x
Annonce
Fyn

Borgmestre træder vande: Betaling for børnepasning skal besluttes af andre

Børnene må undvære deres daginstitutioner, men alligevel fortsætter forældrene med at betale for pasning. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Forældre betaler fortsat de fynske kommuner for at få passet deres børn, selv om børneinstitutionerne er lukkede. Borgmestre varsomme med at udtale sig.

Fyn: Aldrig i nyere tid er der blevet passet så mange børn hjemme som nu. Alligevel betaler forældrene fortsat de fynske kommuner for børnepasning. Og sådan bliver det ved med at være, hvis ikke Folketinget griber ind.

Det er meldingen fra flere fynske borgmestre, der ikke vil betale regningen.

- Det må i givet fald være staten, der skal kompensere for den manglende pasning, lyder det enslydende fra borgmester i Faaborg-Midtfyn Hans Stavnsager (S), borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Assens Kommune Søren Steen Andersen (V) og borgmester i Nordfyns Kommune, Morten Andersen (V).

Flere borgerlige partier har på Christiansborg argumenteret for, at det ikke er rimeligt at fortsætte med at lade forældrene betale for en ydelse, de ikke modtager.

De to fynske Venstre-borgmestre er dog mindre bombastiske.

- Samfundet står med en kæmperegning. Og den kommer vi alle til at bidrage til på den ene eller andet måde, og det er klart, at jo flere penge staten udbetaler nu, desto større bliver regningen efterfølgende. Dermed ikke sagt, at forældrene ikke skal have en kompensation, men det vil jeg helt overlade til regeringen og Kommunernes Landsforening at finde ud af. Vi kan ikke begynde at lave lokale modeller, siger Morten Andersen.

Annonce

Ekstraordinær situation

Søren Steen Andersen (V) vil slet ikke udtale sig om sin egen holdning, men henviser til, at det er et spørgsmål, der skal afklares mellem Kommunernes Landsforening og landspolitikerne.

Peter Rahbæk Juel understreger også, at kommunen vil følge de nationale retningslinjer. Om sin egen personlige holdning siger han.

- Hvis det var en normal situation, skulle forældrene ikke betale. Men vi er i en helt ekstraordinær situation, hvor alle kan blive nødt til at bidrage. Desuden har vi nødpasning for de børn, der ikke kan blive passet på anden vis.

Flere borgmestre påpeger, at de er blevet lovet, at ekstra coronaudgifter i kommunerne ikke må gå ud over den kommunale velfærd.

- Det er et klart løfte fra regeringen, at vi ikke skal ud i flere sparerunder i kommunerne på grund af coronakrisen, siger borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager.

Statsminister åbner dør

På et pressemøde mandag eftermiddag blev statsminister Mette Frederiksen spurgt, om forældrene bliver kompenseret for den manglende børnepasning. Til det sagde hun:

- Det vil jeg godt være med til at diskutere, men der er ikke mange af os, der går igennem det her uden en pris.

Ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet er den samlede forældrebetaling for kommunale dagtilbud, skolefritidsordninger og privat-, fri- og efterskoler på cirka en milliard kroner om måneden.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har tidligere i et skriftligt svar til Jyllands-Posten påpeget, at alle partier på nær Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har støttet, at forældrenes egenbetaling fortsætter til og med påske, hvis nedlukningerne bliver forlænget. Det blev de så med mandagens pressemøde.

-

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Odense

Sommerrevyer i pakke-klemme

Nyborg

Virtuel standerhejsning

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Annonce