Annonce
Sport

Brøndby-træner langer ud efter kvindelandstræneren

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Per Nielsen kalder det mærkeligt, at Lars Søndergaard blev væk fra topkamp og kritiserer fravalg af højreback.

Landstræner Lars Søndergaard bliver mødt med kritik for sine prioriteringer omkring kvindelandsholdet.

Brøndby-træner Per Nielsen undrer sig over, at landstræneren ikke var til stede, da landets to bedste hold, Brøndby og Fortuna Hjørring, lørdag mødtes på den storkøbenhavnske vestegn.

Derudover kalder Brøndby-træneren det en "katastrofe", at Søndergaard ikke har udtaget landsholdets mangeårige højreback Theresa Nielsen - nu Theresa Eslund - til de seneste landskampe i EM-kvalifikationen.

- Det er da en katastrofe. Det må man da sige, at det er. Hun er langt bedre end dem, som spiller der nu. Det er min mening, siger Per Nielsen til TV2 Sport.

Lørdag blev Theresa Eslund præsenteret i Brøndby-trøjen i forbindelse med 2-2-kampen mod Fortuna Hjørring. Klubben har hentet den 33-årige forsvarsspiller hjem fra Seattle Reign FC i amerikansk fodbold.

Per Nielsen og Theresa Eslund måtte dog spejde forgæves efter landstræneren.

- Han var ikke til stede i dag (lørdag, red). Det er også mærkeligt, at der ikke er en landstræner til topkampen, siger Per Nielsen.

Lars Søndergaard har ingen kommentarer til, hvorfor han har fravalgt Theresa Eslund på det seneste og beder Brøndby-træneren om at koncentrere sig om sit eget hold.

Landstræneren forklarer, at han fravalgte topkampen i Brøndby for at deltage i et seminar i Vejen.

Lars Søndergaard fortæller samtidig, at det gav mere mening at streame opgøret, så han kunne "slå flere fluer med et smæk".

- Så derfor ærgrer det mig også lidt, at jeg får skudt i skoene, at jeg ikke møder op til tingene. Det er absolut ikke i orden.

- Jeg laver et stort stykke arbejde, synes jeg i hvert fald selv. Jeg har tjek på alle de spillere, der løber rundt omkring, og det er jo min fineste opgave, siger Lars Søndergaard til TV2 Sport.

/ritzau/

Annonce
Per Nielsens kritik af Lars Søndergaard på TV2''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce