Annonce
Udland

Avis: Boris Johnson vil flytte Overhuset til vikingernes by

Jessica Taylor/Ritzau Scanpix
Ifølge The Sunday Times vil den britiske premierminister flytte Overhuset til York i det nordøstlige England.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, overvejer at flytte Overhuset ud af London til den nordengelske by York.

Det skriver Sunday Times. Avisen henviser til unavngivne kilder.

Johnson vandt i sidste måned overbevisende det britiske parlamentsvalg. Her lovede han at øge investeringerne i det nordlige England, som siden finanskrisen har været ramt af nedgang i industrien.

Ifølge Sunday Times beordrede Boris Johnson at påbegynde at planlægge udflytningen. Avisen peger på, at den konservative leder ønsker at holde fast i vælgeropbakningen i området.

Et muligt sted, hvor Overhuset kan ligge, er ifølge avisen en offentlig ejendom i nærhed af jernbanestationen i York.

York blev grundlagt af romerne. Men byen har sit navn fra vikingerne, der fra slutningen af 800-tallet bosatte sig i det nordlige England.

Byen har et berømt vikingemuseum.

York skal angiveligt være Johnsons førstevalg til Overhusets nye placering. Dernæst kandiderer Birmingham, der er landets næststørste by.

Der bor lidt over 200.000 i York.

Overhuset udgør sammen med Underhuset det britiske parlament. Det kan dateres helt tilbage til 1400-tallet og har tidligere fungeret som appelret. I dag gennemfører det lovtekniske undersøgelser af regeringens lovforslag.

Overhuset har 742 medlemmer og har ligesom Underhuset sæde i Palace of Westminster i London.

Medlemmerne af Overhuset er hovedsageligt udpeget af premierministeren.

Boris Johnson står midt i forberedelserne til brexit, som træder i kraft om mindre end to uger.

Johnson vandt i december parlamentsvalget med en sikker sejr med 364 sæder af de i alt 650 sæder i Underhuset. Dermed opnåede han det stærkeste konservative flertal siden 1987.

/ritzau/Reuters

Annonce
Link til artikel fra Sunday Times
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce