Annonce
Sport

Brøndby vil fikse populær tribune inden næste sæson

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Nogle af pengene fra Brøndbys kapitaludvidelse skal nu bruges på at få lavet endetribunen Sydsiden.

På Brøndbys populære endetribune Sydsiden har kapaciteten i længere tid været nedsat med næsten 2000 tilskuere.

Annonce

Det skyldes blandt andet problemer med sikkerheden, og derfor var der indført en begrænsning på antallet af fans på Sydsiden.

Men efter en kapitaludvidelse i sidste uge lover Brøndby nu at gå i gang med arbejdet med tribunen, så den kan stå klar i næste sæson med fuld kapacitet.

Helt præcist vil det betyde, at der i næste sæson igen kan blive plads til 4700 tilskuere på Sydsiden mod de i dag blot 2750 tilskuere.

Det fortæller Brøndby-direktør Ole Palmå til klubbens hjemmeside.

- Vi er utrolig glade for, at vi nu kan se en ende på de begrænsninger, vi har haft på Sydsiden, siger Ole Palmå.

Sammen med firmaet Rambøll arbejder Brøndby på de sidste detaljer i konstruktionen, hvorefter det skal godkendes af myndighederne.

Brøndby forventer at påbegynde arbejdet på nord- og sydtribunen i april, og det vil tage op til tre måneder at gennemføre.

- Vi har sikret os, at al montering og installation vil foregå, uden at det vil påvirke fans og afvikling af kampene.

- Vores forventning er, at vi i starten af den nye sæson igen vil have en nord- og sydtribune med fuld kapacitet og uden sæder i stemningsafsnittene, siger Ole Palmå.

/ritzau/

Læs mere om Brøndbys tribune Sydsiden på klubbens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce