeret på syditaliensk manér; på kryds og på tværs og på langs. Derfor skal vvs'eren, flyttemanden og tømreren parkere med den yderste omhu og omtanke, så han ikke er med til at skabe farlige situationer i trafikken, når gående eller cyklende skal udenom den parkerede lastvogn. Man kan mene, at håndværkere, flyttemænd og andre, der føler trang til at parkere på et fortov i en snæver vending, blot kan vælge lovlydighedens vej og anmode kommunen om en midlertidig parkeringstilladelse. Men helt ærligt: Hvor bureaukratisk kan verden blive? Lykkeligvis udviser mange parkeringsvagter allerede i dag konduite og sund fornuft i disse situationer og undgår at uddele bøder. Det er klogt og bestemt et eksempel til efterfølgelse. For helt ærligt. En flyttebil på et fortov skal der altså være plads til. Også selv om lov er lov.

Fyn For abonnenter

Frederik Barfoed: - Når det skal gå stærkt, kan vi være nødt til at parkere på fortovet

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce