Annonce
Sport

Bounedjahs tårer blev forvandlet fra fortvivlelse til glæde

Suhaib Salem/Reuters
Et enkelt mål af Baghdad Bounedjah sikrede fredag Algeriet sin første Africa Cup of Nations-titel i 29 år.

Under de sidste minutter af kvartfinalen i Africa Cup of Nations mod Elfenbenskysten sad Algeriets Baghdad Bounedjah på bænken. Han var i tårer, fordi han troede, at han havde kostet sit hold sejren.

Men fredag blev tårerne forvandlet til glædestårer for den 27-årige angriber, der til daglig spiller for Al Sadd SC i Qatar.

Blot to minutter inde i finalen mod Senegal scorede Baghdad Bounedjah det mål, der skulle vise sig at sikre Algeriet Africa Cup of Nations-titlen for første gang i 29 år.

Bounedjah har ikke haft den bedste turnering. Efter at have scoret i åbningskampen mod Kenya blev han kritiseret for sine dårlige afslutninger.

Men det værste ventede i kvartfinalen mod Elfenbenskysten, hvor han blev tilkendt et straffespark, der kunne have sikret Algeriet en 2-0-føring. I stedet ramte han overliggeren.

Senere i kampen missede han en anden chance, og i det 62. minut udlignede Elfenbenskysten til 1-1. Bounedjah blev skiftet ud og var i tårer resten af kampen.

Heldigvis for ham endte Algeriet med at vinde kampen på straffesparkskonkurrence.

Hele miseren syntes dog glemt fredag, da Bounedjah efter kun to minutter scorede sejrsmålet til 1-0 i finalen mod Senegal.

- Jeg kom her for at kæmpe for Algeriet, siger Bounedjah ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg vil altid kæmpe for Algeriet.

Selvsagt var Senegals landstræner, Aliou Cissé, ked af, at hans hold ikke formåede at komme tilbage fra Algeriets tidlige mål.

- De fik ikke den chance, de havde brug for. I det store og hele svigtede vi ikke os selv. Vi skabte chancer, men formåede ikke at score, siger Cissé ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Når du slipper et mål ind så tidligt i kampen, bliver planen meget tydelig. Så er du nødt til at angribe et aggressivt forsvar, og vi var ikke i stand til at finde løsningerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Sport

Midtbaneprofil forlænger i Middelfart

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce