Annonce
Sport

Brøndby vil hente millioner på børsen til investeringer

Brøndby vil bruge millioner fra aktiesalg til at dække investeringer på klubbens stadion og i spillertruppen. (Arkivfoto)

Brøndby leder efter investorer. Pengene skal dække store investeringer, der er foretaget i år.

Brøndby er på jagt efter investorer, som vil skyde penge i fodboldklubben.

Brøndby vil samlet sælge op til 31,2 millioner aktier. Det oplyser superligaklubben i en meddelelse til fondsbørsen.

Hvor mange penge, der i sidste ender kommer i kassen, afhænger af antallet af solgte aktier og pris.

Baseret på onsdagens aktiekurs ved middagstid på 0,89 kroner kan Brøndby hente op mod 28 millioner kroner.

Pengene skal bruges til at dække en række investeringer, som klubben har foretaget i 2018.

Det gælder blandt andet en fanzone og familielounge på Brøndby Stadion samt investeringer i spillertruppen.

Det bliver dog ikke alle ejerne af Brøndby, som får mulighed for at købe aktierne.

Betingelsen for aktiesalget er nemlig, at der ikke er fortegningsret for eksisterende aktionærer.

Hos Nordnet vurderer investeringsøkonom Per Hansen, at salget dermed er målrettet rigmanden og storaktionæren Jan Bech Andersen, der ved adskillige lejligheder har skudt penge i klubben fra Vestegnen.

Når et selskab vil hente nye penge ved at lave nye aktier, så koster det for de eksisterende aktionærer.

Hvis man forestiller sig, at en aktie er en del af en kage, så betyder en emission, at kagen bliver skåret ud i flere stykker.

I år 2000 var der samlet 3,1 millioner aktier i Brøndby, men siden har klubben solgt aktier igen og igen for at dække underskud.

Hvis planerne om aktiesalget bliver til virkelighed, vil der være 343,4 millioner aktier i Brøndby.

Dermed vil aktier købt for 100 kroner i år 2000 groft sagt være omkring 90 øre værd i dag, da der kommet 110 gange så mange aktier.

At det har været en voldsom dårlig forretning at investere i Brøndby-aktier gennem tiden, skyldes ifølge Per Hansen, at fodboldklubbers forretningsmodel modsat almindelige virksomheder ikke har aktionærerne som førsteprioritet.

- Der er spillerne, som står til at få 70-80-90 procent af værdierne i klubben. Og så er investorerne blandt dem, der står til af få del i de rester, der måske er tilbage.

- Selv hvis Brøndbys realiteter var sådan, at klubben tjente penge, så ville pengene altid gå til at forbedre spillerstaben eller faciliteterne.

- Der er i sidste ende ikke udsigt til, at der er noget til investorerne, siger Per Hansen.

Til Brøndbys hjemmeside fortæller Jan Bech Andersen, at han er klar til at investere endnu flere penge i fodboldklubben.

- Jeg er yderst tilfreds med, at de investeringer, vi har foretaget, både taler til hjertet og hjernen, ligesom det er investeringer, som vi får glæde af mange år ud i fremtiden.

- Strategi 6.4 og de langsigtede investeringer, vi foretager, er tro mod det helt særlige fællesskab, vi har med fans og sponsorer her på Vestegnen, og derfor vil jeg ikke selv tøve med at investere yderligere i klubben, hvis der er behov for det, siger Jan Bech Andersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce